Løveapoteket 1620-1920

Å

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN 1620 12. SEPTEMBER 1920

a

Officinet i det gamle Løve Apotek,

A. AN TON S f den 11. A piil 1920.

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

3

D A INDEHAVEREN af Københavns Løveapotek, A. Antons, den 11. April 1920 blev bortrevet ved en ulykkelig Hændelse, gik en Lejlig­ hed til at løse en smuk og morsom Opgave tabt for den eller dem, der havde Lyst og Evne til at læse og skrive om dansk Apotekervæsens Ud­ vikling i de sidste 300 Aar, Løveapoteket oprettedes 12, Septbr. 1620 og fejrer altsaa iaar sit 300- 3arige Jubilæum og den afdøde Apoteker havde stillet Midler til Raadighed til Udarbejdelse af et pompøst Mindeskrift. Da han døde, havde det herre­ løse Apotek intet andet at gøre i den Sag end at stanse alle Forberedelser til et saa bekosteligt Foretagende og i det hele taget opgive enhver Tanke om overhovedet at fejre Jubilæet. Skæbnen vilde, at i Juli Maaned indehavdes Apoteket af en Mand, der kendte det saa godt som Nogen og som med stor Interesse og Rundhaandet- hed vilde have gjort sit til at fejre den ærværdige Jubilar, det var faldet i hans Lod at repræsentere; men da var det for sent. At faa et litterært Værk som det paatænkte færdigt i den levnede Tid, lod sig ikke gøre; at faa det trykt, vilde have været vanskeligt, at faa det skrevet umuligt. Nærværende lille Hæfte fremkommer da uden nogensomhelst Fordring paa at kaldes et Festskrift; det skal blot minde om, hvad der under lykkeligere Forhold kunde have foreligget. Der er nemlig Stof nok. Ikke skulde der være skrevet en tør, historisk Oversigt over, hvilke brave Mænd, der paa respektive Data er kommen i Besiddelse af det jubilerende Privilegium; det staar i enhver ,,Farmacevtisk Stat". Men gaa ud fra Løve­ apotekets Forhold til de forskellige Tider, benyt dem som et Skelet og beklæd

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

5

til de forskellige Tider. I Stedet for daarlige Vittigheder om „Englefedt" kunde man faa authentiske Oplysninger om tidligere Tiders Overtro og U v i­ denhed; Fedtarterne vilde alligevel komme til at spille en Rolle. 1 „Eine deutsche Apotheke des i 6. Jahrhunderts" omtaler Dr. med. Richard Meiszner Menneskefedt, der skulde være af et Menneske, hvem Livet var voldelig be-

Officin (forreste Del).

røvet. Om ædle Stenes mærkelige Anvendelse i Medicinen kan læses i en dansk Doktordisputats fra den nyeste T id (Garbo). ,,Mumie" har engang været me­ get anvendt; hvad det oprindelig har været er tvivlsomt, men sikkert er det, at endnu i Firserne i forrige Aarhundrede solgtes paa fynske Landapoteker „Mumie", som skulde forøge Køers Mælkeydelse; Overtro paa Forhekselse var vel her gaaet over til Tro paa Stoffets rationelle Virkning; det bestod af en Blanding af Remanens fra Tinet, myrrhæ og Tørvesmuld. T il Oplysningens Fremme har Danmark ogsaa i dette Kapitel givet væg­ tige Bidrag. I Begyndelsen af d. i 7. Aarhundrede paaviste den danske Ana­ tom Bartholin, at „ægte Enhjørning", Unicornu verum, var Narhvalens Stødtand. Tidligere kunde Konrad von Megenburg skrive: „Unicornus" er

6

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

en Enhjørning, et Dyr, hvis vældige Kraft ikke svarer til dets Legemsstør­ relse, som Isodorus siger. Det er meget vildt og vredladent, saa at ingen Jæ­ ger kan fange det med Magt. Men man fanger det, som Isodorus og Jako- bus beretter, ved en kysk Jomfrus Hjælp. Lader man en saadan sætte sig i Skoven, saa glemmer Enhjørningen, naar den kommer, hele sit Raseri og

Officin (bagerste Del).

ærer det kyske jomfruelige Legemes Renhed derved, at det lægger sit Hoved i dets Skød og sover ind. Da fanger Jægeren d e t ---------Naar man ret be­ tænker denne Fangstmetode med den kyske Jomfru i Skoven, synes den sna­ rere opfundet af Jægerne end af Lægerne, men disse har utvivlsomt lige op mod den Tid, da Løveapoteket blev til, troet paa eller set deres Fordel ved at lade som de troede paa Historien. Men helt uden om de brave Mænd, der har været Indehavere af Løveapo­ teket, vilde nu ingen Forfatter komme, maaske endnu mindre uden om en af deres Medhjælpere. Fra 1791 — 1805 ejedes Løveapoteket af J. L. G. Man- they, som var Professor i Kemi og Direktør for Den kongelige Porcellains- fabrik. Det er en kendt Sag, at alle den gamle Tids Kemilærere kom fra Apo-

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

7

tekerne; men naar de først havde naaet Katedret, svigtede de i Reglen Far­ macien; Manthey har holdt Forbindelsen vedlige og man tør trygt gaa ud fra, at Løveapoteket dengang var Hjem for Tidens højeste Viden paa Na­ turvidenskabernes Omraade. Man tror det end villigere, naar man hører, at Mantheys fornemste Medhjælper var cand. pharm. — eller ,,Svend", hvad ban nu har heddet — H. C. Ørsted. Det er ikke nogen Navnelighed, det var den Mand, hvis Navn gik over Verden og hvis berømteste Bedrift netop iaar fejrer sin Hundredaarsdag. Naar et andet Apotek har faaet hans Navn, fordi det fik Plads paa en Vej, der var opkaldt efter ham, og naar Rudkøbing Apotek — som rimeligt er — laaner Glans af hans Navn, fordi det er hans Fødested, saa vil det næppe være ubeskedent netop paa en Tid, hvor det store Navn er paa Alles Læber, at minde om, at paa Københavns Løveapotek faldt H. C. Ørsteds farmacevtiske Virksomhed. Hin videnskabelige Stortid staar som en manende Tale for de senere Slægter. I det ydre har den været mindet ved et Billede af Manthey og en Buste af H. C. Ørsted, som mange endnu vil erindre fra det dejlige, gamle Officin i Harsdorffs skønne Bygning, der blev nedrevet i 1907. Der maa ikke i Uforstand tales ilde om den, der rev Harsdorffs Hus ned; det var, som man endnu kun ser det i enkelte Pro­ vinsbyer, bygget og indrettet til Apotek og Bolig for Apotekeren fra Kælder til Kvist, fornemt og monumentalt, men paa 100 Aar gjort til en Antikvitet af Byens Udvikling. Selv den fineste Kunst forrenter ikke en eneste Kvadrat­ alen „Grund". Saa blev Apoteket maaske lidt for beskedent og installerede sig uden dristige Drømme. H. C. Ørsteds Buste fandt ingen Plads, men En, der i mange Aar har havt den for Øje under Dagens Arbejde, gemmer den i Haab om at skulle opleve at bære den ind i et nyt Officin, hvor der er Plads og Loftshøjde for de gamle Husguder. Om Løveapotekets Ydre i gamle Dage vides intet. Der gemmes endnu en 4 0 X 2 0 cm- stor Kobberplade med et naivt og klodset udhamret Løvebillede; det har utvivlsomt været Skilt paa en Ydermur eller Dør, men Ingen ved, hvor gammelt det er eller hvordan Huset, det tilhørte, saa ud. Først med Hars- dorffs Hus ved man fuld Besked og det tilhører vor egen Tid. Mærkeligt nok gik det, et Aars T id før det blev revet ned, rundt i Verdens illustrerede Blade. Det var dog ganske uforskyldt; det var bleven Baggrund for et Billede, der v i­ ste en 8/aarig Konge midt i Gadens Trængsel paa en „Børnehjælpsdag".

8

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

Johan Georg Ludvig Manthey

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

i o

Som først sagt, der er Stof nok. Er Manthey og Ørsted de gamle Tiders Højdepunkt af faglig Viden og Interesse, saa er der dog vægtige Navne før og efter dem. De to første Apotekere, Fader og Søn Fleischer, ejede Apoteket i tilsammen 94 Aar og var deres Stands Førstemænd. I den Efter-Manthey-

ske T id støder man paa Boye, Bech, Faber, Navne der endnu har Klang. J. A. Bech var Apoteker 1835 —1859, Assessor i Sundheds­ kollegiet, Direktør i Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Raadmand i Magistratens 1. Afdeling, Medlem af Direktio­ nen for Thorvaldsens Musæ- um og meget andet. Han blev Etatsraad, R. af Dbg. og øst­ rigsk Franz Josephorden og døde som Godsejer paa Taarn- borg ved Korsør d. 10. Septbr. 1886.

Man naar saa frem til den Tid, der ligger tydelig i Nu­ levendes Erindring. Ved 1908 vilde man stanse lidt. Skulde Løveapotekets Historie skrives, maatte den ind­ til videre ende ved det nævnte Aarstal eller deles i to Dele. Efter Ombygningen i 1907 flyttede Apoteket i Maj 1908 under nye Ejere ind i sine nuværende Lokaler. Officinet var smukt og Hjælpelokalerne godt indrettede, men det viste sig snart, at der var begyndt en ny Æra og en Opblomstring kom, der spottede alle Ombygningens velmente Anstrengelser. Hvad der endnu ikke var lejet ud af Bygningens øvrige Rum blev beslag­ lagt; nu skulde der gøres Plads til klinisk og bakteriologisk Laboratorium og meget andet. Nu gjaldt det at følge med, ikke at nøjes med den beskedne Viden om nye Stoffer, at ,,det er et hvidt Pulver, der staar henne paa Opsat­ sen", og ikke med Tanken i ærbødig Afstand sælge Ditsal- og Datlontab- Jørgen Albert Bech.

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

11

letter, blot fordi de var fremstillede af en Collega paa den anden Side af Østersøen. De første Skridt var ikke alle helt begunstigede af Medbør, men efterhaanden kom Anerkendelsen og endelig nedkom Apoteket med en Fa­ brik som selvstændigt Væsen. Her maatte Historien ende; Resten hører Frem­ tiden til; Løveapoteket har lagt Haanden paa Tidens Puls og Tiden er Fa­ brikens og Maskinernes. Den 12. Septbr. mødes mange i oprigtige Ønsker om, at Apoteket i denne Maskinernes T id vil hævde ligesaa smuk en Plads som det havde i de samvittighedsfulde Herbariers og de ærværdige Retorters Guldalder. F r i t z K r u u s e .

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

I 2

J KKE alene i de gamle Tider, hvorom der i foranstaaende er mindet, men helt hen i den Tid, da Farmaciens nuværende Ældste var Lærlinge, var ethvert Apotek i sig en hel farmacevtisk Verden, der varetog Planters Indsamling, Kemikaliers Fremstilling og alle Præparationer indtil det helt færdige Lægemiddel overraktes Forbrugeren. Videnskabens og Teknikens Fremskridt bragte efterhaanden følelige For­ andringer heri. En T id lang var det vel kun økonomiske Synspunkter, der fik en Apoteker til at forsyne sig andet Steds fra; han lærte, at han billigere kunde købe snart det ene, snart det andet fra en Fabrik, end han kunde lave sit Forbrug i sit eget Laboratorium. Men tilsidst blev Prisspørgsmaalet ikke det ene afgørende. Der fremkom saa meget nyt, som krævede enten saa om­ fattende et Apparat eller saa speciel en Teknik, at dets Fremstilling med Rette kunde siges at ligge udenfor det enkelte Apoteks Virkefelt. Hvorledes Udviklingen foregik fremgaar klart af en Artikel i ,,Archiv for Chemi og Pharmaci" ( i . Aug. 1918) , hvori det hedder: „Videnskabens Udvik­ ling overfor materia medica har gjort vor Viden paa disse Omraader og der­ med vore Fordringer mange Gange større, end de var for nogle Aar tilbage . . . alt dette har haft til Følge, at en Mængde Præparater er gledet Apotekerne af Hænde, da disse ikke kan magte Standardisering og lignende vidtdrevne Bestemmelser. “ Det var Forstaaelsen af disse Forhold, der i 1909 medførte, at den til Apoteket knyttede „Løvens kemiske Fabrik" ved Apotekerne Kongsted og Antons indrettede et farmokofysiologisk og et bakteriologisk Laboratorium med Dr. P. Liebmann og nuværende Overlæge Dr. med. K. Schroeder som Ledere. Hensigten med Oprettelsen af det farmokofysiologiske Laboratorium

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

13

var efterhaanden at undersøge flere stærkt virkende Lægemidlers Brugbarhed gennem en fysiologisk Undersøgelse, der først og fremmest havde til Maal at fastslaa, om vedkommende Droge overhovedet indeholdt virksomme Stoffer, og dernæst søge at udmaale den fysiologiske Virkning kvantitativt, saaledes at en rationel Dosering blev mulig. Resultaterne af Undersøgelserne paa Labora­ torierne er som Regel offentliggjorte i danske lægevidenskabelige Tidsskrif-

Apotekets Laboratorium.

ter. V i skal her nævne Undersøgelser over Digitalis og Strophantusvirkningen hos Frøer af P. Liebmann, Hosp. Tidende Nr. 5, 1910. Undersøgelser over saltsure Pepsinopløsningers Svækkelse ved Henstand af Dr. P. Liebmann og Hospitalsapoteker L. Johannessen, L^geskr. for Læger Nr. 25, 1911. En Metode til Sterilisation af nogle ikke vandholdige Stoffer med højt Koge­ punkt af Overlæge, Dr. med. K. Schroeder, Ugeskr. f. L. Nr. 20, 1913, samt talrige Arbejder af Fru Dr. med. M. Krogh, foretagne i Forstaa- else med os. Samtidig med Undersøgelserne i Laboratorierne arbejdede vi af yderste Evne i Fabriken paa at dygtiggøre os i Dragering og lignende, for ogsaa paa dette

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

14

Omraade, at staa paa Højde med Udlandet. I Samarbejde med Professor, Dr. med. Ivar Bang i Lund og Assistent ved Universitetets kemiske Laboratori­ um, Baggesgaard Rasmussen, fremstillede vi en Række forskellige Lægemid­ ler. Nogen nærmere Omtale af disse skal vi ikke komme ind paa. Kun vil vi gerne anføre, at vi ikke alene har naaet at gøre os uafhængige af Udlandet,

Fabrikslokale i Løvens kemiske Fabrik.

men endogsaa truffet Foranstaltninger til at imødekomme et stedse stigende Krav om Export af „Digisolvin" til vore Nabolande. A t vi har haft Held med os i vore Bestræbelser for at tage Kampen op med de udenlandske Digitalispræparater fremgaar bl. a. af Overlæge, Dr. med. Jacobæus’s Omtale af Forsøg med Digisolvin (Ugeskr. f. L. Nr. 36, 1920). Overlægen siger heri: ,,Naar jeg i denne „embarras de richesse" valgte „D i­ gisolvin", saa skyldtes det ikke, at Præparatet er dansk; men dels syntes det mig, at de Kontrolbestemmelser, der skal garantere Virksomhed og Konstans, er saa gode som muligt, dels viste nogle Forsøg, at Præparatet var virksomt og taaltes godt". — At vor Virksomhed, der i 1908 beskæftigede 5 Mennesker, nu sysselsætter c. 70, turde være Bevis paa, at Efterspørgslen efter vore Præ-

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

15

parater har været og er i stadig Stigen. I Forbindelse med Svenskerne anlagdes yderligere for et Par Aar siden i Helsingborg en Fabrik til Fremstilling af Leo Præparater. I Farmacevtisk Tidende for 20. Juli 1920 finder man under Overskriften: „Hvad man i andre Lande gør for at fremme den farmacevtiske Industri" —

Fabrikslokale i Løvens kemiske Fabrik.

en Meddelelse om, at man i Italien paa offentlig Foranstaltning har udskre­ vet en Konkurrence med Præmier paa 40,000, 10,000 og 5000 Lire for Fremstilling af farmacevtiske Præparater af medicinske Planter i italienske Fabriker, oprettede efter 10. Marts 1920 og inden 3 1 .Marts 1921. F. T . skriver, at „denne Konkurrence er, meddeler Ministeren, utvivlsomt fremkom­ men ved de under og efter Krigen stadig fremkaldte Krav om, at Italien med Udnyttelse af de indenlandske medicinske Planter maa naa derhen, at det f ri­ gør sig i størst mulig Udstrækning fra den udenlandske Import af farmacev tiske Præparater, baade af økonomiske Grunde og fordi Krigen tydeligvis har vist Faren ved at være afhængig af Udlandet paa dette Omraade". Naar Løvens kemiske Fabrik uden nogen Understøttelse har naaet det,

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

16

man i Italien ønsker at naa ved Hjælp af offentlige Midler, kan det jo ikke skjules, at det kun er naaet gennem haarde Kampe og store Bekymringer. Dog har vi ogsaa haft Glæder, som da Overlæge Dr. med. Scheel i Ugeskr. f. L. Nr. 31 1917 skrev: ,,Det er under alle Omstændigheder fortjenstfuldt af Løve-Apoteket at fremstille saadanne Præparater under betryggende Kon­ trol af hjemlige Videnskabsmænd, og det er, navnlig i den nuværende Tid, hvor Medicinen fordyres og Tilførslen hæmmes, betydningsfuldt at være uafhængig af Udlandet .“ Vor Fortjeneste er, som af Overlægen pointeret, at have bragt Samarbejde med de forskellige Videnskabsmænd i Stand, og vi glemmer intet Øjeblik, hvad vi skylder den danske Lægestand, specielt D ’Hrr. Overlæger, der velvilligst har gennemprøvet enkelte af vore Præparater. Og­ saa vore Kolleger Apotekerne skylder vi Tak for forstaaende Samarbejde. V i har for Tiden flere vigtige Præparater i Arbejde, som, hvis de lykkes for os, yderligere vil gøre os uafhængige af Udlandet, og vi haaber paa, at vore Præparater, naar de fremdeles er hge saa gode som eller bedre end Ud­ landets, stadig maa blive foretrukne af den danske Lægestand.

København, September 1920.

KØBENHAVNS LØVE -APOTEK OG LØVENS KEMISKE FABRIK.

A . K o n g s t e d .

Fabriken i Helsingborg.

Made with FlippingBook - Online catalogs