KøbenhavnSkitseGeneralplan

Byens kollektive og indiv idue lle tra fik sy s tem T ra fik og b y s tr u k tu r Trods Storkøbenhavns voksende udbredelse er den overvejende del af de rejser, der foretages, stadig rettet mod et begrænset område i byens midte. Dette karaktertræk ved byen har ført til anlæg af radiale bybaner som den mest hensigtsmæssige trafikforbindelse fra de ydre dele af byen til centrum. Ønsket om at give flest mulige andel i bybanesystemets goder har været bestemmende for den byform, som nu i byudviklings­ planen er fastlagt for de ydre bydele: fingerplanen. Mens det altså i omegnen på en måde er trafiksystemet, der har bestemt bebyggelsens placering, har problemet en ganske anden karak­ ter inden for Københavns kommunes allerede udbyggede områder. Her kan man snarere tale om, at det er bebyggelsen, som bestemmer trafiknettet. Det trafiknet, gader og pladser, som i tidligere perioder med helt andre trafikale forudsætninger blev udsparet i bebyggelsen, skal vi så rationelt som muligt udnytte til vor tids behov. Hvis trafikken skal kunne komme frem, må man nok på visse strækninger nedrive brugbar bebyggelse, og man vil i et vist omfang blive tvunget til at gennemføre kostbare, niveaufri gadekrydsanlæg. Men ved afvejningen af trafikkens krav mod de eksisterende værdier kan hensynet til trafikken komme til at vige. Byen, som den ligger i dag, bliver bestemmende for de trafikale løsninger og sætter ret snævre grænser for, hvad der kan opnås; klaringen af de trafikale problemer er derfor ikke et spørgsmål alene af teknisk natur. I de fleste af de foregående afsnit indgår trafikbetragtninger da også som væsentlige led i de principielle overvejelser vedrørende byens fornyelse: spørgs­ målet om boligernes og arbejdsstedernes fordeling, om strøg­ handelens decentralisering, om udformningen af den centrale bydel og om havnens udbygning. Ved trafikproblemernes løsning kræves der ikke blot en teknisk indsats, men et arbejde for på næsten alle områder vedrørende byens udvikling at begrænse og formindske kravene til trafikapparatet. K o lle k tiv og ind iv id u el tra fik Det københavnske trafiksystem binder byen sammen med et veludviklet net af kollektive trafikmidler. Den fremtidige by­ udvikling er ligeledes tænkt opbygget pa et skelet af kollektive trafiklinier. Det er et træk, som er værd at fremhæve, og som adskiller København fra mange andre storbyer - fremfor alt de amerikanske —hvor motoriseringen er langt videre frem­ skreden, men hvor det kollektive trafikapparat som oftest er svagere udviklet og af ringere kvalitet end her. Det i sammen- 1 2 7