KøbenhavnSkitseGeneralplan

at påbegynde arbejdet, eller jo langsommere man går frem, desto større og vanskeligere vil opgaven blive. Foruden den fornyelse, som burde påbegyndes i dag, kommer for hvert år der går yderligere opgaver til. Den nødvendige løbende fornyelse kunne illustreres rent skematisk ved, at man tænkte sig, at kommunen hvert år tog de huse under behandling, som netop fyldte 100 år, altså enten sørgede for, at de blev revet ned eller - hvis det fandtes forsvar­ ligt - sørgede for, at de blev ombygget og moderniseret, så de pågældende ejendomme blev brugbare i en årrække fremefter. I årtierne nærmest efter 1850 blev der i København gennem­ snitlig bygget ca. 100 000 m2 etageareal om året, hvilket altså vil sige, at den årlige fornyelse gennem den første periode burde omfatte noget lignende, hvis man skal holde trit med bygnings­ bestandens forældelse. En fornyelse i samme takt svarer vel til nedrivning af et par tusinde lejligheder om året. Fra flere sider er det fremhævet, at betingelserne for omfattende saneringsarbejder i brokvartererne synes væsentlig gunstigere i det nærmeste tiår end i det efterfølgende. Befolkningen i brokvartererne rummer en forholdsvis høj pro­ centdel gamle mennesker, hvilket betyder, at der i en over­ skuelig tid fremefter kan ventes, at en del lejligheder bliver ledige ved normal afgang. Samtidig må der i det kommende tiår - hvor tredivernes små fødselskuld har nået den alder, hvori der stiftes familie - regnes med en relativ nedgang i boligefterspørgselen. Men efter denne periode rykker fyrrernes store fødselskuld —der i øjeblikket er skolevæsenets næsten uløselige problem - op i giftealderen. Samtidig må man vente, at landdistrikterne vil sende en ny bølge af ungdom til byerne, som vil forårsage en ny voldsom stigning i boligefterspørgselen. Hvis man derfor ikke benytter tiden nu til at påbegynde den planmæssige fornyelse af brokvartererne, synes der at være fare for, at den må udskydes endnu en generation. Også byens trafikapparat kræver fornyelse. Samtidig med at betydelige dele af bebyggelsen skal fornyes, har byens vækst og biltrafikkens udvikling skabt trafikproblemer, som vil nød­ vendiggøre radikale indgreb: gadeudvidelser, nye gadeanlæg, broer og kollektive trafikanlæg. Et stykke frem kan man klare sig med en bedre, mere rationel udnyttelse af de bestående anlæg. Men skal man regne med nyanlæg herudover, bliver det så dyrt, at det er nødvendigt at tilrettelægge bebyggelsens fornyelse på en sådan måde, at kravene til trafikapparatet begrænses mest mulig. Under alle omstændigheder står man overfor en by-ombyg­ ning, som ikke står tilbage for tidligere generationers by- udvidelser. 19