KøbenhavnSkitseGeneralplan

deres beliggenhed. Den største del af tilvæksten falder på de eksisterende virksomheder, som allerede er placeret i de ud­ byggede kvarterer, og som bl. a. på grund af foretagne inve- / steringer længst muligt søger at undgå udflytning. Med centraliseringen af byens arbejdssteder følger alvorlige ulemper. For virksomhederne: indeklemthed og høje grund­ priser, for de beskæftigede: lange og dyre rejser mellem bolig og arbejdssted og for samfundet: et kostbart trafiksystem, hvis kapacitet bestemmes af de store spidsbelastninger mod byen om morgenen og fra byen om eftermiddagen. For at kunne fremsætte forslag til et system af trafiklinier, som bedst muligt svarer til denne særlige fordeling af boliger og arbejdssteder, har trafikkommissionen af 1944 foretaget ind­ gående studier heraf. Dette materiale er samtidig meget værdi­ fuldt for den langsigtede planlægning i generalplanen, der som et vigtigt punkt må medtage en mere hensigtsmæssig fordeling af boliger og arbejdssteder i fremtiden, en fordeling, der skulle have som sit mål at begrænse, hvad man kunne kalde de over­ flødige rejser. Så længe visse kategorier af arbejdssteder er bundet til en central placering i byen, vil der være brug for rejser mellem boliger og arbejdssteder, og jo større en by er, jo længere vil disse rejser i almindelighed blive. I den omtalte undersøgelse blev det kon­ stateret, at den gennemsnitlige rejselængde mellem boliger og arbejdssteder i tiden fra 1911 til 1945 omtrent er blevet for­ doblet. Man har videre beregnet, at hvis de nuværende beskæftigede blev fordelt i de forhåndenværende boliger, således at de kom til at bo så nær arbejdsstedet som teoretisk muligt, ville den gennemsnitlige rejselængde ikke behøve at være stort længere end den var i 1911. Når man i praksis ligger så højt herover, skyldes det en række vidt forskellige grunde. For det første har den manglende boligreserve og de forskellige huslejeniveauer virket stærkt hæmmende for den frie omflytning inden for byen. Denne vanskelighed må dog betegnes som midlertidig og den må påregnes før eller senere at forsvinde. For det andet kompliceres billedet ved, at forskellige medlemmer af samme familie kan være beskæftiget i forskellige dele af byen, og for det tredie ved at en del erhvervsudøvere ved deres valg af bolig lægger større vægt på andre hensyn end det ene - at komme til at bo i nærheden af deres arbejde. Forhold af denne art vil altid eksistere. Endelig - og det er i denne forbindelse vigtigt - vil de mange, som ønsker at bo nær ved arbejdsstedet, ofte have svært ved at finde boliger i et prislag og af en type, som er naturlig netop for dem. På dette punkt skulle en planlagt fornyelsespolitik i hvert fald på noget længere sigt kunne 25

Made with