KøbenhavnSkitseGeneralplan

bydeles en gros handel og detailhandelsvirksomheder, specielt gælder dette beklædningsindustrien. At netop de større virksomheder indenfor konfektionsindu­ strien har planlagt og for nogles vedkommende har gennemført en samlet udflytning fra city kan antyde, dels at denne til­ knytning til city-handelen ikke nødvendigvis forudsætter, at forarbejdningen finder sted i nabolaget, men også at flytninger af denne art så vidt muligt bør ske samlet. I denne henseende er der utvivlsomt forskel på konfektion og på de mindre bestil­ lingsskrædderier, systuer og den egentlige modehandel, hvis virksomheder ikke er store nok til at kunne opdeles på frem­ stilling og detailsalg. Den grafiske industri er gennem dagbladene og de store for­ lagstrykkerier endnu meget stærkt knyttet til city, selv om enkelte udflytninger også her har fundet sted. Ikke mindst i denne industri har store virksomheder, bl. a. de store dagblads­ trykkerier, konsolideret sig i nybygninger eller ombygninger af nyere dato. Også blandt de grafiske industrier findes udprægede service-industrier for den øvrige cityvirksomhed, som f. eks. akcidenstrykkerierne og klichéanstalterne, men en lang række af disse virksomheder lider under dårlige lokaleforhold. Noget ganske tilsvarende gælder metalindustrien (f. eks. fin­ mekaniske værksteder og guld- og sølvsmedier), som i hoved­ sagen er fordelt på mindre og helt små virksomheder. Selv om også en del af disse virksomheder må betragtes som service­ industrier for bydelens andre erhverv, er det sandsynligvis inden for denne gruppe, man finder det relativt største antal virksom­ heder, som uden skade kunne ligge andre steder i byen. Disse virksomheder findes i mange tilfælde i baggårde og ved smågaderne bag de store citystrøg, hvor de ofte i forbindelse med den gamle resterende boligbebyggelse danner små enklaver af dårlig bebyggelse. Den bygningsomdannelse og fornyelse, der på forretningsmæssig basis, som selvsanering, finder sted langs de store strøggader, strækker sig ikke til disse områder, hvis fornyelse derfor i højere grad kommer til at påhvile det offentlige. A t visse industrivirksomheders placering har været bestemt af tilstedeværelsen af billige lejemål understreger, at bygnings­ bestanden har indflydelse på erhvervsudviklingen. Sammen med de store forskydninger i byen som følge af befolkningstilvæksten m. v. har selve bystrukturen i de cen­ trale områder indvirkning på citydannelsen. Det må her bh a. være planlægningens opgave at anvise en sådan udnyttelse af de enkelte områder og bebyggelser, at der kan sikres alle nødvendige cityfunktioner de bedst mulige arbejdsforhold. 43