KøbenhavnSkitseGeneralplan

den, der blev skabt ved reguleringerne og genopbygningen efter Kobenhavns brand i 1795 . Så længe der ikke er forudsætninger til stede for en samtidig og radikal omdannelse af hele kvarterer - såsom større nedrivningsmodne områder eller omfattende bygningsødelæggelser - bliver denne grundstruktur bestem­ mende for den langsomme omdannelse, der finder sted. Vanskelighederne er da også opstået netop der, hvor bygnings­ fornyelser er sket uden overensstemmelse med den hidtidige bebyggelseskarakter. Den nordlige del af den indre by, Frederiksstaden m. v. har også en broget bygningsbestand, men den er delt op i større grupper, og det retvinklede net af lidt bredere, gennemgående gader og de mere regulære ejendomme giver denne bydel et stærkere præg af orden. T il forskel fra den indre by giver voldkvartererne netop i kraft af deres bebyggelsesstruktur - kombinationen af større regulære ejendomme med ensartet bygningsalder og et bredere gadenet - relativt gode betingelser for en omdannelse til erhvervsformål. B ebyggelsen s omdannelse og gaden ettet Erhvervsbyggeriet og bygningsomdannelsen medfører altså ikke vanskeligheder i alle dele af de centrale områder. Vanskelig­ hederne samler sig i de gamle bydele og skyldes ikke mindst fremkomsten af nye bygningsformer. Dybe, sammenhængende forretningsbygninger med flere baggårde og bredere hustyper har formindsket karréernes oprindelige frie bagarealer, uden at der er skabt kompensation på anden måde. Opførelsen af store forretningskomplekser er blevet muliggjort ikke blot ved saneringer, men også ved opkøb og sammenlægning af mange små ejendomme til store samlede byggegrunde. Denne fremgangsmåde har for de enkelte byggeforetagender hver for sig givet en yderligere intensiv udnyttelse af grundene i den indre by med højere udnyttelsesgrad, større bygnings­ højde, etc. Den nuværende byggelovs bestemmelser har favori­ seret bebyggelser af denne art, idet byggelovens muligheder kun udnyttes fuldt ud ved de store, sammenlagte ejendomme. Den voksende beskæftigelse, den større kundetilstrømning og den øgede varetrafik, som er fulgt med de store byggefore­ tagender, har bidraget til trafik- og parkeringsvanskelighederne i den indre bydel. Under indtryk af disse vanskeligheder har man gennem en menneskealder søgt at tilvejebringe enkelte bredere gader ved byggeliniepålæg og gadegennembrud. Erfaringerne fra disse bestræbelser har dog langtfra svaret til forventningerne. Nybyggeriet i bydelen har ikke været større, 4 * 51