KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

W i n s l øw kom til, m en efter to Maaneders Forløb m eld te han Pas; der b lev da tru ffet en Ordning, hvorved han kunde fortsæ tte uden saa store Forskud . I 1818—23 og i 1825 sad He e ga a r d da atter i Raavaddam s B estyrelse, og det var som nævnt i 1818, at han ved Major Lass ens A f­ gang som O ldermand fik lige saa m ange S temm er som Bi ankens t e i ne r , han b lev „Jager", og det var han endnu i 1824 samm en med Isenkræmm er H. C. Dohi er , og Hee ga ar d b lev samm e Aar B isidder i Lavet, hvad han vedb lev med at være til 1828, da han grund lagde sin Fabrik paa B laa- gaard, der tog saa m eget af han s Tid, at han maatte vige sit Sæde i Lavet. Da han ansøgte Kongen om T illad else til paa B laagaards Grund at an lægge en Kuppelovn for at drive Jernstøberi, send te K ancelliet Ansøgn ingen til Magistraten, der lod den gaa v id ere til de forsk ellige Lavs Erklæring, og mærkeligt nok mødte den stærkest Modstand hos hans eget Lav, Isen ­ kræmm erne, der nærede m ange B etænk eligh ed er og endte m ed at erklære, at, naar H eegaard v ild e drive Støberi, havde Lavet intet herim od at erindre, m en naar han der­ im od i F orb ind else m ed Støberiet v ild e ho lde saadanne Haandværkere, som han til enhver T id m aatte betragte som fornødent, saa stred det mod Raavaddam s In teresser og mod dettes P riv ileg ium a f 28. Marts 1769. O lderman­ den, H. de Hemme r t , modsatte sig derfor den sidste D el af Ansøgn ingen . Sam tid ig protesterede O ldermændene for Smede- og D rejerlavet, og Snedkerlavet slu ttede sig delv ist til dem. Magistraten b læ ste im id lertid som sædvan lig Ol­ dermændene og Lavene et Stykke, og He eg aar d fik sin Ansøgn ing b evilget ubeskaaret. Fra B laagaard udgik da siden de berøm te H eegaard ske 107