KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

eller paastaa, at Lavet netop paa Grund a f de daarlige T ider for Isenkræmm erne in tet kan foretage sig, er ikke let at afgøre. I 1838 rejser Magistraten Spørgsm aal om, hvorled es de Enker, der har Ret til at fortsæ tte deres a fdød e Mænds Forretn inger, er stilled e i Lavet, og den faar det Svar, at d isse D am er har Lov til at overvæ re Lavsm øderne, m en de har ingen p erson lig S temm eret, den kan de kun udøve igennem den Mand, der til enhver T id har Lavets T illa ­ delse til at bestyre deres Forretn ing; dette er et gan ske karak teristisk Tegn paa, hvo rled es Da tid en saa’ paa én lig- stilled e Kvinders Selverhverv; for øvrigt m aa m an jo og­ saa indrømm e, at Kvinderne, da de ikk e havde Ret og Ad­ gang til at underka ste sig Svende- og In teressen t-Ek sam en , ikke kunde form odes at h a v e en saadan fag lig Ind sigt i Sagerne som de Mænd, der havde h e le Uddann elsen og Prøverne bag sig; m en paa denne Maade kunde det jo hænde, at en Svend kom til at a fg ive Stemm e i Sager, som ellers kun In teressen ter havde Ret til at træ ffe B e­ stemm else i; m en det ses ikke, at der i noget T ilfæ ld e er ind tru ffet In teresse-Ko llisioner i denne An ledn ing. I 1839 havde Lavet end elig en Idé. D et indgaar til Magi­ straten m ed et Forslag om at lad e op føre et K rudtm agasin uden for Nørreport; der v ild e Isenkræmm erne da h o ld e en Mand til at udsæ lge Krudt og selv holde sig fra al Handel dermed. Men da ik k e a lle In teressen terne var en ige i denne Sag, — Schou l und og Ho l s t ebroe stem te derimod, tog Magistraten sig ikk e vid ere af Idéen. I 1841 har O lderm anden erfaret, at en Købmand i det kgl. grøn landske H and elsselskab s T jen e ste har faa et B e­ villing til at hand le m ed a lle Artik ler til Sk ib sekvipering ; 116