KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

det ikk e m aa tte fly tte sine Værksteder til den led igt b ievne K rudtm ølles Grund. A lle disse Ansøgere havde m ed større eller m ind re Ret m ent sig adkom st-berettigede til at faa Møllen, og stor var derfor Forbavselsen og Skuffelsen , da m an erfarede, at Kongen uden Hensyn til de andre havde skænket K rudtmøllen og en større D riftskap ital til sin K amm ertjener, Ni co l a i Jacob Jessen, en Mand af saare ringe m ora lsk Gehalt, der havde forstaaet at indsm igre sig hos den da a llered e paa Grund af Udsvævelser til Døden mærkede Konge. Jessens Fortjen este havde været den, at han havd e en g lim rende Evne til at balancere m ellem H offets fo rsk ellig e Partier, Kongens og Dronn ing Jul iane Maries, id et han gav det Udseende af overfor Dronningen, at han g jord e sig al Umage for at holde Kongen fra den vo ld somm e D rikken og de natlige Orgier, som h eleB y en vid ­ ste B esked om, og som vakte a lvorlig Bekymring for Kon­ gens nedbrud te Helbred. D et m ang lede da heller ikke paa Lægernes Advarsler; de forestilled e endogsaa Kongen, hv il­ ke uhygg elige F ølger hans L evevis kunde faa. Naar dette a llig ev e l gen tog sig, paastod Jessen, at den anden Kammer­ lak a j, Kaas, bar Skylden herfor; m en sam tid ig stod han h ø jt i Kongens Gunst, ford i ingen som han forstod at til­ rettelæ gge d isse Gilder, saa at deres A fholdelse forb lev en H emm eligh ed ved Hove, til de var forbi. Da Jessen nu forud saa, at H erligheden paa Grund af Kongens stad ig til­ tagende Svaghed snart v ild e være forbi, besluttede han, der ved Kongens Død ikke kunde vente sig anden Indtægt end en ringe Pension , sig til at smede, m edens Jernet var varm t, og det lykked es ham v irk elig at i aa Kongen til at skænke ham Møllen, for at han der kunde anlægge et F ile- huggeri eller andre deslige for Landet nyttige Værker. Da