KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

m and en s In d stillin g endte med den Betragtning, at „fordi Egs Husbond ikk e var fornøjet med ham , bør han ikke p ræm ieres m ed at slipp e for Svendetjenesten" . E fter denne E rk læ ring lod Kongen Egs Ansøgning hen ­ lægge; m en Eg var ikk e a f de Folk, der opgav for saa lidt. Da han hørte, at Jessen og L ehmann trængte til en Sæ lger i København for at h jæ lp e paa de sunkne Finanser, h envend te han sig til den almægtige Kammertjener, og ef­ ter dennes Raad fornyede han sin Ansøgning. Han for­ talte h eri gan ske løgnagtigt, at han ikke havde kunnet faa P lad s ind en fo r Lavet; derfor havde han benyttet Mellem ­ tiden til en R e jse til Tyskland , hvor han havde lært mere, end en Svend her h jemm e kunde lære i mange Aar — O lderm anden reducerede im id lertid dette til en kort Lyst­ re jse til Lübeck og Hamburg! — ; hvis han (man aner i denne D el af Ansøgn ingen Jessens sned ige P en !) derfor b enaad ed es m ed B ev illin g til at hand le med Isenkram , v ild e han ikk e som andre Isenkræmm ere fylde Landet med ind fø rte Varer, men patriotisk forhand le Raavaddam s Pro­ dukter, hvad han a llered e havde truffet A ftale med Jessen om. Trods Lavets Protest fik Eg da B ev illingen og solgte til Isenkræmm ernes store Æ rgrelse Jessens Varer fra aaben Bod i København paa Trods af a lle Lavets Pri­ v ileg ier. Im id lertid var der allerede nu af Kongens Penge begra­ vet 38,000 Rdl. i Raavad Fabrikker, foruden at Staten ga­ ran terede for Renterne, og dette begyndte at fald e dem, der nu i Kongens sidste Aar stod ham nær — han døde som bekend t den 14. Januar 1766 af Vattersot, kun 43 Aar gamm el — for Brystet, og Jessen maatte tage Reb i S ejlene. Han tilbød derfor Isenkræmmerne, som den 28. Juni 1764 75