KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

Jøderne tjen er P enge fra Landets kristne Børn og k læder sig p rag tfu ld t; de v il ende med at drive a lle døbte fra H an ­ delen , „thi m ed den samm enhæ ngend e jød isk e N a tion og de deraf m ange underfund ige, som ikk e undser sig med, paa hvad Maade de kan fo r sk a ffe sig Fortjen ester, er ingen Udkomm e for oprigtige H and lende. Naar Gug enhe i m paaberaaber sig paa, at han v il sk a ffe P enge ind i Landet, b liver det vist ikk e m ange, han vil sikk ert føre langt flere ud, naar han sæ lger a lle de ud en ­ land sk e, uægte Sager, Jøderne altid render rundt m ed og g iver ud for ægte. D er er ingen Mening i, at saadan en ung, u erfaren Jøde fra Berlin , ford i han har forelsk et sig i en Jødep ige, skal hav e Lov til at nedsæ tte sig og tage Brødet ud a f Munden paa Landets egne Børn. F ø lgen b lev, at Gu g enhe i m ikk e fik Lov til at nedsæ tte sig som Isenkræmm er i København . Men der var andre end Jøderne, der drev Sm ughandel. Der var ind traad t A rb ejd slø sh ed b land t Svendene, ford i a ltfor m ange Isenkræmm ere ved D isp en sa tion fik Lov at ho lde m ere end to Drenge, og naar de b lev Svende, var der ingen P lad s til dem . D isse drev da Sm ughand el eller søgte og fik Kongens P riv ileg ium til at nedsæ tte sig ud en for La­ vet, som T ilfæ ld e t var m ed Ba adhs egen Svend , den oven ­ for om talt Thoma s Eg, som im id lertid var forsvundet, da Lavet køb te R aavaddam . Naar R egeringen ikk e stilled e sig forstaaend e overfor Ba adhs K lager over Svend en es u lov lige H andel, var Aar- sagen dertil dels, at R eg ering sk red sen e i de T ider ikk e nærede synd erlig Sym pati for de p r iv ilig ered e H andelslav, dels at det altid var en van sk elig Sag at tvinge en ung Mand, der gerne v ild e h av e Arbejde, m en m aa tte gaa