KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930_B

d elen a ld eles ukynd ige Folk paa en eller and en Maade liave erhvervet dem noget, søger de straks P riv ileg ier, endskøn t en D el a f dem hverk en kan læ se eller skrive, og lige saa lidet ved de at om gaas de Varer, som de v il være p riv iligere t at h and le med, h vorov er det ej alen e har været dem ofte selv til Skade, m en endog de, som hav e forstrakt dem m ed P enge, til Tab og Ruin. Spækhøkere, som ere a f de foromm eld te 'Slags Folk , søge og een efter anden at ind trænge sig i U rtekræmm ernes H andel, dels h emm elig og dels aabenbart, uagtet at de ved F ord elen paa de Varer, som de fa lho ld e, m eget rundelig kan h a v e deres Udkomm e m ed saa m egen m er Fordel drive H andel, som deres Udg ifter i H en sigt til paabudne Skatter og Byen s Tyngder næppe er *4 Part im od det, en v irk e lig Købmand eller Urtekræmm er betaler. Forud en an førte søger og nu de ved Urte- og Isenkram - h and elen ud lærte D renge at fornærm e Lavet, da de enten straks eller nogen kort T id efter, at de ere b ievn e Svende, paa Grund af, at de ikk e har kunnet erholde Kond ition i Lavet, an søger T illad e lse til at indtræde som Kræmmer, end skøn t de uden F ø je har forlad t den Kondition, de har haft, og ikk e har gjort sig m ind ste Um age for at faa nogen anden for at ud tjen e de anb e fa led e fem Aar som Svend, hv ilk en T id ej h eller kan være kortere, naar de ska l er­ hverve sig den fornødne Indsigt og Kundskab i H andelen og det deraf dependerende. A f d isse søge og ad sk illig e at indgaa en saaka ld et K om pagn ihandel en ten ved en fa t­ tig K ræmmer-Enke eller en forarm et Kræmmer, og under dens Navn, imod at give d isse en liden Dusør, drive Han ­ delen . Ved alle d isse Fornæ rm elser lid e r Lavets In teressen ter, saa at et an seligt Antal, meget, og til sidst m ed F am ilien m aa b liv e totalt ru inerede, især da en D e l a f In teressen ­ ternes V ilkaar ere m eget slette, hvorfor vi fortrøster os paa Lavets Vegne Deres K ongelige Majestæt A llerund er­ dan igst at ansøge og bøn fa ld e om: 86