ØrbækHansWilhWarnstedt

545170841

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

99.4 Warnstedt, Hans Wilh. 0 r

HANS WILH. WARNSTEDT OFFICEREN - THEATERDIREKTOREN - DIPLOMATEN

HANS WILH. WARNSTEDT OFFICEREN — THEATERDIREKTOREN DIPLOMATEN

EN PERSON ALHISTORISK OG TIDSHISTORISK SKILDRING

AF

W. ØRBÆK

L E V I N & M U N K S G A A R D • E J N A R M U N K S G A A R D KØBENHAVN 1936

i? < 9 . 4

4 >

W . Ø R B Æ K

JOM FRU TH IE LO Kbhvn. 1921 TH A LIA S C A R O L IN E Kbhvn. 1924

Printed in Demnark: H.P.HANSENSBOGTR., KBHVN.

I N D H O L D .

9— 11

I.

Type og Slægt

...........................................................................

12 — 44 45— 132

II.

Ungdomsaar. Officerstid

.........................................................

III. Direktør for d. kgl. Theater iKøbenhavn .........................

.................................................................................... 133 — 170

IV . Vandreaar

V . Dansk Gesandt i P o r tu g a l......................................................... 1 7 1 — 191 V I. Overhofceremonimester. Livsafslutning ............................. 192— 216 Literatur, Personregister

Denne skildring af H. W. Warnstedts liv og virke er for den største dels vedkommende_ opbygget af hans skrift­ lige efterladenskaber, dels hans papirer i det kgl. theaters arkiv og indberetningerne fra hans gesandtaar i Lissabon, dels og væsentligst af den samling breve, som han gennem omtrent 50 aar skrev til sine søstre, grevinde Sophie Schulin og frk. Louise Warnstedt og efter deres død til søstersønnen grev Sigismund Schulin. Overalt hvor det er muligt fører Warnstedt selv ordet, kun hvor det er nødvendigt for for- staaelse og sammenhæng træder forfatteren til, enkelte ste­ der er fejl i stavemaaden rettet, stil og udtryksmaade er den oprindelige. Jeg har under mit aarelange arbejde med emnet mødt velvilje fra adskillige interesserede baade hjemme og ude. Hr. lehnsgreve Schulin, i hvis familiearkiv paa Frede- riksdal W.s breve opbevares, bringer jeg en særlig tak. Hr. kammerherre Wernstedt (Nås, Sverrig) har velvillig stillet sit familiearkiv til min disposition og paa anden maade ydet bogen støtte. Kammerjunker Fensmark ( udenrigsministe­ riet) har bragt mig i forbindelse med portugisiske arkivarer, som har givet mig oplysninger, der ellers vanskeligt kunde faas. Forpagteren af Løitmark, hr. Paulsen, skylder jeg bil­ ledet af Løitmark slot. Bygdehistoriker Auland (Bergen) og militærhistorikeren Ovenstad (Framnæs) har ydet mig vel­ villig støtte. Jeg bringer dem alle min bedste tak. Forfatteren.

H A N S W ILH . W A R N S T E D T Efter Maleri af Jens Juel.

I.

TYPE OG SLÆGT.

N a a r W a m s te d ts n a v n h en v e d 1 2 0 aar efter h an s d ød endnu ikke er h elt g lem t, » e n e je n d om m e lig skikkelse i th e a - terets b ro g ed e b ille d b o g « kaldes h a n saa sent som i 1 9 2 6 , er aarsagen en d o b b elt. H a n er den første a f k on g en beskik­ ked e direktør fo r d et kgl. th eater, o g i de 14 aar, h a n b e ­ klæ dte d enn e stilling, fra sit 3 5 . til sit 4 9 . aar, u d fø rte h a n et ogsaa fo r scenens frem tid b e ty d n in g sfu ld t a rb ejd e v e d sin ald rig træ tted e k am p fo r danske forfattere og deres arb ej­ der. Th eaterh istorisk e forfattere h ar gru n d ig t beskæ ftiget sig m e d dette tid srum , saa b e ty d n in g sfu ld e deres arb ejd er kan væ re fo r d en , der k un søger th eaterd ata og anekdoter, giver de in tet b id ra g til forstaaelse a f W a m s te d t og han s særlige p syke, h a n er en th eaterfigu r, in tet m enneske. W a rn ste d t er rep ræ sentan t fo r en m enn esk etyp e, som altid h ar o g altid vil interessere sine m edm enn esk er. D e n kan sæ rpræges som d en kunst-d egen erered e, o g d en træ d er os i m ø d e i de g am le slægter, n aa r top sku dd et er sat o g slæ g­ tens n e d g a n g , d et vi k ald er d egen eration , b egyn d er. P a a det øverste trin a f d egenerationen s trapp estige træ ffer vi den kun st-d egen erered e, m a n d e n eller kvind en fy ld t m e d interes­ se fo r o g kæ rlighed til kunst, stem ningsm ennesk et m e d sin­ det i b ø lg en d e u ro, m e d tank erne k redsende om kunst i dens forskellige skikkelser. G reb et a f øjeblikkets stem n ing beh er­ skes h a n en kort tid a f den o g g lem m e r den , naa r nye in d -

10

tryk træ nger sig frem . H a n er vennesæ l, interesseret i m e d ­ m enn eskers skæ bn e, forstaa end e, ov erbæ ren d e, m e n g lem ­ som o g fly g tig i g læ d e som i so r g ; ukritisk o g uselvisk er h a n tit g a vm ild til ød selh ed . V o r tid k ald er o fte d en slags m e n ­ nesker ch a rm ø rer, fo rd i de h a r en sæ rlig evn e til næ sten ø je ­ blikk elig at vin d e flertallet a f m enn esk er, — de g a a r, som m a n siger, in d i fo lk . W a m s te d t v a r u d p ræ g e t ch a rm ø r, n a a r h a n vild e , k u n d e h a n v in d e , h v em d et skulde væ re, selv R a h b e k m a a tte in d røm m e d et. H a n d ro g i sine th eater- aar stor n ytte a f sin naturs e je n d om m e lig h e d e r, h an s fo r ­ h an d lin g sev n e, b e ty d n in g sfu ld fo r en m a n d i h an s stilling, va r stor, o g h an s v in d e n d e væ sen satte p a a et senere tid s­ p u n k t i h an s liv sin skønneste b lom st i h an s tragi-k om isk e a n d e t æ gteskab. D e n tyske adelsslægt v . W a rn s te d t stam m e r fra H a lb e r - stadt, h v o r en b y fører dens n a v n . D e n s v a a b e n er 3 sorte fu g le i h v id t fe ld t, p a a d en k ron ed e h jæ lm h o ld er en sta a- end e k v in d e fig u r m e d b e g g e hæ n d e r en k ron e over h ov e d e t. G e n n em flere led h a v d e d en skænket D a n m a r k krigere u d en at n a a n o g e t frem ra g en d e. D e n ku lm in ered e m e d etatsraad H a n s C . W a rn ste d t, am tm a n d ov er A n tv o rsk o v og K o r sø r am t, h a n b o e d e p a a K n a r d r u p d a l (Ø lsty k k e h e r r e d ), h v o r h a n d ø d e 1 7 4 2 o g b le v b isat i G a n d lø se kirke. E n ag­ tet o g velan set em b e d sm a n d , b ed stefa d er til d en her om ta lte W a m s te d t. M e d h an s søn , d en til fæ n d rik d egrad ered e ritm ester, b e g y n d e r slægtens n e d g a n g , o g m e g e t snart sæ tter sindssygen in d . D e t er ikke u alm in d e lig t at fin d e et fra d et a lm in d elig e a fv ig en d e kønsliv hos m enn esk er a f d en h er b e ­ skrevne ty p e , d et v a r og saa tilfæ ld et hos H . W . W a m s te d t, h a n v a r køn slig ensrettet (h om o -se k s u e l). H a n s sam tid v id ­ ste d et, d et k u n d e ikke væ re sk ju lt, efter at fo rfa tte rin d en C h a rlo tte B ieh l h a v d e skrevet en m o ralsk fortæ llin g, h v o r W . og h an s u n g d om sb e k en d t, dan seren — senere skuespil-

11

leren — S chw arz va r hovedp erson ern e. Y d e rm e re skulde k lu bsladd eren , datiden s dagspresse, n ok u d d y b e d en slags em n er. W a m s te d ts tilb ø jeligh ed fo r ven sk ab sforh old m e d m æ n d k an o g b ø r ikke forties, d en spores g en n em hele han s liv, som hverken k an forstaas eller fortæ lles, sa a frem t d enn e sjæ lelige afvigelse fra d et n o rm a le ikke om tales. P ersonal- * historiken dr. B o b é h a r i spredte notitser om W a m s te d t næ v n t dette fo rh o ld , som ellers sæ d van lig forties. Ser m a n ikke W a rn ste d t und er d en b estem te synsvinkel som kun st- d egen erativ m o d sæ regen køns p syke, b liv er h a n u forstaa e- lig o g fo r m a n g e frastød end e. T h e a tr e t v a r han s virkelige om ra a d e i dets verd en o g i kredsen om det hører h a n h jem ­ m e , h vo r m e g e t h a n end laster det. U d e p a a livets store scene — h an s eget ud tryk — g ø r h a n en m e g e t d aa rlig fi­ gu r, alle h an s brist skinner frem i d ag en s lys, — som office r v a r h a n u b etyd elig, som d ip lom a t h elt um u lig . H a n v a r en ald rig træ ttet fo rkæ m p e r fo r dansk p a a den n ation a le scene, danske stykker, danske forfattere, dansk m u sik , trods sin u vilje m o d op era som kun start, d et h ar b i­ d raget til at b eva re m in d e t om h am som direktør, m ed en s glem slen s støv dækker en række and re n a v n e . M e d en vis ret k an m a n i vo rt n ation a le theaters historie tale om et W a m s te d t d ynasti, id et H . W . W a rn sted t o g sønn en P . F ry - d en d a h l g e n n em ca. 5 0 aar h ar skænket scenen b liv en d e væ rd ier, fad eren som kunstnerisk led er, sønn en som skue­ spiller o g instruktør.

U N G D O M S A A R , O F F I C E R S T I D .

Jo h an L u d w ig v . W a rn ste d t, karakteriseret ritm ester i 1. fyn sk e rytteri reg im en t, som v a r garnisoneret i H u s u m , skrev d . 3 . D e c em b e r 1 7 4 0 fø lg e n d e b rev til sin ch e f oberst K a lc k r e u t: I skyldig u n d erd a n ig h ed o g ly d ig h e d m a a je g m e ld e o g deklarere fo r D . h ø jv e lb a a ren h e d , at en skæbnens tilskikkelse h a r h a ft et skridt tilfølge, h v o rv ed rigtignok m in allernaad igste k onges fo ro rd n in g om ægteskabs sager v e d ­ rørend e m ilitæ r etaten er b le v en ov ertraad t, m e n at je g her­ til k un er fo ra n led ig et a f sam vittigh ed stv an g, id et sagen — et a f m ig v o v e t æ gteskab m e d en præ stedatter fra m it k var­ ter i H u s u m v e d n a v n In g e b o rg M a r ia E b io , i b etrag tn in g a f u ligh ed en i stand , — ellers ikke k u n d e bringes i ord en . D . h ø jv e lb a a ren h e d vil let forstaa , at en altfo r fam iliæ r o m ­ gæ ngelse h a r givet an le d n in g til d enn e m a lh e u r (o m je g skal k ald e d et sa a le d e s), o g selv o m d enn e fe jl fo r m it v e d ­ k om m e n d e k u n d e væ ret redresseret, hvis je g h a v d e betroet m ig til m in e ov erordn ed e, h ar je g aligevel efter m o d e n over­ vejelse ikke g jo rt dette, dels fo rd i m it h jæ rte er fa n g e t alt­ fo r stærkt a f d enn e kvind elige p erson , og at je g k an lignes m e d en syg, der ikke vil ta ge m e d icin , i sæ rdeleshed d a b il­ lig erk en dtligh ed knytter m ig til disse g o d e fo lk , som h ar lettet m ig i m in e k um m erlig e fo rh o ld o g ta get m ig un d er arm en e, — dels fo rd i rig d om o g ære ikke k an erstatte en d aa rlig sam vittigh ed , o g en kontræ r u d g a n g a f d en n e sag

13

vild e h a v e d e stakkels folks ruin til fø lg e . Flere g a n g e g en ­ ta gn e forsøg p a a at reussere hos m in e ligestillede er m islyk ­ k ede, o g d a je g saaledes ikke k an sm igre m ig m e d h a a b e t om at sk a ffe m ig stort h e ld ad d enn e v e j, h ar je g m e n t, at en person a f ringere stan d , d yd ig o g a rb e jd som , va r m ere passend e end en ad elig d a m e .« D e n fo ro rd n in g o m officerernes g ifte rm a a l, som blev overtraad t v e d in d ga aelsen a f dette æ gteskab, ly d e r: V i G h r. d . 6 . gører vitterlig, at såsom v i h a r erfaret, at en del o fficerer in d g a a æ gteskab u d en at de i en saa b ety d elig sag først ov erlæ gg e, om de m e d hustru o g avled e b ø rn k an su b - sistere a f deres g a g e , o g d a vi h a r erfaret, at m a n g e efter få år m e d fam ilie er i yderste a rm o d , så h ar vi a f særdeles om h u fo r vo re officerers velfæ rd s con servation fu n d e n for g o d t at b y d e o g b e fa le, at ingen a f vore officerer — rit- mestere inclu sive — m a a in d lad e sig i æ gteskab fo rin d en de fo r deres ch e f h a v e d et anm eld t, o g den p a a gæ ld en d e ch ef n ø je har und ersøgt o g overvejet de m e d det forestaaend e æ gteskab væ ren d e om stæ n d igh ed er, o g om slig fo ra n d rin g k an væ re reqviren ten tjen lig o g ga vn lig . I så tilfæ ld e skal m edd eles en skriftlig attest o g tilladelse, ud en hvilk en in gen præ st m a a und erstaa sig at copu lere en o ffice r, — ellers skal præ sten væ re und erkastet generalfiscalen s tiltale, og o fficeren skal u d en n a a d e h a v e sin charge fo rb ru d t. O b erst K a lck reu t indberetter fra Slesvig sagen til hans excellence gen e ra llø jtn an t N u m se n o g m ed d eler, at det er den fyrstelige con sistorialraad F renck el i N o r d e r -D itm a r - sken, der h a r foreta get vielsen m o d h . M a j.s b e fa lin g . R it­ m esteren er b leven id øm t civilarrest. H a n ven ter allernaa- digst resolu tion , hvorledes h a n videre skal fo rh o ld e sig. A f hen syn til ritmesterens g am le fa d er h aabes p a a kgl. n a a d e, saa at h a n enten kun d e anbringes i d ra b an t gard en , eller som lø jtn a n t i et G arn ison s reg im en t. » Z u m a h le n er als ein

14

sch lech ter hau shalter u n d zu r cavallerie n ich ts w ü rd iger o ffi­ cier in re g im en t schw er sich souten ieren k a n n « . lø v r ig t v a r d et billigt, om d et b le v reqvireret, at p ræ sten F ren ck el b lev exem p larisk straffet. D e r foreligger et g o d t ex em p el m e d d en præ st i H e lsin g b o rg , som vied e ritm ester H u itfe ld og s om b le v su spenderet a f h . m a j. k on g en a f Sverrig. R it ­ m ester W a r n s te d t b le v d egrad eret o g 1 3 . F e b . 1 7 4 1 ansat som fæ n d rik i garn isons reg im en tet i F red ericia. H a n var søn a f d en tid ligere am tm a n d ov er A n tv o rsk o v o g K o rsø r am t C h r . H a n s v . W a rn ste d t, der 1 7 3 1 v e d sin a fg a n g b lev etatsraad o g k øb te o g b e b o e d e K n a r d ru p sd a l (Ø lsty k k e h er­ re d ) og hu stru fø d t frih erreind e D ie d e z u m Fürstenstein. E ta tsra ad W a rn s te d t in tercederer allerund erd an igst fo r sin søn , kasseret ritm ester p a a g ru n d a f æ gteskab u d en tilla­ delse, i D e c . 1 7 4 2 . H a n b ed er, at der v e d in d træ n d en d e v a ­ can ce a f k gl. n a a d e m a a gives sønn en et n ation a lt k om ­ p a g n i. G e n e ra lm a jo r G eisler giver h am et g o d t v idn esb y rd , og d et vil væ re etatsraad en en stor trøst, om h a n vidste søn ­ n en i ikke altfo r slette fo rh o ld efter sin d ø d . — D e r er til­ fø je t, at dette er sendt can celliet a f k am m erh erre v . Q v a le n fo r at forelæ gg es h an s m a j. N e d e n u n d e r er skrevet: K a n v e d lejligh ed forflyttes til lan dm ilitsen . D e n 2 5 . N o v . 1 7 4 3 b le v h a n ansat som k om p a g n ic h e f v e d 1. B ergenhusiske n at. in fan teriregim en t (S o gn e d a lsk e k o m p a g n i). D e n 6 . A p r il 1 7 4 4 b y tte d e h a n m e d k a p ta jn H a rtv ig K a a s o g fik nord re N o r d fjordsk e k om p a g n i m e d b osted N o r d fjo r d eid, h vo r h a n b o e d e p a a d en store g a a rd M y ck le b u st. U n d e r et o p ­ h o ld der i Juni 1 7 5 1 skrev h a n fø lg e n d e b rev til sin 8 aarige s ø n : K ie re søn H a n s W ilh e lm ! Jeg h a a b e r at dette fo re fin ­ der D ig v e d g o d h elb red , o g d a je g til afskeen ikke h ar h a ft leiligh ed at m e d d e le D ig m in fad erlige velsignelse o g g o d e fo rm a n in g er, saa g jø r jeg d et n u . T æ n k d o g , kiere b a r n ! een g an g p a a D in skæbne i D in u n g d om , o g bortkast ikke

15

saaledes som D u h id til h a r g jo rt, D in e foræ ldres fo rm a n in ­ ger. A flæ g dette vild e o g ga ln e væ sen, som D u h a r læ rt a f and re uartige b ø rn o g a f fora rg elig e m ennesker. V æ r D in m o d e r ly d ig , o g læs flittig, saa at D u snart m e d egen h a a n d k u n d e skrive m ig til. D u va r m e g e t m e re flittig , d a D u gik i skole p a a M a v ik e end som D u nu p a a en tid la n g h ar væ ret. F orsøm ikke tid en , m e n stræb efter at læ re n og et, m e d en s D u h a r lejligh ed dertil. H ils d in skolem ester og b e d h am , at h a n ikke sparer riset, n a a r D u fortien er stra f! Jeg b e fa ler D ig i G u d s n a a d ig e va retæ g t o g forb liver, kiære søn, D in h u ld e fad er. D a ritm ester W a rn ste d t tv u n g en a f fo rh o ld en e gifted e sig, v a r h a n 3 5 aar ( f . 1 7 0 5 ) . H a n s første b a rn datteren C h ristian e L ou ise b lev fø d t fa a d a g e efter vielsen, d . 6 . D e c . 1 7 4 0 , saaledes som b rod eren in d røm m e r m a n g e aar efter, — h u n b lev a lm in d elig an givet som fø d t 1 7 4 1 . D e n 13. S eptbr. 1 7 4 3 fød tes i F red ericia en søn , tilførselen i Set. M ich a e lis kirkebog lyd er o rd ret: » 1 7 4 3 S ep tem b er d . 1 6 . er H r . F e n - rich J oh an L u d w ig W a rn e stæ d t a f H r . G en e ra l M a jo r G eis- lers C o m p a g n i h ån d s B a rn d ø b t og k ald et J o h an W ilh e lm , b a aren a f w e lb a am e H r . O b rist G r am b o u s F ru e, F a d r e : W e lb r . H r . O b rist Stevens, H r . C o n d iteu r C a p t. W in d e l, H r . K a p te jn N eu k ra n tz, W e lb r . Frk. v o n G ah ed en ier, og F rk. A n n a K le e .« D e n 1 3 . F e b . 1 7 5 0 fød tes sønn en Frederik C a rl, d en 4 . S ep t. 1 7 5 3 datteren S op h ie H e d e v ig . P a a den liste over ad elige fam ilie r i norske sogn e, som præ sten W e r - dal u d a rb e jd e d e p a a biskop P on to p p id a n s b egæ rin g over E ids k ald næ vn es k ap tejn W a rn s te d t p a a M o c h le b u st. I M a rts 1 7 5 4 ansøger h a n om tilladelse til en rejse dette fo r­ aar fo r at overlad e sine to sønn er, som h a n p a a gru n d a f sine træ n gen d e fo rh o ld ikke k an give n ø d v en d ig opdragelse, til m ajestæ ten s n a a d e. F rem d eles, at der m a a overlades h am

16

1 0 0 rigsdaler a f d en k on gelige kasse. (T ilfø je t, h a n skylder en d n u 1 5 0 rd l. a f tid ligere fo r s k u d ). O b e rst L in d e g a a rd h ar in tet at in d v e n d e , u d en tilskud k an h a n ikke rejse. W a r n - stedt skriver i a n sø gn in g en : » J e g er en gæ ld b u n d e n m a n d , d er ikke h a r lyst at fo rm ere verd en m e re — tre sønn er og to døtre er m e r end n ok fo r en m a n d a f m in e v ilk a a r.« F lere b ø rn d ød e som sm a a u n d er o p h o ld e t i N o r g e , d er­ ib la n d t d en om ta lte tred je søn. R e jse n til K ø b e n h a v n fa n d t sted o g b lev W a rn ste d ts sidste, h a n b lev fu n d e n d rukn et i F red erik sholm s k an a l p a a sin 5 0 -a a r ig e fød selsd ag d . 14. A p r il 1 7 5 5 . E n m a a n e d efter — d en 1 4 . M a j — overtog in g en iø rm a jo r T h o m a s K n o f f han s k om p a g n i, o g d erm ed forsvind er k ap t. W a rn ste d ts n a v n fra de m ilitæ re p ap irer i N o r g e . H a n b egrav ed es v . G a m is . K irk e . H a n s enke skriver kort tid efter han s d ø d fra S tu b b e k ø b in g : » I d en lan g e kold e vin ter h a r je g op h o ld t m ig her i h a a b om at fa a ti­ d end er fra m in m a n d , h a r u d sta aet m e g e t on d t, der h ar b ra g t m ig i yderste a rm o d o g e len d igh ed , m e n d a fa a r jeg d en h ø jtb ed rø v e lig e tid en d e, a t m in m a n d skal væ re fu n ­ d en d ø d i K jø b e n h a v n s k an a l o g b e g ra v en . M in n ø d og jam m e r er ubeskrivelig, je g h ar ikke det, je g k an h eld e m it h o v e d til eller sk ju le m ig o g b ø rn s leg em er m e d og er her b la n d t fr em m e d e « . V e d fad eren s d ø d v a r d en æ ldste søn H a n s W ilh e lm — saaledes kaldes h a n a lm in d elig og underskriver sig ogsaa a ltid : H a n s , u ag tet k irk ebogen kald er h am J o h an W ilh . — 12 aar. E t aar senere b le v h a n d en 1 8 . A u g u s t 1 7 5 6 la n d ­ k ad et o g k om som sa a d an til at b o p a a ak ad em iet. D e aar h a n tilb rag te h er v a r a f m e g e t stor b e ty d n in g fo r h am , des­ væ rre ikke i h eld ig retn ing. H a n siger: je g v a r en g o d p la n ­ te, som k om fo r sent i g o d jo rd . V i h a v d e in g en g o d g a rt­ ner v e d kad ettern e, d erfo r skød je g vild e gren e. M e d m o ­ deren stod h a n i stadig forb ind else, h u n giver h a m ra ad og

17

v e jled n in g b a a d e fo r leg em e o g sjæ l: D u m a a k æ m m e d it h a a r h ver m o rg e n , o g n a a r D in søster p a a M a n d a g g a a r u d , skal h u n k ø b e en fin k am til D ig , m e d d en skal D u hver m o rg e n k æ m m e D ig , o g D in e n egle p a a hæ n d e r og fø d d e r m a a D u flittig skære m e d en k n iv ; b e d flittig til G u d saa vil h a n sikkert ikke fo rla d e eller fo rsøm m e D ig , skriver k u n p a a en a f sine » S e d le r « , som h u n kald er d e sm a a p ap irsla p ­ p er, h u n sendte sønn en i h an s k ad etaa r o g som h a n om h y g ­ gelig g em te. T il næ rm ere forstaaelse a f W a m s te d ts ord ou t den d aarlige ind flyd else fra ak adem iets side, an føres her en skildring, som findes i tidsskriftet » M in e r v a « 1 7 8 6 . G en e ra l G u d e va r p a a d et tid spunk t b leven ch ef, o g et n y t ø g b ed re tid safsnit b e g y n d te. »G æ r n e skaanedes læ seren fo r d et u b eh ag elig e s k id e n e om kadetternes fo rfa tn in g ind til 1 7 6 1 . L an d k ad e tte rn e v a r sam m en m e d søk a d e ttem e i d en b y g n in g som n u ( d : 1 7 8 6 ) er til S øak ad em iets b ru g alene (i 1936 østre land sret, B red ­ g a d e 5 9 ) . B y g g e t i to store etager m e d tred o bb elte v in d u e r; disse to etager va r g jo rt til fire form ed elst et g u lv trukket gen . d em , saaledes at vin du ern e v a r v e d gu lv et i 2 . o g 4 . etage. A lle k am re v a r d elt i d a g - o g n a tk am re. I d e sidste so­ ver fra 4 — 1 2— 14 kad etter, i d a g k am ren e v a r d e o m a fte ­ n en , kun d ér v a r v a rm e . D e fa a u n d ta g n e , som h a v d e egen seng, la a to og to sam m en i lejed e senge (2 m a rk maanedIL le je ). S en g og k læ d er v a r a f ringe væ rd . E t p ar b o rd e a f groveste slags, o g fo r h ver k ad et en ta b u ret sam t et p a r j æ m - lysestager v a r m ø b lem en te t. K a r til al slags ren ligh ed m a a tte købes a f k ad etga gen , de va r grov e lerkar o g snart i stykker. A f k læ der gaves fo ru d e n m u n d e rin g hvert aar en saakaldet salskjole, klæ derne va r forrevn e, lin tøj o g vask m a a tte e n ­ hver selv om . M a d e n va r saaledes ord n et, a t hver h a v d e 9 skilling dag lig , — 5 til m id d a g ( u p aa k lag elig , m en iitil- W . Ørbæk 8

18

stræ k k e lig ), d et øvrige til frokost og aften . H v e r fem te d a g et h a lv t b r ø d , som betaltes a f g a g e n o g v a r i v o rt g em m e . F ø lg e n v a r, at i k am ren e slængtes i alle kroge b rød stum p e r, sm ø r (kø b tes p a a p ap irslapp er) ost, alt b lan d e t m e d h aa r, k am m e , tæ lle o. desl. Servietter og ord en tlige spiseredskaber fan d te s ikke, en g am m e l tinske, ald rig vasket, o g en fo ld e ­ k n iv v a r velstan d . U r en lig h e d e n k an ikke tænkes h ø jere end d en , vi lev ed e i. F orrevn e, h a lv t b a rb ered e, ild e vask ed e, væ rre kæ m m e t, v rim len d e a f u t ø j; her én m e d en la p sn av­ set p ap ir m e d sm ø r p a a , en an d en h o ld en d e m u n d e n und er posten , — alle altid m e d h a t p a a . K am r e n e v a r som g am le m u sk etér-v ag ter, alle sm ud sigh ed en s farv er p a a væ g g e n , k alk en stødt a f, b o rd en e væ m m e lig e at se p a a , forrevn e k læ ­ der o g lasede sko flø d ov eralt, — o g lu gten , der id elig h er­ skede i sovek am ren e. U h u m sk h e d e n vo ld te som altid u su n d ­ h e d , især de k ed som m elig e h u d sy g d om m e , hvilk et v e d det i saa m a n g e h en seend er skadelige sam le je gik fra d en ene til d en an d en , n og le p laged es m e d det i 6 aar. H e rm e d fu lg te overvæ ttes gem en sk ab i sæder, skæ ldsord, eder, slag sm aa l. D e t u n g e m enn esk e, som ikke h a r æ rb ød igh ed fo r sig selv o g sine k am m e ra te r, ta b er h ver følelse fo r ære o g b e - g a a r h an d lin g er, je g ikke vil fortæ lle. U n d e rv isn in g e n va r ligesaa slet som alt and et, — alt v a r ty s k ! D e t v a r und er straf fo rb u d t at tale d an sk .« U n d e r disse yderst uh eld ige p aa virkn in g er, der m a a tte sæ tte p ræ g b a a d e p a a han s sjæ lelig-m oralsk e og leg em lige u d vik lin g, lev ed e d en u n g e W a rn ste d t sex aar, in d til h a n i 1 7 6 2 d en 1 0 . M a rts b lev se con d lø jtn a n t i kronprins C h r i­ stians reg im en t. D e n 2 1 . M a j 1 7 6 6 b lev h a n p rem ie rlø jt­ n a n t; k ap te jn og ch ef fo r regim en tets gren ad er k om p a g n i d. 2 8 . M a rts 1 7 7 0 o g g e n e ra la d ju d a n t hos k on g en d . 9 . 5 . 1 7 7 0 , sam tid ig resolverer k on g en , at bestillingen skal u d ­ stedes gratis. H a n va r d a 2 7 aar g am m e l. F ra h an s egen

19

h a a n d er der en skildring a f han s m od ers d ød d. 2 4 . 9 . 1 7 6 4 , i et b rev til søsteren, grevind e S ch u lin : » I d a g er d et 21 aar siden m in nu væ ren d e svigerfad er sagd e til L ou ise o g m ig : » Ih r e m u tte r w ird n ich t bis zum m itta g leb en , der k on ig ist in der stadt, bitten Sie um seine h ilfe .« Jeg lø b afsted m e d G u d v e d hvilk et b ek lem t h jæ rte. D a je g k om igen m ø d te D u m ig p a a trap p en o g sa g d e: » H a n s , nu sov m a m m a in d .« Jeg takk ed e G u d og b e g y n d te at h a a b e b ed rin g , m e n D u lo d m ig ikke læ n ge h a a b e , — » d e t va r et su k ,« sagd e D u , » o g borte va r h u n .« — » S a a er h u n jo d ø d ,« skreg je g o g besvim ed e p a a trap p en . V o r væ rt d en ærlige h an sk em ag er M e n g e l h ja lp m ig op i stuen, h vo r L ou ise la a sanseløs i m in seng. Du alene v a r sorgfri, du var et b a rn og k end te hverken det ub od elige ta b eller vo re m ø r ­ ke udsigter. O , de d ag e siden den t i d !« D e n 15. S ep t. 1 7 7 0 skete d en b egiv en h ed , som er an le d ­ n in g til at W a m s te d t fra en ub em æ rk et tilværelse træder frem p a a begivenh ed ern es scen e; k on gen m e d d e lte i et brev fra H irsch h o lm , at B ern storff (d . æ ld re) afskedigedes fra posten som oversekretær fo r det tyske cancelli o g de u d en ­ rigske an liggend er, — dr. Struensees in d flyd else b a r fru g t. W a rn ste d t b lev udset til som kurer at rejse til St. Peters­ b o rg fo r at levere kejserinde K a th a r in a I I et brev fra k on ­ gen , hvori B ern storffs fa ld m ed d eles D a nm a rk s allierede. D e n 1 6 . S ep t. udstedes rejsepas, W . og tjenerskab skal frit og uh ind ret passere o g repassere p a a d enn e han s retmæ ssige rejse. S am tid ig b efales, at der skal udbetales h a m 1 0 0 0 rigsd. i an led n in g a f sendeisen. C h r. M o lb e c h skriver i an ­ led n in g a f d enn e b e g iv en h ed : » V e d d enn e lejligh ed (B .s fa ld ) gjo rd e Struensee sit fø r­ ste d ip lom atiske p røvestykke, som fa ld t jam m e rlig t ud . M e d kongen s brev sendte h a n a d ju d a n t W . v. W a rn ste d som 2 *

20

kurer til S . P etersborg, m e d d en b e fa lin g , at h a n k u n m a a tte levere b revet i kejserindens egne hæ nd er. D a n u W . ikke v ild e ov erlad e brevet, som yd erligere v a r besk ad iget v e d at læ gg es i om sla g , som kejserind en b em æ rk er, til gesan d ten grev S ch eel, h a v d e d enn e stor um a g e m e d at tilv ejeb rin ge, at kejserind en tillod ud enrigsm inisteren grev P an in at m o d ta g e kongen s b rev a f grev S ch eel i W a rn ste d ts næ r­ væ relse. W . rejste tilb a ge over S to c k h o lm , g a v sig d ér g o d tid o g prostituerede sig v e d sin ubesind ige snak i sam taler m e d d en russiske o g engelske m in ister. N o g e t h e rom k om til K jø b e n h a v n fø r h a n selv o g W a r n ste d b le v arresteret p a a n o g en tid efter sin h jem k om s t.« I statsm inister M a llin g s op tegnelser fin d es en beretn in g, som W a m s te d t h a r fo rta lt M . i sit 7 6 . a a r: E fte r sin a n ­ k om st til K jø b e n h a v n m e ld te h a n sig strax h os k on g en , som efter at h a v e m o d ta g e t kejserindens b rev g a v W . et forseg­ let b rev til gen eral G å h ie r, som m e d d e lte h am , at b rev et in d e h o ld t b e fa lin g til arrest, m e n i h an s b o pæ l o g u n d er o p ­ syn a f en o ffice r, h a n selv m a a tte væ lg e. D e n 2 7 . N o v b . 1 7 7 0 ( W . k om tilb a ge d . 2 5 . N o v b .) b e ­ fa ler k on g en , at fø lg e n d e fire sp ørgsm a al skal forelæ gges W . til besvarelse: 1 ) p o u rq u o i il s’ est arrêté si lon g tem s sur son retour de P étersbou rg? 2 ) p o u rq u o i il s’ est arrêté à S to c k h o lm et c’ est (sic) m o n tré à la cou r? 3 ) P ar qu el m o tif et p a r q u i il a été disposé de se m êler des affaires p olitiqu es? 4 ) I l m e d on n e ra un précis de to u t ce q u i a été traité entre lu i, le m in istre im p eria l et le com te S cheel. S am m e d a g skrev k on g en til gesan d ten i St. P etersborg, grev S ch e e l: » J e g er m e g e t overrasket ov er de d ep ech er, D e h a r sendt m ig m e d a d ju d a n t W a rn ste d t. Jeg ven ted e ikke,

21

at D e vild e b la n d e en p erson , som je g kun sendte som kurer, in d i forretn ingern e. D a h a n ald rig h ar h a ft n o g en særlig tillidspost (» e u p art à m o n c o n fia n c e « ) o g han s forretn ing kun va r at bringe brevet, er je g m e g e t m isfo rn ø je t m e d han s forsø g p a a at b la n d e sig i politiske sp ø rg sm a a l«. K o n g e n s m isforn øjelse m e d d en m a a d e , h v o rp a a W a r n ­ stedt h a v d e u d fø rt sit kurerhverv, viser sig ty d elig i d en fo rm de fire sp ørgsm aal er iklædt. H v o r fo r h a r h a n væ ret saa læ n ge om rejsen fra Peters­ b o rg , h v o rfo r standset i S to ck h o lm o g vist sig v e d h o ffe t, h v o r k an d et fa ld e h am in d at b la n d e sig i politik ? h a n skal n ø ja g tig m e d d e le, h v a d h a n h a r talt m e d m in isteren o g grev S cheel om . W .s svar v a r fø lg e n d e redegørelse. A llerun terth än igste B e an tw o rtu n g , d er m ir allergn äd igst vo rg elegten F ra gen , u n d zw a r: lte n s W a r u m ich m ic h a u f m ein er R eisse v o n Petersburg so lan g e a u fgeh a lten ? W e n n ich die 3 T a g , w elch e ich in S to ck h o lm zu ge­ b rach t, au sn ehm en , so versichere allerunterthän igst, dass ich die übrige Z e it, so geschw ind e gereisst, w ie es m ir, den v o r­ g e fallen en U m s tä n d e n n a c h , m ö g lic h gew esen . Ic h b in ab er h au p tsäch lich au fgeh a lten w o rd en 1 . du rch die u n g em ein sch lech ten W e g e b e y dieser Jahreszeit, w esw egen ich die m eiste Z e it nu r sehr kleine Tagesreissen h a b e m a c h e n k ön ­ n en u n d au ch das U n g lü c k g e h a b t m ein en W a g e n zu ver­ sch ied en en M a le n zu zerbrech en , 2. du rch eine U n p ä ss­ lichkeit, w elch e ich in Petersburg b e k om m e n , u n d die m ir au ch ein igem al die F ortsetzung der Reisse u nm ö g lich m a c h ­ te u n d 3 . du rch ein 3 */>tägiges W a r te n in Å b o a u f b e n ö - th igte S ch iffsleu te. A u s fo lg e n d em D e ta il aber, k ann , w ie ich gereisst, aus w elcher U h rsa ch e u n d w ie lan g e ich m ic h

22

an ein em jed en O r t ins besond ere au fg eh a lten , allergn ad igst ersehen w erd en . . D e n 26. O c to b e r des V o rm itta g s u m 1 0 / 2 U h r trat ich m e in e R eisse v o n P etersbu rg an . I n der N a c h t w u rd e ic k rank, erreichte ab er d o ch m it N o th d en 27. des N a ch xm - tags u m 3 U h r die S ta d t W ib u r g , w o ich bis d en 28. des M o rg e n s b e y E r ö ffn u n g des T h o r e s verblieb . O h n g e e r M e ile n v o n W ib u r g zerb rach eine V o r d e r r a d an m e in em W a g e n , w esw eg en ich , n a c h einer k lein en V erb e sseru n g , g e- n öth iget w a rd ü berau s la n g sam zu fa h ren , u m m it d en zer­ b ro ch en en S tü ck en d o ch n a c h der ersten S tad t k o m ­ m e n zu k ö n n e n ; in der N a c h t ab er, verloh r ich einen T h e il v o m R a d e , u n d m u ste d ah er bis es T a g w u rd e m itten a u f d em W e g e b le ib en . D e n 29. des A b e n d s u m 9 U h r k am ich erst in F rid rich sh am n an . B e y der Ö ffn u n g des T h o r e s liess m ic h der C o m m a n d a n t du rch einen O ffic ie r b e fra g en , o b ich n u r d u rch die F estun g geh en w o llte od er o b ich die N a c h d a b leib en w ü r d e ; w en n es das erste seyn sollte, so m ü ste es gleich gesch eh en , w eil die T h o r e n a c h d em n ie t m eh r g e ö ffn e t w u rd en . Ic h b ed eu tete d em O ffic ie r , dass m e in W a g e n eine R e p a ra tio n n ö th ig h ätte, u n d d ah er sähe m ic h ge zw u n g en bis d en fo lg e n d en M o r g e n zu b leib en . G le ich h ie ra u f schickte m ic h der C o m m a n d a n t m e in en Pass w ied er u n d liess m ic h d a b e y zu verstehen g eb en , dass es eine ¡rrosse H ö flic h k e it v o n ihm gew esen w äre, m ic h in die F estun g gelassen zu h a b en , d a ich nu r als ein gew ö n ic er R e isen d e r, u n d n ich t als C o u rie r an zu seh en w ä re . Ic h m u ste hier also 1 0 S tu n d en oh n e d en geringsten N u tz e n zu ­ b rin g en , d en n d a ich du rch die W irth sle u te d en S chm ied bestellen liess, erhielt ich n a c h einiger Z e it zur A n tw o r t, dass selbiger n ich t m eh r in , sond ern v o r d er F estun g w oh n te , w o ich m ic h d en fo lg e n d en V o rm itta g n o c h 3 S tu n d en a u f­ h alten m u ste. D e n 30. in der N a c h t, erreichte ich die b e y -

23

d en G rä n ze n , w o ich w eg en V isitie ru n g m ein er S ach en nu r einige S tu n d en verblieb . O h n g e a c h te t ich a u f allen Postie­ ru n gen , du rch einen V o r b o th e n P ferd e bestellt hatte, m uste ich d o ch in der ersten schw edisch en S tad t L ou isa 5 S tu n ­ d en d a rn a ch w arten . D e n 1. N o v em b e r des M o rg e n s u m 8 U h r zerbrach das eine H in terra d am W a g e n gä n zlich , in ­ d em der F u h rm a n die P ferd e a u f einen sehr grossen Felsen, d er viele K r ü m m u n g e n h atte, n ich t h alten k onn te. D ieser gan ze T a g , bis die N a c h t u m 12 U h r u n d d arü b er, w u rd e n u r d am it zu geb rach t, d en W a g e n oh n g e feh r 5 M e ile n n a ch H elsin gfors sch lepp en zu lassen. D e n 3 . früh e w u rd e der W a g e n fertig, d a ich d an n gleich die Reisse w eiter bis Ä b o fortsetzte, d en 5 . frü h e d a a n k am u n d bis d en 8 . A b e n d s u m 5 U h r verblieb , d a ich erst ein B o th erhielt u n d der W in d z um S egeln fü g lich w u rd e. D e n 9 . A b e n d s um 7 U h r w a r ich so glü ck lich das feste Å la n d zu erreich en ; m u ste ab er m itsam t einen C ou rrier an d en G en era l Philos- s o ffow u n d einen schw edisch en R eisend en , bis d en änd ern T a g , gegen 11 U h r n ach P ferd e w arten , w elches in der Reisse zw a r k einen A u ffe n th a lt m a ch te , w eil ich den g a n ­ zen 10 . d och n ich t w eiter als bis an d em grossen Å la n d sh o f k om m e n k ön te. D e n 1 1 . passierte ich dieses W a sse r un d erreichte des A b e n d s um 4 ^ U h r G risleh am n a u f d em schw edischen festen L a n d e , a lw o die ü brigen R eisen d en so- w o l als ich , w ied er bis d en fo lg e n d en M o r g e n n a c h P ferd e w arten m u sten . E s w a r ab er 3/4 M e ile n h iervon n o ch ein kleines W a sse r zu passieren, w elches b e y N a ch ze iten m it ei­ n em W a g e n , ü b er d em u nm ö g lich w ar. D e n 12. setzte ich also die Reisse n a ch S to ck h o lm fo rt, u n d den 13. V o rm it­ tags k am ich d a an , verblieb aber daselbst bis den 17. früh e, d a ich m ic h a u f den W e g n ach C o p e n h a g en b e g a b . D u rc h d en schleun igen F rost aber w aren die W e g e so unnatü rlich schlech t gew ord en , dass ich d an n u n d w a n n 5 , 6 bis 7 S tu n

24

d en a u f eine S tation zu b rach te, besond ers ab er v o n N o r - k iöp in g bis m itten in S ch on en , eine D istan c e v o n oh n g e feh r 4 0 d eu tsch e M e ile n , w o überau s viel S eh n e g e fa llen w ar. D e n 2 0 . des N a c hm itta g s w u rd e ich w ied er k rank, u n d zw a r so, dass es m ir g a n z u nm ö g lic h w u rd e, die R eisse lä n ­ ger als bis d en 2 1 . in der N a c h t u m 1 2 / 2 U h r , d a ich J ö n - k iöp in g erreichte, zu con tinu iren . D e r dasige S tad s C h iru r- gu s aber, k an n m e in en sch lech ten Z u sta n d sattsam b e zeu ­ gen . V o m 2 3 . frü h e u n d d en 2 4 . bis in der N a c h t h atte ich d ie R eisse bis H e lsin g b u rg zu E n d e ge b ra ch t. D e n 2 5 . gin g ich ü b er d en S u n d u n d des A b e n d s k am ich in C o p e n h a g e n an . W e n n ich also die Z e it, d a ich g en ö th iget gew esen m ic h a u fzu h a lten , m it d en T a g e n in S to c k h o lm , v o n der g an zen Z e it ab rechn e, so h a b e ich d en eigen tlich en W e g v o n P e- tersb ou rg n a c h C o p e n h a g e n in oh n g e feh r 16 bis 17 T a g e zu rü ckgelegt. I c h gestehe allerun terthän igst, dass ich h ierzu kein e an ­ dere U r sa c h e h atte , als ein V e r la n g e n Ih re k ön ig l. H o h e iten die P rintzessin S op h ie M a g d a le n e m e in e un terthän igste A u fw a r tu n g zu m a c h e n . Ic h w a n d te m ic h dah er, m it d em L e g a tio n s -R a th R o sen cron e , der m ir z um v o rau s gesagt, dass dieses unterthän igste B egeh ren n ich t ab gesch lag en , son ­ d ern fü r frem d e R eissend e gem ein ig lich gleich erfü llt w u r­ d e, an d en G r a fe n E ck eb la d , w elch er m ir au ch sogleich die H o fn u n g m a c h te , dass es d en fo lg e n d en M itta g geschehen k ön te, er w ü rd e m ic h ab er v o n der S tu n d e gen au ere N a c h ­ richt ge b en lassen. D iese S tu n d e erw artete ich d en fo lg e n d en g a n zen T a g m it S chm ertzen , bis des N a c hm itta g s zw isch en 3 u n d 4 U h r , d a der G r a f E ck eb la d , d u rch ein B illet an d en L e g a tio n s -R a th R o sen cron e , uns b e y d e u m 7 / 2 U h r in sein 2 ) W a r u m ich m ic h in S to c k h o lm au fg eh a lten u n d an d em H o fe erschienen?

25

Z im m e r im k ön igl. Schloss bestellte. D a w ir h in k am en , m a ch te er m ir eine sehr w eitlä u ftige E n tsch u ld igu n g , dass er die A n tw o r t der Printzessin, so spät zu w issen g e th a n ; ich h ätte die A u d ie n c e des M itta g s u m 1 U h r h a b en sollen ; er h ätte solches aber vergessen, u n d k äm e d ah er au ch nu n v o n Ih re k ön igl. H o h e iten herun ter, d er er w eg en seiner V ergessen h eit un terth än igst um V e r z e ih u n g g e b e te n ; h öch st dieselben erw arteten m ic h aber jetzt d en A u g e n b lic k . H ie r - b e y sagte er m ir n o c h , dass ich au ch die G n a d e h a b en k ön te d en b e yd en k ön igl. M a je ste ten presen tiert zu w erd en , w eil allerhöchst D ieselb en , a u f d en fo lg e n d en T a g eine C o u r angesetzt h ätten . Ic h blieb d ah er au ch den T a g d a rau f, theils w eil es d em P rem ie r-M in istre sehr d a rum zu thun schien, v o n m ir zu erfah ren o b ich als C ou rrier reisste, w el­ ches ich ab er zu vern ein en am k lügsten gla u b te , u n d theils au ch des W o h lsta n d e s w eg en , w eil ich d en ersten Schritt g eth an . Ic h k an n zw a r diesen A u fsc h u b m ein er Reisse m it nichts en tsch u ld igen ; E u . k ön igl. M a je s t. w ollten ab er aller­ gn äd igst in B etrach t zu ziehen , w ie ich , du rch diesen ersten Schritt, zu d en übrigen , gleich sam g en ö th iget w o r­ den. D ieses k an n ich aber allerun terthän igst b e y fü g e n , dass ich gar n ich t die A b sic h t g eh a b t, m ic h Ih re M a je s .te n d em K ö n ig u n d der K ö n ig in v o n S chw ed en zu z eig en ; k önn te es au ch n ich t verm u th en , dass ich h ierdu rch sollte au fgeh a lten w erd en , w eil m ic h der L e g a tio n s-R a th R o sen cron e gesagt, dass ein jed er F rem d e r b e y öffen tlich e r C o u r presentiert w erd en m ü ste, u n d diese w äre nu r des S o n ta g s; jetzt aber w u rd e selbige w ied er aller L e u te E rw a rtu n g a u f d en F rey­ ta g angesetzt u n d m ir ins Besond ere, v o m P rem ie r-M in istre angekünd iget.

3 ) A u f w elch em G r u n d u n d du rch W e n , ich veranlasset w ord en , m ic h m it S ta a ts-S a ch en ab zu geb en ?

26

M e in e b esond ere V erb in d lich k eiten gegen E w . K ö n ig l. M a je s t., als m e in e n allergn äd igsten W o h lth ä te r , k önn ten m ir k ein en än d ern B ew e gu n g sg ru n d h ierzu , als T re u e u n d E ife r fü r D e ro D ien st, an die H a n d g eb en . Ic h b ild ete m ir ein, zu E w . k ön igl. M a je s t. Bestes, etw as b e ytra gen zu k ön ­ n en , u n d dieses liess m ic h keine Ü b e r le g u n g m a c h e n , o b ich hierzu die erforderlich e F äh igk eit h atte. D e r G r a f S cheel, d em ich m e in V o r h a b e n en td eckte, v e rsch a ffte m ir selbst die G e leg en h eit m it d em G e h e im e ra th S ald ern zu sp re ch en ; einen M a n n , d en er m ir vo rh er sch on als d en ehrlichsten u n d nützlich sten F reu n d v o n D ä n em a rk besch rieb en u n d w elch er au ch am russischen H o fe vieles bed eu tete. D ieser ab er w a r die U r sa c h e , w a ru m ich m it d em P rem ier M i - nistre G r a f P an in redte. 4 ) W a s zw isch en d en K a y serlich en M in iste rn , d em G r a ­ fen S cheel u n d m ir vo rg eg an g en , ist h au p tsäch lich fo l­ gend es. G le ich b e y m e in e r A n k u n ft in P etersbu rg sagte m ir der G r a f S ch eel, dass er v o n E w . K ö n ig l. M a je s t. B efeh le erhal­ ten , m ic h zu r Ü b e r g a b e m e in e r D e p e c h e n in den H ä n d e n der K a y serin selbst b eh ü lflic h seyn sollte. E in ige T a g e hier­ a u f b ra ch te er m ir v o m G r a fe n P an in die A n tw o r t, dass, d a ich n ich t accreditiert w äre, so könn te diess n ich t gesch e­ h en , w eil es w ied er das E tiq u ette der K a y serin stritte, v o n w e lc h em Sie ab er eben so w en ig a bw e ich en w ü rd e, als v o n Ih rer b eständ igen F re u n d sch a fft fü r E w . K ö n ig l. M a je s t. Ic h ü berlegte d ah er m it d em G r a fe n S ch eel, w ie ich m ic h m it d em B rief E w . K ö n ig l. M a je s t. zu verh alten h ä tte ; w u rd e ab er end lich m it I h m eins, dass, w eil ich keine B e feh le er­ h alten , d en selben w ied er zu rü ck zu b rin gen , im F all ich ih n n ich t selbst ü b erg eb en k ön te, so w ollte ich ihn , in seiner G e g e nw a rt d em G r a fe n P an in , zu r B e fö rd e ru n g an die K e y

27

serin, ein h än d ig en , w elches au ch d en fo lg en d en T a g g e ­ schäh e. H ie rb e y fiel w eiter nich ts vo r, als dass m ic h der G r a f P an in zw e y F ra gen m a ch te , erst o b ich b ey d em B rief etw as m ü n d lich e s zu sagen h ätte, u n d zw eyten s o b ich v o n d em In h a lt dieses B riefes in fo rm ie rt w ä re od er v o n selb igem eine C o p ie m itg e b ra ch t h ätte? D a ich ab er beyd es m it N e in b e ­ an tw ortet, schien er einige U m stä n d e w eg en der A n n e h - m u n g des Briefes m a ch e n zu w o lle n ; der G r a f S cheel fiel ihn ab er sogleich in die R e d e u n d b a t ih n diese F o rm alitet aus den A u g e n zu setzen, w eil ich h iervon nich ts w üste. Ic h b a t ihn h ie ra u f m ic h so b a ld m ö g lich eine A b fe r tig u n g zu ve rsch a ffen , w elches er au ch versprach , sagte m ir ab er a n - b ey, dass ich m ic h d en n äch sten S o n ta g b ey der C o u r ein­ fin d en m ö g te , u m v o n Ih m der K e yserin presentiert zu w er­ d en . A u s der N ied ergesch lag enh eit, w elch e ich an d em G r a ­ fen S cheel g ew ah r w u rd e u n d die täglich m e h r u n d m eh r z u n a hm , w u rd e ich endlich veranlasset, ihn um die U h r ­ sache hiervon zu b e fra g en , w o ra u f er m ic h an tw orte, dass er n och nie am keyserlichen H o fe so b egegn et w o rd en w ar, w ie n a ch m ein er A n k u n ft. D ie K e yserin h atte ihn u n d alle dänische U n te rth a n en , die Ih r bisher presentiert w ord en , b e y jed er G eleg en h eit vo r allen än d ern N a tio n en a u f eine vo rzü g lich e A r t d istingieret; b e y der letzten C o u r aber, hätte Sie ih n sehr kaltsinig angesehen u n d z um erstemm al bey seinem A u fe n th a lt in R u sslan d , n ich t angesp roch en . U b e r - d em h ätte ih n der G r a f P an in zu verstehen gegeb en , dass er w ied er seinen W ille n g en ö th iget w äre, sich k ü n ftig v o n ihm zu en tfern en . H ie ra u s m a ch te er d en Schluss, dass das gu te V e r n e h m e n , zw ischen E w . K ö n ig l. M a je st. u n d der K eyserin , w on ich t gän tzlich v o rb ey , so d o ch sehr verringert seyn m ü ste, w elches ihn als einen P atrioten , der nich ts in der W e lt als d en w ah ren N u tz en E w . K ö n ig l. M a je s t. und

28

seines V a te rla n d e s v o r A u g e n h ätte, sehr k rän ck en m ü ste. E r w äre v o n d em vielfältig en N u tz e n , d en E w . M a je s t. du rch die A llia n c e m it der K e yserin erhalten k ön ten , vö llig üb erzeu gt, d ü rfte m ir ab er als M in istre k ein en ins besond ere n en n en , als d ie b ek an n te H olstein isch e S ach e, w elch e v o n der K e y se rin als geen d iget u n d a b g em a c h t b etrach tet w u rd e u n d übrigen s so gew is, dass er fü r die W a h r h e it d erselben sein L e b e n lassen w ollte. E r h ätte zw a r v o n E w . M a je s t. keinen B e feh l erhalten , sein bisheriges B etragen gegen d em russi­ schen M in istere zu veränd ern u n d k ön te d ah er u m so viel w en iger, die U r sa c h en zu dieser g egenw ärtig en p lö tzlich en V e r ä n d e ru n g in der A u ffü h r u n g g e gen ih n , erg rün d en . D ie ­ ses ab er h ätte er geh ö rt, dass die K e y se rin , in der ersten H itz e , w iircklich einen C ou rrier n a c h H o lstein h ätte a b fe r­ tig en w ollen u m die d ortige S ch u ld C om m issio n a u fh e b en zu lassen, w o rin Sie ab er d o ch bis d a to v o n d en F reu n d en v o n D ä n n em a r c k geh ind ert w o rd en w äre. Ic h g la u b e , A lle rg n äd ig ster K ö n ig , dass ein jed er E w . K ö n ig l. M a je s t. U n te r th a n e n , d er es- m it seiner L an d e sh err­ sc h a fft so ehrlich u n d treu m e y n te u n d der zu gleich v o n den A ffa ir e n so w en ig e K en n tn isse h atte, w ie ich , n o thw en d ig d u rch diese R e d e des M in isters, die oh n e die geringste V e r ­ stellung vo rg eb ra c h t w u rd e, trau rig, u n d n ied ergesch lagen w erd en m u ste. Ic h bezeigte d em G r a fe n S cheel m e in e B e ­ kümm ern iss h ierüber u n d sagte ihm , dass ich v e rm u th ete, die A u ffü h r u n g des G en e ra l P h ilo sso ffow seye h ieran S ch u ld . E r h ätte sich w ie ich b e y uns w o l geh ört, das A n ­ sehen g egeb en einige L e u te zu schü tzen u n d sich m it S ach en ab g e g e b en , die ih n als frem d er M in istre nich ts a n g in g e n ; dass ich v o n ein em russischen B a ron D ie tz v e r n om m e n , dass der G en e ra l sich sogar gegen E w . M a je s t. S e[l]b st, b e y sei­ n en particu lieren A u d ie n c e n d esw egen geäussert. Ic h v e r­ m u th ete, der G en e ra l m ü ste v o n sein em H o fe B efeh le h a b en

29

so zu h an d e ln , u n d w en n dass w äre, h ätte solches sehr das A n seh e n einer B eh errschung, die E w . M a je s t, als ein em sou ­ verain en M o n a r c h e n , n ich t anders als h öch st m issfällig seyn könn te. D ieses erzählte ich d em G r a fe n S ch eel, so w ie ein F reu n d d em änd ern etw as unter vier A u g e n sagen kann , ohn e and ere A b sic h t als seine V ertrau lich k eit m it der m e i- n ig en zu vergelten . D a er m ir ab er sagte, dass dieses die S a - ' che erläuterte u n d etw as sey, w o v o n die K e yserin gan tz z u ­ verlässig nich ts wüste u n d w o ra n Sie au ch n iem a len g e d a ch t, w eil Sie viel zu grossen E g a rd fü r E w . M a je s t. allezeit b e ­ zeigt, als dass Ih r solches jem a len ein fallen k önn te, so frag te ich ihn , ob er es n ich t fü r ra th sam hielte, dass ich dieses d em G eh e im e ra th Sald ern en td eckte, w o ra u f er m ir ver­ sicherte, dass derselbe h ierv on gew iss einen gu ten G e b ra u ch m a c h e n w ü rd e, sagte au ch , dass er G eleg en h eit su ch en w ü r­ de, den G eh e im e ra th zu bitten , m ic h zu sich k om m e n zu lassen, w elches einige T a g e h ie ra u f geschah . K a u m aber hatte ich ihm v o m G en e ra l P h ilo sso ffow E rw ä h n u n g g e - th a n , als er m ir in die R e d e fiel u n d sagte, dass er seinen F reund P h ilossoffow n u nm eh ro k enn en gelern t, er wüste m e h r h ierv on als ich ihm erzehlen kön te, w eil er du rch p a rti­ culière B riefe aus D ä n n em a rck , v o n allen seinen Schritten unterrich tet w äre. E r h ätte sich längstens v e rm u h te t un d g ew ün sch t, dass E w . K ö n ig l. M a je st. ih n einen allergn äd ig­ sten B e feh l ertheilet h a b en m ö c h te n , einen änd ern M in istre zu bew irck en , w elches er ohn e die geringste Schw erigkeit geth a n h a b en w ü rd e. O d e r au ch w en n E w . K ö n ig l. M a je st. d er K eyserin Selbst h iervon ben ach rich tig et hätten , w elches Sie als die gröste P ro b e D e ro V ertrau lich k eit angesehen h a ­ ben w ü rd e und A llerh ö ch st D en en selb en in Ih ren M in is tem die freye W a h l gelassen, w o v o n er völlige Ü b e rze u g u n g h a tte ; E r h ätte es n ich t w a g en d ü rfen der K eyserin Selbst, ohn e A n le itu n g , v o n dieser S ach e zu sprechen , besond ern

30

d a er d en G en e ra l P h ilo sso ffow an fä n g lich selbst re c om m e n - dieret. D e m G r a fe n P an in h ätte er solches zw a r n ich t ver­ schw eigen k ön n en , sond ern ihm seine B riefe h ierüb er g e­ zeigt. Z u le tzt sagte er m ir, dass ich n ich t ü b el th ä te, w en n ich d em G r a fe n P an in dieses erzehlte, w eil solches seine N a ch rich te n aus C o p e n h a g e n b e k rä ftig te ; E r w ü rd e ih n selbst v o n m e in em K o m m e n preven ieren , ich sollte m ic h ab er du rch d en G r a fe n S ch eel um die Z e it V orfragen lassen, w en n er m ic h am gelegensten sehen k ön te. D ieses th a t ich d a n n au ch , u n d w u rd e d ah er einige T a g e d a r a u f du rch den G r a fe n S ch eel w irck lich zu ih n bestellt. Ic h sagte d em P re­ m ie r M in istre gleich , dass ich v o n k ein em M e n sc h e n d en A u ftr a g h atte m it ih m od er sonst jem a n d e n v o n A ffa ir e n zu sp rech en , sond ern aus eigen em T r ie b solches th ä te, w eil ich g la u b te , dass es die S a ch en erläuterte u n d das Interesse m ein es K ö n ig e s b e fö rd e rn k ön n te, b a t ihn d ah er, m it m ir nich ts als M in istre zu sp rech en , sond ern als ein F reu n d v o n D ä n n em a r c k , w ie ihn m ic h der G r a f S ch eel besch rieb en hatte, u n d als d an n erzehlte ich ihm das v o m G e n e ra l P h i­ lo sso ffow u n d m e in e V e rm u th u n g h ierüber. H ie r a u f an t­ w ortete er, dass er das v o m G e n e ra l w o l w üste, m ü ste m ich ab er versichern, dass er im ü b rigen ein ehrlicher M a n n w äre, d er das Interesse E w . M a je s t. stets v o r A u g e n geh a b t. D ie ­ ses ab er k önn te er m ir als M in istre u n d b e y sein em E h re n ­ w o rt b ek räftigen , dass w ed er die K e yserin n o c h Ih r M in i- stere S ich jem a len um p ersonaliteten in D ä n n em a r c k b e ­ k üm m e rt n o ch es th u n w e r d e n ; E s k ön te u n d m ü ste Ih n e n einerley seyn, w em E w . K ö n ig l. M a je s t. D e ro A ffa ir e s an ­ b etrau en w ollten , w en n es nu r ein ehrlicher M iann w äre. Indessen k önn te er n ich t läu g n en , dass die K e y se rin u n d Ih r M in iste re in d em G r a fe n B ern storff vieles V er tr a u e n g e­ setzt h atten , u n d dass Sie dieses zu ein em änd ern , dessen G e sin n u n g en Sie g a r n ich t k an ten , so leich t n ich t w ied er