UgentligOversigterSydommeDødsfaldFødsler_1882

4 Sygelighedens Fordeling paa Kvartererne alene bestemt af Folkemæng­ den, maatte altsaa Sygeprocenten og Befolkningsprocenten falde sammen. Det bliver dennu vitterlig ikke, eftersomAntallet af Individer i hver Alders­ klasse, Formuesforholdene, Brugen af Lægehjælp, Boligernes Beskaf­ fenhed etc. etc. og endelig ogsaa Næringsmidlerne og muligvis Drikke­ vandet maa antages at influere paa Procenttallet for hvert Kvarter. Imidlertid viser det sig dog, at Procenttallene for 1881 (i sidste Co­ lonne) kun vise liden Forskjel fra Befolkningsprocenterne; det maa vel deraf være berettiget at slutte, at der, naar Tallene ere tilstræk­ kelig store og naar Sundhedsforholdene som i 1881 ere nogenlunde normale, finder en saadan Parallellisme Sted mellem Folkemængde og Sygelighed i langt højere Grad end man skulde vente. Betyde­ lige Afvigelser fra hinanden af Procenttallene maa altsaa opfattes som Tegn paa, at andre Aarsager have indvirket i usædvanlig høj Grad. For de omhandlede 7 Uger af 1882 viser Tabellen, at Byen uden­ for Voldlinien har havt langt større Procent af Sygeligheden end Byen indenfor Voldlinien, og at denne Overvægt navnlig er bleven betyde­ lig i de 2 sidste Uger. A f Kvartererne i Byen indenfor Voldlinien har Christianshavn frembudt de største Variationer i Procenten fra Uge til Uge, og denne overskrider noget Befolkningsprocenten, naar alle 7 Uger regnes sammen; iøvrigt ere disse Kvarterers Sygelighed lig med eller tildels betydeligt under Befolkningsprocenten. A f Kvar­ tererne udenfor Voldlinien udmærker navnlig Østerbro og Vesterbro sig ved en høj Sygeprocent; for Vesterbros Vedkommende er der til­ lige betydelig Variation fra Uge til Uge, for Østerbro mindre og de højeste Sygeprocenter for de to Kvarterer falde ikke i samme Uge. I 1881 findes ligeledes Østerbro og Vesterbro at være de eneste Kvar­ terer der frembyde en væsenlig højere Syge- end Befolkningsprocent. Den samlede epidemiske Sygelighed er imidlertid et temmelig sammensat Begreb, saaledes som Tabel 1 viser; det ligger derfor nær at undersøge, om ikke enkelte Sygdomme eller Sygdomsgruppers For­ deling kunde kaste mere Klarhed over Spørgsmaalet om Drikke­ vandets Urenhed. Benytter man da Angivelserne for acut Diarrhoe, gastrisk og typhoid Feber, møder strax den Vanskelighed, at Tal­ lene ere altfor smaa til at fordeles kvartersvis efter hver Uge ; herved viser det sig nemlig strax, at der gives tilfældige Indflydelser altfor stort Spillerum. Jeg har derfor sammentalt Tilfældene af de nævnte Syg­ domme for alle 7 Uger og for hvert Kvarter, hvoraf fremkommer følgende Tabel (se Side 5). A f denne Tabel erfares det samme som af Tab. 2, nemlig at Sygelighedsprocenten af de nævnte Sygdomme betydelig har over­ skredet Befolkningsprocenten udenfor Voldlinien, og har været meget mindre end denne indenfor Voldlinien. Det er atter Vesterbro og Østerbro, der frembyde den største Overvægt. En Sammenligning med 1881 viser omtrent det samme Forhold men langt mindre udtalt. Men ogsaa her er Parallellismen mellem Sygeligheds- og Befolknings­ procent saa tydelig, at man vistnok uden at være for dristig kan op­ fatte Afvigelserne fra dem som mere end blotte Tilfældigheder.