København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D 87 kom til at bestaa af en Række stilfulde og velindrettede Huse. Medens store Dele af Christianshavn i boligmæssig Henseende ikke undergik større Ændringer førend i 1925, opstod der navnlig ud imod Havnen en Del industrielle Virksomheder, der i høj Grad forandrede denne Bydels Fysiognomi. I 1925 foretoges i Forbindelse med Torvegades Udvidelse en Række Saneringsarbejder, hvorved adskillige af de gamle Slumejendomme maatte vige for en moderne Storstadsbebyggelse, hvilket i Forbindelse med Opførelsen af endnu flere store Boligkomplekser ud mod Voldterrænet har ændret Christianshavns Udseende til det ukendelige. Efter at Forbindelsen mellem Amager og de ældre Bydele var forbedret ved den nye Langebro (aabnet 1903) og Anlæget af Amager Boulevard (paabegyndt 1905), bebyg­ gedes paa opfyldt Vandareal Islands Brygge (paabegyndt 1905), og noget senere opstod Amagerbrokvarteret (paabegyndt 1912). Medens de første Ejendomme, der opførtes paa Islands Brygge, indeholdt større Lejligheder, byggedes der senere fortrinsvis Lejlig­ heder med 2 og 3 Værelser, der paa Opførelsestidspunktet hørte til Byens bedste, ogsaa derved, at de rummelige Gaarde ofte anlagdes med en Beplantning. Begge Kvarterer har stort set en god og tiltalende Bebyggelse. Østerbro kom forholdsvis sent med i Bebyggelsen, og igennem en Aarrække var den upaavirket af Kasernebyggeriet paa Vester- og Nørrebro. For hundrede Aar siden hørte Bebyggelsen faktisk op lidt udenfor Trianglen. I 1857-72 udparcelleredes Rosen­ vænget som Villakvarter, men endnu i 1875 var det samlede Antal Lejligheder paa Østerbro knap 1400, hvoraf ca. 600 tilhørte Lægeforeningens Boliger, der var fuld­ ført i 1871. I de følgende Tiaar gik det rask fremad med Byggeriet paa det indre Østerbro, og samtidig paabegyndtes adskillige Lejligheder i Strandvejskvarteret (Ud­ stykningen af Classens Have med flere til fri Bebyggelse). I Aarene 1878-81 opførte Lægeforeningens Boliger en Samling Bygninger mellem Østre Gasværk og Strand­ vejen, og i 1892 paabegyndte Arbejdernes Byggeforening en Række Arbejderboliger ved Svanemøllen. I Perioden fra 1895-1906 mere end fordobledes Lejlighedstallet, og herefter rummede Østerbro over 15.000 Lejligheder. I de senere Aar er Kvarteret mellem Strandvejen og Lyngbyvejen udbygget til Dels ved Opførelsen af en Række meget store Boligkomplekser, og med sine 30.000 Beboelses­ lejligheder, hvoraf henimod Halvdelen er opført efter 1916, repræsenterer Østerbro i boligmæssig Henseende det bedste af de ældre københavnske Yderdistrikter. Nørrebro var det københavnske Forstadskvarter, der først kom med i Bebyggelsen; allerede i 1840’erne boede der 3-4000 Mennesker i Kvarteret, og Demarkationsliniens Flytning i 1852 til Søernes indre Grænse blev som tidligere omtalt Signalet til et stort Byggeri. I 1853 anlagdes de første Sidegader paa Blaagaards Jorder, nemlig Tømrer- og Smedegade, og i 1857 anlagdes Allersgade som den første Gade i »Kløvermarken« \ (mellem Jagtvejen og Lygten). I 1875 fandtes der 5-6000 Lejligheder i Blaagaards- kvarteret, hvor hele det nuværende Gadenet mellem Peblingesøen og Kapelvejen stort set var anlagt og bebygget (Aaboulevarden fremkom dog først i 1897, efter at Lade- gaardsaaen var overdækket). Blegdamskvarteret var derimod endnu kun svagt bebygget i 1875; eksempelvis var der i Ryesgade, som senere skulde blive Københavns folkerigeste Gade, blot 300 Lejligheder, og paa Sortedamsdosseringen fandtes ikke flere end 50 Lej-

Made with