København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D

9 0

yderligere Bebyggelsen. I 1901 havde Valby som foran nævnt 1800 Lejligheder, og i 1911 var Antallet vokset til 3300. Af Lejlighederne var ikke færre end ca. 700 opført af for­ skellige Byggeforeninger, der i Aarene 1898—1905 ved Hjælp af Statslaan havde bygget en Række Smaahuse for deres Medlemmer; derved forandredes Bebyggelsens Præg, der tidligere, bortset fra den oprindelige Landsby, var stærkt domineret af en herskabelig Villabebyggelse. Krigsaarene førte til et stort Byggeri i Valby, adskillig Højbebyggelse kom til, og i 1925 optaltes over 9000 Lejligheder. I Aarene derefter har der været en meget livlig Byggevirksomhed i Distriktet, og Valbys Lejlighedstal er nu oppe paa over 20.000. Valbys Vækst skyldes i væsentlig Grad, at den i Aarenes Løb er blevet et betydeligt Fabrikskvarter, ikke mindst ved den lette Adgang til Godsbanen. Brønshøj er det største af de københavnske Bykvarterer, det omfatter ca. 1/3 af hele Stadens Areal, og i Distriktet bor nu ca. j 5 af hele Byens Indbyggertal. — Endnu ved Slutningen af forrige Aarhundrede var Brønshøj Sogn (indtil 1902 udgjorde Brønshøj ét Sogn) et udpræget Landdistrikt. Der fandtes vel nok fem saakaldte bymæssige Bebyggelser, men eksempelvis karakteriseredes den største af disse, Brønshøj By, som en Landsby bestaaende af enkelte store Bøndergaarde og nogle faa private Huse omkring Gadekæret og langs Frederikssundsvej. Vanløse var først ved at blive opdaget, og den gode Jord ved at blive inddraget til Gartneribrug; Emdrup havde i mange Aar været et yndet Udflugtssted og havde langt tilbage i Tiden adskillige faste Landliggere. I Aarene omkring Indlemmelsen paabegyndtes i Brønshøjdistriktet forskellige tek­ niske Anlæg, der medførte en vis Tilnærmelse til Hovedstaden, og denne styrkedes yder­ ligere ved Sporvejsanlæg i 1902 ad Frederikssundsvej til Brønshøj og i 1903 ad Frede- riksborgvej til Bispebjerg Kirkegaard. Afstanden til de indre Bydele føltes dog stadig lang, og da der var tilstrækkeligt med mere centralt beliggende Arealer, udøvede Brøns­ høj endnu i adskillige Aar fremefter ingen særlig Tilstrækning paa Byggeriet. Endnu saa sent som i 1916 var det samlede Lejlighedstal i hele det mægtige Brønshøj distrikt kun 5000, hvoraf største Parten var samlet i Utterslev i Bebyggelsen omkring den inderste Del af Frederikssundsvej. Hovedstadens stærke Befolkningsvækst i de følgende Aar bragte Liv i Byggeriet i Brønshøj, og i disse Aar udbyggedes bl. a. Haveboligforenin-

Udsigt over det endnu provinsielle V alby Torv.