København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D

I I 3

hedsplejen til en Kommission med Politidirektøren som Formand. Ganske naturligt kom den først og fremmest til at indeholde Regler vedrørende Ordningen af Afløbs­ forholdene, om Fejning m. m. af Torve og offentlige Gader, om Husaffaldets Fjernelse, om Latrinernes Indretning og Natrenovationens Bortførsel. Endvidere indførtes der Bestemmelser, dels om Salg af Kød i Kødsalgslokalerne og Slagterierne, dels om, at der ikke maatte sælges sundhedsskadelige Næringsmidler, og endelig om Logihuses Indretning og Renholdelse m. m. Vedtægtens sidste Paragraf var en Bestemmelse om, at Opfyldning af Pladser, der var bestemt til Bebyggelse, kun maatte ske med Stoffer, der sundhedsmæssig var uskadelige. Underlig nok kom Sundhedsvedtægten ikke til at indeholde Forskrifter til Bekæmpelse af Epidemier; først i 1884 indførtes Regler herom, der uforandret optoges i Sundhedsvedtægten af 1886, og som iøvrigt kom til at danne Grundlaget for den første Epidemilov fra 1888. I denne Forbindelse kan nævnes, at der i 1871 var blevet gennemført en Vaccinationslov, hvis Hovedbestemmelse var tvungen Vaccination inden det fyldte syvende Aar. Loven gjaldt indtil 1931, da den blev afløst af en ny Lov om Vaccination mod Kopper, efter hvilken Stadslægen kan meddele Til­ ladelse til Udsættelse med, undtagelsesvis Fritagelse for Vaccination. Sundhedsvedtægten af 1860 suppleret med de sanitære Regler i Byggeloven af 1856 og Vandforsyningslovene af 1857 (disse sidste gælder delvis endnu) blev Københavns hygiejniske Hovedgrundlag indtil 1888, da Byens anden Sundhedsvedtægt traadte i Kraft. Den nye Vedtægt betød et betydeligt Fremskridt, ikke mindst derved, at den stillede et Lægepersonale til Sundhedskommissionens Raadighed, hvorved det blev muligt i et vist Omfang at faa paaset, at Bestemmelserne overholdtes. Til at varetage alle Sager angaaende Kontrol med Kød og Mælk ansattes en og fra 1902 to Dyrlæger. Af Hensyn til Kontrollen med Næringsmidler m. m. oprettedes endvidere et Laboratorium til Foretagelse af de fornødne kemiske, fysiske og mikroskopiske Undersøgelser1). Under den nye Ordning, der med en Række supplerende Bestemmelser kom til at gælde indtil 1918, udførtes et godt og betydningsfuldt Arbejde, hvilket i første Række maa føres til­ bage til, at det lykkedes at faa de forskellige Poster besat med en Række dygtige Folk-). Der indførtes Slagtetvang og ordnet Kødkontrol i København (jfr. nærmere Side 117) og opstilledes strenge Bestemmelser for sundhedsfarlige Næringsbrug. Mælkeforfalsk ninger blev overgivet til politimæssig Undersøgelse, og i I 9 ° 4 kom der udførlige For skrifter for Mælkehandelen (se nærmere Side 118). De tidligere beskrevne højst uheldige Forhold ved Kostaldenes Indretning, hvor Reformering hidtil havde været forgæves, bragtes takket være den nye Sundhedsvedtægts Forskrifter efterhaanden til Op ør. e Grundprincipper, der blev fastslaaet for Driften af Koholderi og Behandlingen af den herfra stammende Mælk, og som vedrørte Staldenes Indretning, Malkningen og Regler ■) L a b o r a to r ie t o p re tte d e s so m e n sterlig A fd e lin g a f S tein s a n aly tisk -k em isk e L a b o r a to r iu m , o g S u n d h e d sk o m m issio n e n s U n d e rsø g e lse r, b o rtse t fra U n d e rsø g e lse r a f K ø d , M æ lk m . m „ fo re ta g e s fre m - dC" H e r o m v id n e r b l. a. d e ta lrig e , til D els fo rtrin lig e A fh a n d lin g e r fra disse o g d e flg. A a r, d e r u d ­ a rb e jd e d e s a f S u n d h e d sk o m m issio n e n s L æ g e p e rso n a le ; se h e ro m : 25 A a r, u d g . a f K b h v n s . S u n d h e d s- k om m issio n (try k t so m M a n u s k rip t), K b h v n . 1912.