København_1840-1940

1 20 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D bodgade, det rummede i 1857 ca. 450 Sengepladser, idet efterhaanden de tre Fjerdedele af Bygningen var indrettet til Flospital og kun en Fjerdedel til Lemmestiftelse. Alle tre Hospitaler, Frederiks Hospital, Fødselsstiftelsen og Almindelig Hospital laa saaledes i det samme Bykvarter og var opført paa en yderst slet Undergrund. Der var kronisk Pladsmangel, og Forholdene var mildest talt ikke gode. I 1808 købte Kommunen Bidstrupgaard ved Roskilde, og hertil overførtes dels de Sindssyge og dels de ulægelige Almisselemmer (Vanføre, Blinde, Epileptikere o. 1 .). Ordningen var højest uheldig, og saavel det administrative som det lægelige Tilsyn lod meget tilbage at ønske. Efter aarelange Overvejelser endte det med, at Hospitalet fra 1860 udelukkende blev indrettet som Sindssygeanstalt; dets Navn blev Set. Hans Hospital. I December 1853 blev der efter Indstilling fra Sundhedskollegiet til Indenrigsmini­ steriet nedsat en Kommission til at undersøge Hospitalsforholdene. I sin Betænkning tilraadede den at opføre et helt nyt Hospital uafhængig af Fattigvæsenet, og i Maj 1855 vedtog Borgerrepræsentationen herefter at bygge et Hospital paa 600 Senge. Da det ikke var muligt at opdrive en Grund af passende Størrelse i selve Byen, og det desuden var ønskeligt at skaffe Hospitalet ren og frisk Luft og Patienterne Fred og Ro, besluttedes det, at Hospitalet skulde ligge udenfor Voldene. — Efter adskillig Diskussion standsede man som Byggeplads ved de saakaldte Sortedamsagre mellem Øster Farimagsvej og Søerne. Jordene, der var Kommunens Ejendom, dannede et aabent fritliggende Areal paa over 12 Td. Land, Undergrunden var ren Lerjord, den overliggende Fyld af god Beskaffenhed og Omgivelserne i det hele sundhedsmæssig gode. Vanskelighederne med Militæret, Agrene laa paa Demarkationsterrænet, blev heldig overvundet, og i 1858 paabegyndtes Opførelsen af Hospitalet. Det var færdigt i 1863, og fik Navnet Kommune­ hospitalet; dets Opførelse var utvivlsomt den betydningsfuldeste Begivenhed paa Sund­ hedsvæsenets Omraade i disse Aar. Hospitalet rummede godt 800 Sengepladser eller adskillig flere end oprindelig paatænkt; det stod Kommunen i ca. 3 Mill. Kr. — Kom­ munehospitalet var blevet bygget saa fremsynet og havde faaet en saa fortrinlig Belig­ genhed mellem Sortedamssøen og Botanisk Have, at det til Trods for sin Alder udmær­ ket hævder sig den Dag i Dag. Hospitalets nuværende Sengeantal er ca. 1000. De mindre heldige Forhold, hvorunder Behandlingen af smitsomme Sygdomme fandt Sted, førte til, at Kommunalbestyrelsen i 1874 besluttede at oprette to nye Hospitaler, et større og et mindre, af hvilke det sidste skulde være et Karantænehospital. Det mindre Hospital, Øresundshospitalet , blev først færdigt og toges i Brug i 1878; det rum­ mede til at begynde med kun 26 Patientpladser, men stod iøvrigt tomt i de første Aar. Fra Søen kom der saa godt som ingen Patienter, hvorfor Hospitalet nærmest kom til at tjene som en Nødhjælp for Kommunehospitalet eller for saa vidt angik de ondartede epidemiske Sygdomme, for det nye Blegdamshospital. I 1889 overflyttedes de første Patienter med kroniske Lungelidelser hertil, hvilket blev Begyndelsen til Hospitalets senere særlige Formaal: at være Byens Tuberkulosehospital, og som saadan har det gennem en Aarrække spillet en betydelig Rolle i Kampen mod Lungelidelserne. Hospi­ talet har været Genstand for adskillige Udvidelser og har for Tiden 327 Sengepladser, der paa nær en Karantæneafdeling med 8 Senge, alle er Tuberkulosepladser.