København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D ! 2 5 Patienter, der indlægges gennem Sygekasserne, er Betalingen som bekendt endda kun 60 Øre pr. Dag. Dette sidste Beløb svarer blot til nogle faa Procent af Kommunens virkelige Udgift pr. Sygedag og maa under Hensyn til de senere Tiders øgede Pris- og Lønniveau betegnes som meget lavt1). Kommunens demokratiske Takstpolitik har ført til, at man paa anden Vis har maattet søge at dæmme op for de Hospitalsindlæggelser, der hverken lægeligt eller af sociale el. lign. Grunde kan siges at være nødvendige. Her kan først og fremmest peges paa den i København siden 1916 indførte kommunale Hjemmesygepleje , der fra 1924 er udvidet til ogsaa at omfatte Barselpleje. Hjemmesygeplejen, der ydes til Sygekassepati­ enter og dermed ligestillede, har til Opgave at undgaa Indlæggelse paa et Hospital eller forkorte Hospitalsopholdet, derved at der gennem Sygeplejeassistenter (i 1939 ca. 70) sikres Sygepleje i Hjemmene. Endvidere kan peges paa Betydningen af en yderligere Udvikling af den ambulante Behandling paa Poliklinikker og den vederlagsfri ambulato­ riske Behandling af Kønssygdomme paa kommunale Klinikker. Nævnes maa ogsaa de Muligheder for Begrænsning af langvarige Hospitals- og Sanatorieophold, der ligger i Nutidens Bestræbelser for en tidlig Erkendelse af Sygdommene; herved begrænses Udbredelsen af Smitte, og dermed forhindres mange nye Tilfældes Opstaaen. Her sigtes i første Række til Københavns Kommunes Diagnosecentral (Centralstationen for Tuberkulosebekæmpelsen), men iøvrigt sker Diagnosens Fastslaaelse paa alle Omraader langt hurtigere nu end blot for ti Aar siden. Det stigende Antal Hospitalsdage maner til Agtpaagivenhed og til fremtidig i endnu højere Grad end hidtil at udnytte de foreliggende Muligheder for billigere Former for Hjælp til de syge end den kostbare Hospitalisering, hvor denne ikke nødvendigvis er paakrævet. Koleraen havde til fulde vist, hvor vigtigt det var at faa tilvejebragt en tilfredsstil­ lende Ordning af Stadens Renovationsforhold, men for Natrenovationens Vedkom­ mende maatte man beklageligvis endnu gennem en lang Aarrække klare sig med de Muligheder for Forbedringer, der fandtes uden et Kloaksystem. Ganske vist paa- begyndtes omkring 1860 Gennemførelsen af et fuldstændigt Kloakanlæg, der lidt efter lidt udvidedes og faktisk var gennemført for hele Byen i Midten af Firserne, men An- læget var behæftet med den store Mangel, at det betydelige Antal Kloaker udmundede dels i Havnen og dels paa forskellige Punkter af Kysten fra Kalvebodstrand til Byens nordligste Grænse, hvorfor man ikke mente at kunne tillade Vandklosetters Afløb til Systemet. Dette kom derfor kun til at optage den øvrige Del af Husspildevandet, Rende­ stensvandet samt det Grundvand, der tillørtes ved Dræning, medens Latrinens Bortskaf­ 9 Se herom : Peter Andersen: »En Undersøgelse af de Faktorer, der virker paa Antallet a f hospitals­ indlagte Patienter udover Tilvæksten i Folketallet« i Tidsskrift for danske Sygenuse, 1938 . ^ NATRENOVATIONENS FJERNELSE, KLOAKSYSTEM OG NØDTØRFTSANSTALTER