København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D 1 2 7 ninger ved Anlæget var svagt bebygget og ikke befæstet ved Stenbro. Herved forsvandt betydelige Vandmængder i Jorden, men efterhaanden som Bebyggelsen steg, og Over­ fladebefæstelsen øgedes, blev Ledningerne for smaa til Maksimalregnmængden. Denne Ulempe blev afhjulpet ved Hjælpeledninger, der traadte i Funktion, naar Vandet i Hovedledningerne steg under Regnskyl. Langt værre var den Kritik, der rettedes mod Kloakernes Udmundingsforhold. Da Kloaksystemet var færdigt i 1890 for de dengang bebyggede Bydele, var Ind­ byggertallet dobbelt saa stort som i 1860, og derved var Spildevandsmængden ble­ vet saa betydelig, at der ved Kysterne fandt Slamaflejringer Sted, som gav Anledning til Klager over Stank, og den Slam, der aflejrede sig paa dybt Vand i Havnen og Kanalerne, maatte stadig opmudres, hvilket var bekosteligt og ogsaa udbredte Stank. I Perioder, hvor der ikke var nogen videre Strøm, og navnlig i den varme Sommertid, var Lugten i visse Dele af Havnen utaalelig baade for de omkringboende og ikke mindst for Søfolkene, der boede om Bord paa Skibene. Navnlig var Forholdene fæle i den nu forsvundne Vestre Gasværkshavn, der ikke alene optog Spildevandet fra Byens største Ledningssystem, men ogsaa fra Kvægtorvets Slagtehuse. Ogsaa over Forholdene ved Christianshavns Kanaler, Kvæsthusbroen og Havnegade klagedes der med Rette. Det blev stadig vanskeligere at opbevare Fiskene i Hyttefadene, Badningen kunde ikke faa

Kommunens Nødtørftsanstalt Ved Enden af Nyhavn.