København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D ! 3 7 indretningen alt andet end tidssvarende. I Aarene i goo—02 blev Badeanstalten paa Kommunehospitalet fuldstændig ombygget og moderniseret og fremtraadte nu som en virkelig Mønsterbadeanstalt, og foruden at betjene Hospitalets Patienter og Funktio­ nærer blev den stadig ved med at være en offentlig tilgængelig Badeanstalt. Endelig fik Byen i 1903 et virkeligt første Klasses Badeetablissement, nemlig »Bade­ anstalten København«, der i sin Art den Dag i Dag er Byens førende. Den opførtes af et Aktieselskab, og Byggesummen inklusive Inventar beløb sig til godt 1 Mill. Kroner. Den indrettedes med Kar- og Brusebade og romerske og russiske Bade; tillige indret­ tedes medicinske Bade m. m. Endvidere skal for Fuldstændighedens Skyld nævnes, at der i 1898 i Tilknytning til Skodsborg Badesanatorium blev indrettet en Lysbadeanstalt for medicinske Bade, særlig elektriske Lysbade. Den laa oprindelig i Gothersgade, men flyttedes i 1902 til de nu­ værende Lokaler i St. Kongensgade. I 1904 hk København sin første lukkede Svømmehal, nemlig Saltvandsbadeanstalten »Gamma« paa den nuværende FridtjofNansens Plads. Den indeholdt 2 Svømmebassiner; et Herrebasin paa 4 X 14 m og et Damebassin paa 4 x 9 m , Dybden i begge var 1,4 m, altsaa efter vor Tids Begreber ikke meget imponerende. Men Vandet, der pumpedes ind fra Yderreden, var friskt og godt og holdt en Temperatur af 150 C. Anstalten gik dog ret daarligt og maatte lukkes faa Aar efter Starten (vistnok 1911); Bassinerne findes fremdeles i Ejendommen. I de her nævnte Badeanstalter blev der i 1905-06 givet 950.000 Bade (674.000 til Mænd og 276.000 til Kvinder) eller gennemsnitlig 2,2 Bade aarlig pr. Indbygger. Hertil kom saa Lejlighedernes Forsyning med Baderum, hvilket for første Gang er belyst ved Folketællingen i 1906; ialt havde 4.700 Lejligheder eller 3,8 pCt. Adgang til Baderum. Hovedsagelig fandtes Badeværelserne ved de større Lejligheder; af samtlige 2- og 3 Værelsers Lejligheder havde saaledes kun 800 eller godt 1 pCt. Adgang til Badeværelse. Den kommunale Badeanstalt i Saxogade var tænkt som den første af ialt syv, der skulde anlægges i de forskellige Bydele. Imidlertid gik det kun langsomt med at faa Anstalterne opført, hvilket ikke mindst skyldtes den Bekostelighed, der var forbundet med Driften; at der var Trang til et kommunalt Initiativ, var uden for al Tvivl, hvilket de talrige Andragender fra de forskellige Bykvarterers Beboere noksom beviste. I 1909 og 1910 fuldførtes de kommunale Badeanstalter i Sohegade og Helsingørsgade, væsentlig indrettet med Brusebade for Øje. Hertil kom saa i 19 1 7 Badeanstalten i Sjællandsgade og i 1930 Badeanstalten ved Enghaveplads, hvorefter Kommunen raader over fire tidssvarende Badeanstalter. Desuden er Badeanstalterne ved Skolerne i Sundby- øster (Smyrnavej) og Vigerslev Allé offentlig tilgængelige tre Hverdage ugentlig for Mænd og de øvrige tre Hverdage for Kvinder. I 1923 opførte Arbejdernes Andels Boligforening i Forbindelse med et af sine Kom­ plekser i Brønshøj en offentlig Badeanstalt: Havebyens Badeanstalt, og i 1936 aabnedes en mindre privat Badeanstalt i Sundbyerne: Amager Varmtvandsbadeanstalt. Men en stor og moderne Svømmehal i Lighed med, hvad der fandtes i en Række andre Storbyer, savnede København stadig.