København_1840-1940

A R B E J D S L Ø N , P R I S E R OG F O R B R U G

* 5 *

brug, der medgik til en Opsynsmands Forplejning ved Straffeanstalten paa Christians­ havn i sidste Halvdel af Tresserne, faas følgende Mængder:

40 kg. Gryn og Ærter 5 % Skæppe Kartofler ca. 1 6 kg. Sukker ca. 3x/2 kg. Kaffe og Te 20 kg. Kaal Grøntsager og Krydderier for ca. 6 Kr.

98 kg. Kød og Flæsk 13 kg. Klipfisk 24 V 2 kg. Smør ca. 45 1. Mælk og Fløde ca. 70 Rugbrød å 4 kg. ca. 400 1 . 0 1

Til de anførte Kvantiteter kom Ekstraforplejning paa Festdage og et vist Kvantum Brændevin. Imidlertid kan de anførte Mængder næppe uden videre overføres paa den brede Forbrugerklasse, da Mængderne pr. Individ i en saa stor Husholdning som Straffeanstaltens altid kan sættes lavere end i en privat Familie. Det nævnte Forbrug maa derfor betragtes som et Minimumsforbrug. En Sammenligning med det af Gage­ kommissionen for 1856 beregnede Gennemsnitsforbrug af forskellige Varer (se S. 149 ) kan vanskeligt foretages, da den enkelte Vare i dette Budget som tidligere omtalt i et vist Omfang tillige repræsenterede andre Varer; men stort set synes Forbruget a f Levnedsmidler dog at være steget i de forløbne Aar. Foruden Fødevareforbruget synes Forbruget af andre Varer ogsaa at være blevet større. Betragtes Indførslen til Kongeriget af Galanterivarer, Silkevarer, Tobak m. v., viser denne fra Aar til Aar en fortsat Stigning i Mængde op til 187 1 , og om mange Varer gjaldt det, at man i denne Periode gik over til Brugen af bedre Kvaliteter. Saaledes blev Melis efterhaanden almindelig i Husholdningen i Stedet for det tid­ ligere brugte grove Farm og Kandis, og Petroleum anvendtes i stigende Grad 1 Stedet for Olie og Tran. Om Klæder og Fornøjelser blandt den brede Befolkning skal blot anføres en Udtalelse fra 1869 af en af Byens større Industridrivende: »Forhen klædte Arbejderen sig slet, købte næsten altid gamle af andre aflagte Klæder, boede slet og havde næsten ikke anden Nydelse end Svir og Slagsmaal, mens han var ung, Pimperi, naar han var ældre. Nu er Drukkenskab sjælden; Arbejderen kan vinde virkelige Fornøjelser for sig selv og sin Familie (her tænkes paa Foreningslivet), men Betingel­ sen derfor, er for en stor Del en anstændig Paaklædning«1). Og videre anføres det, at Arbejderen nu er ordentlig og net klædt. Medens Forbruget saaledes i det store og hele steg fra 1857 til 187 1 , er det et Spørgs- maal, om Stigningen i Arbejdslønnen holdt Trit med Stigningen i Priserne. Sammen­ lignes Prisen omkring 1865-70 paa det af Gagekommissionen opstillede Levneds­ middelbudget og paa Straffeanstaltens Forplejningsbudget med Arbejdslønnen paa samme Tidspunkt, synes Prisstigningen paa Fødevarer at have været stærkest. Medens Varerne i Gagekommissionens Budget i Aarene 1867-70 kostede gennemsnitlig 300 Kr. aarlig, kostede Straffeanstaltens Budget gennemsnitlig 260 Kr. aarlig; men man maa her erindre, at de af Straffeanstalten betalte Priser har været betydelig lavere, 1) Falbe-Hansen: Hvilke Forandringer er der siden Amerikas Opdagelse foregaaet i Priserne paa Danmarks væsentligste Frembringelser og i Arbejdslønnen her i Landet? (Kbhvn. 1869.)