København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 1 7 3 Erhvervs Interesser. I 1895 stiftedes Detailha.ndlerba.nken, som skulde være Pengeinstitut for Danmarks Detailhandlere og ved Hjælp af Filialer i Provinsen give Kredit til hele den danske Middelstand. Imidlertid gik Banken med i den almindelige Spekulation, der prægede de første Aar efter 1900 , og i 1908 gik den fallit. Grundejerbanken, der op­ rettedes i 1898 for at varetage Grundejernes særlige Interesser, og Centralbanken for Handel og Industri, der stiftedes i 1904 , og som skulde have været en skandinavisk Bank, kom i deres Virksomhed ikke til at adskille sig fra Detailhandlerbanken. I Perioden opstod dog ogsaa Banker, der viste sig sunde og levedygtige, saaledes Revi­ sionsbanken, Laane- og Diskontobanken og Frederiksberg Bank. De opadgaaende Konjunkturer i Begyndelsen af det 20 . Aarhundrede satte større og større Fart i den i go’erne begyndte Grundungsvirksomhed. Omkring 1906 synes Bevægelsen at kulminere. Derefter fik Aktieselskabsmanien og Spekulationsbyggeriet en brat Afslutning med Krisen i 1908 . I Februar 1908 maatte Grundejerbanken su­ spendere sine Betalinger. Dette medførte et Run paa Bankerne, især de nye, og Følgen blev, at der paa Statens Initiativ dannedes en Komité af Nationalbanken og Stor­ bankerne, der for at standse Paniken garanterede Kreditorernes Fordringer. Grund­ ejerbanken overtoges a f Handelsbanken. Detailhandlerbanken likviderede, og Central­ banken overtoges i 19 11 a f Privatbanken. Allerede i 1905 havde Landmandsbanken overtaget Industribanken, der var kommet i Vanskeligheder, bl. a. paa urentable An­ bringelser i Jernindustrien. I 1913 var der saaledes 5 Storbanker i København: Nationalbanken med en Aktie­ kapital og Reservefond paa 35 Mill. Kr., Privatbanken med 40 Mill. Kr., Landmands­ banken med 86 Mill. Kr., Handelsbanken med 38 Mill. Kr. og Laane- og Diskonto­ banken med ca. 18 Mill. Kr., ialt 217 Mill. Kr. Hvor uhyre kraftig Koncentrationen var i den københavnske Bankverden vil ses af, at samtlige Landets andre 140 Banker tilsammen havde Aktiekapital og Reservefonds paa kun 84 Mill. Kr. Ganske som Nationalbanken var blevet suppleret i sin Virksomhed af yngre Penge­ institutter og med Hensyn til direkte Støtte til Næringslivet efterhaanden var blevet sat i Skygge a f disse, kom der ogsaa Konkurrenter til Husejerkreditkassen, der i 50 Aar havde været den eneste Laangiver til Husejere i København. I 1850 vedtoges Loven om Oprettelsen a f Kreditforeninger og Laanekasser for Grundejere, der gav nærmere Regler for saadanne Foreningers Dannelse, og ifølge hvilken de efter Loven dannede Institutter kunde tilstaas visse Begunstigelser, navnlig Stempelbegunstigelser for Kasse­ obligationer. Der var Trang til Realkredit, og allerede Aaret efter oprettedes der en Kreditforening for Jylland og en for Øerne. Denne sidste, Østifternes Kreditforening, fik Sæde i København og var allerede fra Starten i hastig Vækst. Af de senere stif­ tede Kreditforeninger har to deres Virkeomraade begrænset til København og Om­ egn, nemlig Kreditforeningen a f Grundejere i København og Omegn, der stiftedes i 1882 , og Grundejernes Hypothekforening for Laan mod sekundær Prioritet i faste Ejendomme i København og Omegn (Københavns Hypothekforening), der blev op­ rettet i 1895 . I 1872 stiftedes det første private Livsforsikringsselskab Hafnia, og det i 1861 op­ rettede gensidige Selskab Danmark, der virkede som Brandforsikringsselskab, gik