København_1840-1940

5

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

den store Koleraepidemi i 1853 maatte Militæret ogsaa midlertidigt bøje sig for de indre Demarkationsarealers Vedkommende og tillade Opførelsen af store Lejre af Telte og Barakker til Evakuering af Befolkningen fra de usundeste Kvarterer. De heldige Resultater af denne midlertidige Udflytning til frie og aabne Omgivelser gav Stødet til Opførelsen af de Arbejderboliger, som »Lægeforeningen mod Koleraens Udbredelse« samme Aar paabegyndte paa Østerfælled. Ophævelsen af Byggeforbudet satte ogsaa Fart i den mere velhavende Befolknings Udflytning til landlige Villakvarterer, først og fremmest til Frederiksberg, der i flere Aar havde haft Omnibusforbindelse med København, og som desuden kunde friste med sine lave landkommunale Skatter. I 1852 udstykkede F. C. Bulow, senere Raad- mand i København, Grundene i »Villakvarteret« mellem Bulowsvej og H. G. Ørsteds­ vej, og i de nærmest følgende Aar blev alle Villavejene ved Frederiksberg Alle og GI. Kongevej bebygget. Paa Østerbro købte Hofvinhandler Waagepetersen i 1857 Lystejen­ dommen Rosendal og udstykkede Parken til Villagrunde under Navnet Rosenvænget. Det blev dog hverken de velanlagte Arbejderboligkolonier eller de finere Villa­ kvarterer, der 1 det store og hele kom til at afløse de lave Bindingsværkshuse og de stoie Haver paa det tidligere Demarkationsterræn. Ophævelsen af Byggeforbudet blev Sig­ nalet til et Spekulationsbyggeri af Etagehuse nøjagtig svarende til dem, som Over-^ befolkningen i den gamle By havde tvunget frem. Samlede Bebyggelsesplaner blev' der ikke Tid til at udarbejde. Efterspørgslen efter Lejligheder var stigende, og enhver Forsinkelse af Byggeriet betød formindsket Gevinst til Bygherrerne. Først kom Nørre­ bro, hvor Murergade, Tømrergade og Smedegade blev anlagt o. 1853 paa Blaagaar- dens Jorder. Kort Tid efter kom Viktoriagade, Absalonsgade, Eskildsgade m. fl. paa Vesterbro, og i Løbet af faa Aartier var hele det indre Vesterbro og Nørrebro udbygget.