København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R 7 Lovforslag om en saadan Ekspropriation, men Forslagets Grundlovsmæssighed blev be- tvivlet, og det blev forkastet i Folketinget. I 1867 vedtog man i Stedet for det ejendom­ melige Kompromis, at Grundejerne skulde afgive Halvdelen af Værdiforøgelsen ved Demarkationsservituttens Bortfald. Begge. Parter blev derved lige interesserede i den stærkest mulige Udnyttelse af Arealerne. Loven bemyndigede samtidig Regeringen til at sælge selve Voldterrænet til Kommunen (med Undtagelse af det Areal, der var udlagt til den nye botaniske Have), og denne Overdragelse fandt Sted i 1869 . Fra kommunal Side var Militærets Planer om en fuldstændig Bebyggelse af Fæst­ ningsterrænet tidligere blevet stærkt angrebet. Helst ønskede man Voldterraénet be­ varet som et grønt Bælte om Byen, og Rigsdagsudvalget, som foreslog Arealerne solgt til Kommunen, motiverede netop Forslaget med, at Kommunen saa selv vilde komme til at bringe de økonomiske Ofre ved at udlægge Parkareal istedet for Byggegrunde. Resultatet blev, at Kommunen ikke udlagde noget sammenhængende Parkbælte, men dog et samlet Parkareal betydeligt større end det, den var forpligtet til ifølge Købekontrakten. 1871 var Jordarbejdet ved Botanisk Have og Østre Anlæg begyndt, 1876 ved Ørstedsparken (anlagt af Landskabsgartner H. A. Flindt). Samtidig be­ gyndte man at sælge Byggegrunde i Frederiksborggadekvarteret. Paa Demarkations­ terrænet medførte Takseringen af Grundenes Værdistigning en stærk Udnyttelse op til Bygningslovens Grænser. Store Dele af Demarkationsterrænet, som Nansensgade- kvarteret (o. 1 873 ) blev bebygget, inden man fik Bestemmelser om »Lysafstande«, hvad disse Kvarterers snævre Gaarde bærer tydeligt Præg af. Byggeriet i Forstæderne fortsattes med stor Fart i denne Periode, ogsaa Østeibro begyndte at komme med. Der blev anlagt Kloaker, og der blev vedtaget nye Bygnings­ love i 1871 og 1 875 , som tvang dette Byggeri op i et lidt bedre Niveau end den fore- gaaende Periodes. De filantropiske Byggeselskaber fik en Afløser i Arbejdernes Bygge­ forening, der bl. a. opførte det store Kvarter af Smaahuse mellem Øster Farimags- gade og Øster Søgade. Den første Hestesporvognslinie (mellem Frederiksberg og Lille Vibenshus) blev anlagt 1863-65 af et engelsk Selskab, som senere overdrog Koncessionen til det danske »Kjøbenhavns Sporvei-Selskab«. Selskabet anlagde flere nye Linier i de følgende Aar, og der blev desuden givet Koncessioner til nye Selskaber. Sporvejsnettet blev kun ud­ bygget indenfor de fuldt bebyggede Kvarterer og fik endnu ingen Betydning for Byens Spredning. Hovedbanegaarden blev i 1864 flyttet til Vester Farimagsgade, »det gamle Bane- gaardsterræn«, og Roskildebanen fik en ny Indføring paa Strækningen fra Vigerslev med en lokal Station paa Frederiksberg. Samtidig blev Jernbanen til Helsingør over Hillerød aabnet, og al Diligencebefordring til og fra København ophørte. I 1870 aabnedes Jernbanen til Masnedsund. I samme Periode skete ogsaa de første større Havnearbejder udenfor den gamle Inderhavn. Fra 1868 begyndte man at danne Refshaleøen af Fyld fra store Uddyb­ ningsarbejder i Havnen. Den blev solgt til Burmeister & Wain i 1872 og kan be­ tragtes som Byens første egentlige Industrikvarter. Ogsaa i Kalvebod Strand blev der indvundet nyt Land ved Opfyldninger.