København_1840-1940

9

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

paa Gammelholm eller i Nansensgadekvarteret risikerede man ikke mere. Da Fabri­ kant Anker Heegaard i 1898 planlagde en Bebyggelse paa sin Fabriksgrund 1 Blaa- gaardskvarteret, besluttede Kommunen at erhverve den og udlægge den som aabent Areal midt i dette tætbebyggede Kvarter. Grunden blev ryddet Aaret efter, og en mindre Del af den blev bebygget. Paa den øvrige Del blev Blaagaardsplads anlagt. Fællederne, som efterhaanden blev omsluttet af Bebyggelse, laa selv ubebyggede hen, idet Kommunen og Staten gennem længere Tid havde været uenige om Ejendoms­ retten til dem. Først i 1893 kom det til en Overenskomst, hvorved Kommunen helt gav Afkald paa forskellige Dele af Fællederne, imod at Militæret opgav sine Rettig­ heder paa Resten. Paa Statens Del af Østerfælled blev Garderhusarkasernen opført 1897 , paa dens Arealer af Blegdamsfælled og Nørrefælled opførtes senere Rigshospitalet og Militærhospitalet. Paa det ydre Vesterbro, f. Eks. langs Søndre Boulevard, der blev anlagt paa den gamle Roskildebanes Arealer, fortsattes med nye Kvarterer af høje Huse, og paa Nørrebro blev der bygget meget i Kvartererne udenfor Jagtvejen. Med Fredensbro, der blev bygget i 1888 som en Træbro og ombygget i 1904 , aabnedes en ny Forbindelse over Søerne. Paa Østerbro, der hidtil i nogen Grad var gaaet fri, opstod de lange Side­ gader, og Rosenvænget kom til at ligge som et isoleret Villakvarter mellem de høje Huse. I 1895 erhvervede Kommunen Kastellets Arealer nord for Østbanegaarden og udstykkede dem til Bebyggelse. Paa Frederiksberg blev der anlagt nye Villakvarterer paa begge Sider af Falkoneralleen, og i Gentofte opstod store Villakvarterer, hvor de velhavende Beboere nød godt af de lave Skatter. Som Modtræk mod denne Td- vikling besluttede Kommunen i 1899 at udlægge Ryvangen, Kvarteret nærmest Hel­ lerup, som et servitutbeskyttet Villakvarter med store Grunde. Arbejdernes Bygge­ forening byggede nye Rækkehuskvarterer ved Vesterfælledvej og ved Strandvejen omkring Kildevældsgade. Lige før 1900 førte en ny Boliglov til Dannelsen afen lang Række Byggeforeninger (som Regel med 100 Medlemmer), som opførte Kvarterer af ens eller næsten ens fritliggende Smaahuse med Haver. Byggeforeningskvartererne kom næsten alle til at ligge i Valby og Sundby, ved Sporvejenes yderste Endepunkter, og først fra denne Tid kan man tillægge Sporvejene nogen Betydning for Byens Spredning. Jernbaneforholdene havde langtfra fundet nogen endelig Løsning endnu. Den anden Hovedbanegaard, som var blevet bygget i 1864 , viste sig allerede i Halvfjerdserne at være for lille. Østbanegaarden blev bygget midt i Halvfemserne, og til yderligere Af­ lastning af Hovedbanegaarden blev det vedtaget at opføre en ny stor Godsbanegaard, tildels paa Arealer, der skulde opfyldes i Kalvebod Strand. Disse Planer medførte, at Vestre Gasværkshavn maatte nedlægges, og 1895-97 anlagde Statsbanerne en ny Gas­ værkshavn udenfor de opfyldte Arealer. Halvfemserne blev iøvrigt Københavns stør­ ste Havnebygningsperiode. Paabegyndelsen af Kielerkanalen, som vilde føre en stor Del af Østersøskibsfarten udenom Øresund, gav Stødet til Anlægget af Frihavnen, som blev aabnet i 1894 , og Aaret efter blev Kalkbrænderihavnen færdig. Ved disse nye Anlæg maatte de yndede Promenader Langelinie langs Kastellets Kystlinie og Strandpromenaden udenfor Østerbro forsvinde. Som Erstatning blev den nye Lange- liniepromenade bygget i Yderkanten af Frihavnen.