København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

I I

Det blev især det lave Byggeri, der kom til at præge Udviklingen i de indlemmede Distrikter. Nye Byggeforeninger med offentlig Støtte opstod stadig efter 1900 , men rent talmæssigt betød de dog ikke nær saa meget som de Parcelforeninger, der særlig under Krigstidens Bolignød dannedes overalt i Yderdistrikterne. Formaalet med en Parcelforening er at gøre Grundene indenfor et bestemt Udstykningsforetagende byggemodne ved at anlægge Veje og sørge for Kloakering og Vandforsyning. Op­ førelsen af Husene bliver en Privatsag for Medlemmerne, og Udbygningen af Parcel­ foreningskvartererne sker derfor først over en længere Aarrække. Cyklerne, som først i denne Periode fik deres store Udbredelse, blev af den største Betydning for Bebyg­ gelsens Spredning i Yderdistrikterne. Ogsaa Sporvejene var iøvrigt nu naaet til at blive den jævne Borgers Befordringsmiddel. Et stort Fremskridt var det, da Kom­ munen i 1898 hørte op med at forny Koncessionerne til alle de private Selskaber og istedet bortforpagtede Driften til et enkelt Selskab »A/S De kjøbenhavnske Sporveje«, som kunde gennemføre Enhedstakster over hele Nettet. I 1 9 1 1 blev Skridtet taget fuldt ud, idet Kommunen selv overtog Sporvejene og herved opnaaede at faa et kraf­ tigt Middel til at føre en aktiv Bebyggelsespolitik. Den private Slangerupbane, som blev aabnet 1906 , fik Betydning for Udflytningen til Gladsakse Kommune. Amager­ banen, der kom Aaret efter, medførte ogsaa en Del Boligbyggeri, men blev dog først og fremmest en Industribane. Statsbanernes Problemer var kun delvis blevet løst ved Anlægget af Østbanegaarden og Godsbanegaarden i Halvfemserne. I 1899 blev der afholdt Konkurrence om f or ­ slag til en »endelig Ordning«, og de udvalgte Løsninger gik alle ind for en Flyt­ ning af Hovedbanegaarden til Arealerne Syd for Vesterbrogade og en Tunnelbane­ forbindelse herfra til Østbanegaarden. Denne Ordning blev vedtaget i Rigsdagen, og den nye Hovedbanegaard kunde tages i Brug i 1 9 1 1 . Herefter gennemførtes Boule­ vardbanen og de Reguleringer, der stod i Forbindelse hermed. En Del tiloversbleven Fyld anvendtes til Opfyldninger i Svanemøllebugten, som Havnevæsenet udførte for Kommunen. I den nye Strandkant blev Strandpromenaden anlagt, og de bagved liggende Grunde blev udstykket til Villabebyggelse i Lighed med Ryvangen. Ud­ sigten over Sundet sikredes ved, at Havnevæsenet forpligtede sig til indenfor et Tidsrum af 80 Aar ikke at foretage yderligere Opfyldning 1 Bugten. _ Havnen fik i denne Periode sin nuværende Form. De store Uddybnmgsarbejder omkring Indsejlingen mod Nord havde medført saa stærk Strøm i Havneløbet mellem Broerne, at man i Perioder overhovedet ikke kunde sejle igennem ved Knippelsbro. Da der ved Aarhundredskiftet fremkom Ønsker om nye centrale Industrikvarterer ved Havnen, opførtes Dæmnings- og Sluseanlægget tværs over Kalvebod Strand, hvorved man blev i Stand dels til at regulere Havnens Strømforhold, dels til at op­ fylde store Arealer i Bugten syd for Langebro, det senere Islands Brygge Kvarten Paa Sjællandssiden af Kalvebod Strand havde man allerede før Sluseanlæggets Gen­ nemførelse bygget den Ø-formede Fiskerihavn, »Djævleøen«. Senere 1 Perioden — under Indtryk af Krigstidens industrielle Ekspansion — blev Sydhavnen videre udbygget under den Forudsætning, at den med Tiden fortrinsvis skulde besejles ad et uddybet Sydløb gennem Kalvebod Strand.