København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

28

ORDNINGEN AF BANEFORHOLDENE Allerede faa Aar senere, da Roskildebanen var blevet forlænget til Korsør, viste Banegaarden sig at være utilstrækkelig, og da Nordbanen i 1861 kom til, byggede man en ny stor Fællesbanegaard Nord for Vesterbrogade og betragtede hermed Bane- gaardsspørgsmaalet for løst et godt Stykke ud i Fremtiden. Men allerede i Begyn­ delsen a f Halvfjerdserne blev man klar over, at heller ikke den nye Banegaard var stor nok, og i 1878 blev der nedsat en Kommission til at undersøge Sagen. Den afgav i 1881 en Betænkning med Forslag om betydelige Udvidelser ikke alene omkring selve Banegaarden, men ogsaa ved at bygge en Filialbanegaard ved Ladegaarden og udlægge nye Godsbanearealer Syd for Vesterbrogade samt ved at bygge en ny stor Østbanegaard paa Kastelsglaciset (Planen tilvenstre). Foruden at man herved lagde Beslag paa meget kostbare Arealer, led denne Løsning under Manglen paa en Forbindelse mellem de to Banegaardssystemer, hvoraf Hovedbanegaarden vilde komme til at tage hele den vestgaaende Trafik og Østbanegaarden hele den nordgaaende. I 1885 fremsatte Ingeniør H. A. Hammerich, en Tekniker med en alsidig Uddannelse i Udlandet, det tilhøjre gengivne Modforslag, hvorefter Banerne fra Nord og Vest skulde forbindes dels med en Tunnelbane langs den gamle Voldlinie, dels med en Højbane gennem Forstæderne. Al Trafik mod Vest skulde udgaa fra en ny Nord- banegaard ved Svanemøllebugten, saa der ad de to Linier kunde opsamles Passagerer fra hele Byen, mens den nordgaaende Trafik skulde udgaa fra en ny Sydbanegaard.