København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

Det gamle Banegaardsterræn. Til venstre: Tilstanden 1902. Til højre: Bebyggelsesplan 1904.

PLANER FOR DET GAMLE BANEGAARDSTERRÆN For det Areal, Kommunen erhvervede, efter at Københavns Hovedbanegaard var flyttet fra sin tidligere Plads nord for Vesterbrogade til den nuværende syd for, er der gennem de sidste fire Aartier udarbejdet en Række forskellige Gade- og Bebyggelses­ planer, der afspejler Tidens skiftende Byplanidealer. Allerede fra før Arealernes Over­ tagelse foreligger Planer udarbejdet af Statsbanernes Ingeniørkontor. Den ovenfor gengivne fra 1904 er typisk. Ikke blot det tidligere Banegaardsterræn, men ogsaa de Vandværket tilhørende Arealer med Filtre etc. skulde inddrages i Gadeplanen. Bane­ gravens Placering laa fast. En bred Dæmning, der omtrent halverede Søen, skulde give en god Forbindelse med Frederiksberg (Danasvej). Der er ført Skraagader til Dæmningen, GI. Kongevej er forlænget til Jernbanegade, og iøvrigt er der trukket en Række Opdelingsgader parallelt med Søbredden, saa at der opstaar et Antal rekt­ angulære Karreer ligesom ved de tidligere bebyggede Kvarterer mellem Voldlinien og Søerne. Paa tilsvarende Maade havde man i sin Tid opdelt det aabne Areal uden­ for Wiens gamle Ring af Volde. Mod disse sidste skematiske Gadeplaner reagerede Østrigeren Camillo Sitte i sin over hele Europa læste Bog: »Der Städtebau nach seinen künstlerischen Grundsätze«. Den satte ogsaa sine Spor i københavnske Gadeplaner, f. Eks. i det meget kapriciøse Gadenet for Arealet mellem Lyngbyvej, Jagtvej, Strand­ vejen og Vognmandsmarken.