København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

34

TYP ISKE BEBYGGELSESFORMER I KVARTERER UDENFOR SØERNE

Den gengivne Plan over en Del a f Vesterbro kan give et samlet Billede af den Ud­ vikling, som Bebyggelsesformerne gennemgik fra den første Udflytning til forstæ­ derne efter Demarkationsliniens Tilbagerykning i 1852 , og til disse Bydele var fuldt udbygget omkring Aarhundredskiftet. Den ældste Bebyggelse skete ved, at de en­ etages Bindingsværkshuse ved Vesterbrogade blev udskiftet med fler-etages grund­ murede Huse samtidig med, at der opstod nye Sidegader Syd for Vesterbrogade paa den Strækning, som laa nærmest Byen. Disse første Sidegader blev lagt ud i stor ind­ byrdes Afstand for at spare paa Gadeareal og Anlægsudgifter. De enkelte Grunde blev lange og smalle, og der blev udfoldet stor Opfindsomhed for at udnytte dem paa den mest økonomiske Maade. I de ældste Karreer, f. Eks. ved Viktoriagade, er Udnyttelsen ganske vist ikke overvældende stor. Kun Forhusene er indrettet til Beboelse, mens Karreernes Indre er beslaglagt af lavere Værksteds- og Garagebyg­ ninger, som har afløst ældre Staldbygninger o. lign. I de lidt nyere Karreer fra Tres­ serne og Halvfjerdserne, f. Eks. ved Istedgade, Dannebrogsgade og Saxogade, flo­ rerer derimod de høje Side- og Baghuse. I sin simpleste Form foregik denne Bebyg­ gelse ved, at der paa den enkelte Grund blev bygget flere Huse saa tæt som mulig bagved hinanden, Gadehuset med en noget finere Facadebehandling, men iøvrigt helt ens (ses f. Eks. i den Del af Absalonsgade, som ligger Syd for Istedgade). Hvor Grunddybden og andre Forhold har opfordret til det, har man i Stedet for selvstæn­ dige Baghuse bygget en Tværfløj ud i Gaarden og faaet en T-formet Bebyggelse (ses f. Eks. paa mange Grunde i den sydlige Del a f Dannebrogsgade). I visse Kvarterer a f Byen findes Eksempler paa, at Lejlighederne i disse Tværfløje alle har Adgang fra en lang, daarlig belyst Midtergang, men i Almindelighed har Tværfløjens Lejligheder dog Adgang fra Trapper i Gaarden. For at undgaa den Deklassering, som disse tarveligere Adgangsforhold til Side- og Baghusene betød i Praksis, lagde man i ad­ skillige Tilfælde smaa private Gader ind paa Grundene og gav Sidehusene Adgang herfra, saa de med lidt god Vilje kunde opfattes som Gadehuse (se f. Eks. Saxogade eller den noget senere Skydebanegade, hvor hele Bebyggelsen er gennemført under eet efter dette Princip). For alle de nævnte Bebyggelsesformer gælder det, at Lysfor­ holdene er meget slette, og i disse kun 60-80 Aar gamle Kvarterer, som teknisk set endnu langtfra er udtjente, har København et af sine alvorligste Saneringsproblemer. Med Byggeloven af 1889 , som bl. a. stillede nye Krav til Beboelsesrum, Trappe­ forhold og Gadebredder, fulgte ogsaa en Ændring a f de typiske Bebyggelsesformer. Gaderne blev lagt tættere, saaledes at der paa de kortere Grunde ikke blev nogen Mulighed for Side- eller Baghuse. Grundene blev stadig bebygget enkeltvis, som Regel med to Opgange ad Gangen, men Udstykningsplanerne gav nu kun Mulighed for faa Variationer. En Hustype, hvor man for at udnytte Grunden skød Trapper og W. G. Rum ud foran Gaardfacaden, blev almindelig og har givet Anledning til Betegnelsen: Redekamsbebyggelse (f. Eks. Karreerne fra omkring 1900 ved Gods-