København_1840-1940

B E B Y G G E L S E O G B E B Y G G E L S E S P L A N E R

3 6

banegade, Krusaagade og Sommerstedgade). Man havde ad denne \ ej opnaaet sammenhængende Lysgaarde i Karreerne, men de var stadig opdelt med Planke­ værker i Skellene og opfyldt med Skure og Udhuse. I Karreerne ved Absalonsgade, Asger Rygs Gade og Skjalm Hvides Gade (nederst paa Kortet) er man naaet endnu et Skridt videre. Xil hver enkelt Ejendom hører det sædvanlige private Gaardareal med Udhuse og Tørrestativer, men Karredybden er igen blevet større, og midt i Karreen er der blevet Plads til et samlet, beplantet Omraade, sikret mod Bebyggelse. Disse Karreer, som blev bygget umiddelbart før Verdenskrigen, danner Overgangs­ leddet til Efterkrigstidens eller den saakaldte Statsboligfondsperiodes Storkarreer. Til at vise den Udvikling, som Bebyggelsesformerne gennemgik efter Aarhundred- skiftet, er valgt et Areal af Brønshøj, som tillige med de andre Yderdistrikter blev indlemmet under København Aar 1900 . Det valgte Areal hørte ind under de store Ejendomme, som Kommunen erhvervede i Halvfemserne under Borgmester Borup. Særlig iøjnefaldende er den store Forskel i Bebyggelsestæthed, som ses fra Udsnittet af Vesterbro. Ikke alene var det andre Bygningsbestemmelser, som gjaldt her, end for det tidligere københavnske Omraade. Indtil 1930 havde hvert af Yderdistrikterne sit eget Reglement, der først og fremmest stillede Krav om et betydelig større ube- bygget Areal end Københavns Bygningslov. Mæn samtidig benyttede Kommunen sm stærke Stilling som Storgrundejer til at opnaa en endnu mere aaben Bebyggelse end bestemt ved Reglementerne, og for en lang Række Omraader har man faaet reguleret Bebyggelsen efter større samlede Bebyggelsesplaner. Kvarteret omkring Genforenings­ pladsen foroven i Planen er et typisk Eksempel paa en saadan samlet Planlægning. Den største Del af Kvarteret stammer fra »Statsboligfondsperioden« i Tyverne, som domineredes a f de store Byggeforetagender. Mens man i visse Førkrigskarreer (f. Eks. ved Søndre Boulevard paa Kortet over Vesterbro) havde opnaaet et sammenhængende Gaardareal i Karreer, der var opført stykkevis af forskellige Bygherrer, saa fik man nu, hvor hver Karré blev opført som een Ejendom, langt større Muligheder for at erstatte Gaardene med store Haveanlæg. Karreerne omkring Pladsen er privat Byg­ geri, mens selve Pladsen er et kommunalt Parkanlæg med Sportsarealer i Midten og beskyttende Plantninger udenom. Bebyggelsen øverst til højre er opført af Kommunen og viser Tendens mod den Aabning og Opløsning af Karrebebyggelserne, som er kommet til fuld Udfoldelse i de sidste 10 Aar. Arealet nedenfor med fritliggende Huse og Dobbelthuse er et særlig smukt Eksem­ pel paa et Kvarter med lav Bebyggelse opstaaet ved Samarbejde mellem Kommunen og en Byggeforening med udpræget social Karakter, Haveboligforeningen Grøndals­ vænge. Pionerarbejdet paa dette Omraade blev gjort af de mange Byggeforeninger, som med offentlig Støtte virkede omkring Aarhundredskiftet. Organisationsformen led her a fre t stærke Mangler, især at de enkelte Huse alt for ofte skiftede Ejere, fordi Medlemmerne spekulerede i den ret stærke Værdistigning. Grøndalsvænge blev orga­ niseret efter helt andre Principper, hentet fra engelske Haveboligkolonier. Her staar Foreningen som Ejer af Husene og Medlemmerne nærmest som en Art Lejere, og den almindelige Værdistigning af Bygningerne tilfalder altsaa Foreningen under eet. Jordværdistigningen vil komme det offentlige til Gode ved, at Kommunen, der som