København_1840-1940

4 6 B E F O L K N I N G S F O R H O L D endda 850 Mennesker pr. ha. Til Sammenligning kan anføres, at der i Byen indenfor Søerne i 1939 boede 123 Mennesker pr. ha. I det folkerige St. Annæ Vester Kvarter (Adelgade-Borgergadekvarteret) fandtes, bortset fra Nyboder, 919 Mennesker pr. ha, hvorimod det tilsvarende Tal for St. Annæ Øster Kvarter (Amaliegade-Bredgade Kvar­ teret) kun var 297* En speciel Opgørelse fra 1860 gav til Resultat, at der i den indre Bys Gader boede henved 4.000 Mennesker i Ejendomme med et Beboertal mellem 20 og 34 pr. 100 Kv.-Alen. Alt i alt var der Tale om en saa stærk Sammenstuvning af Befolkningen, at Tidens hygiejnisk set yderst utilfredsstillende Forhold i ikke ringe Grad kunde føres tilbage hertil, hvilket da ogsaa til Stadighed paapegedes i Datidens officielle Beretninger. I 1880 var den i Begyndelsen af 6 o’erne paabegyndte Bebyggelse af Gammelholm saa godt som fuldført, og med lige saa mange Mennesker som Beboertallet voksede her, gik det tilbage i de ældste Bykvarterer. De næste tyve Aar bedredes Forholdene kende­ ligt, og i denne Periode mindskedes den gamle Bys Beboertal med en Trediedel. De følgende Aartiers store Saneringsarbejder i de gamle Bydele og de i Forbindelse hermed foretagne Omdannelser af Boligerne til Forretningslokaler medførte en yderligere bety­ delig Tilbagegang af Folketallet, først og fremmest i den gamle By, men dog ogsaa i St. Annæ Kvartererne. Kun paa Christianshavn, hvor nogen Nybebyggelse fandt Sted, var Folketallet stigende. Bortset fra en midlertidig Standsning under Verdenskrigen 1914-18 er Udviklingen stadig fortsat, og de indre Bydele har udviklet sig til det moderne Citykvarter af i Dag. I den gamle By er Folketallet nu kun en Fjerdedel af 60 ’ernes, og paa Gammelholm og i St.Annæ Kvartererne ses ligeledes en betydelig Nedgang i Folketallet. Københavns Udvikling fra Smaastad til Storby er da sket paa den Maade, at der først paa Broerne, derefter i Voldkvartererne og sidst i Yderkvartererne er vokset en Bebyggelse frem, der har kunnet afgive Boligrum for den øgede Folkemængde. Først befolkedes Nørre- og Vesterbro, hvis Arealer blev frigivet til Bebyggelse i 1852 , og Fæstningens Nedlæggelse i 1857 førte i Voldkvartererne til et begyndende Byggeri, der tog stærk Fart i Aarhundredets Slutning. I 1880 boede ca. 75.000 Mennesker eller en Trediedel af hele den københavnske Befolkning paa Nørre- og Vesterbro og tyve Aar senere ca. 170.000 eller henved Halvdelen af det gamle Københavns Indbyggertal; det var den store indvandrede Arbejderbefolkning, der fandt sit Hjem her. Voldkvarterernes Beboertal kulminerer allerede i 1901 , men samtidig begynder Østerbro at vokse, og da Bydelen endnu ikke er udbygget, har Indbyggertallet i dette store Bykvarter været i stadig, om end siden 1921 kun i svag Stigning. I dette sidste Aar kulminerede Folke­ tallet paa det indre Nørrebro og paa Vesterbro, medens det endnu i det næste Tiaar voksede i Nørrebros Yderkvarterer. De to første Kvarterer havde stort set allerede længe været udbyggede, og nu udtyndedes Beboertallet, dels ved en stadig mere og mere fremtrængende Forretningsbebyggelse, der efterhaanden har bredt sig til Sidegaderne, og dels ved den almindelige Nedgang i Arbejderbefolkningens Børnetal. Og de samme Forhold viser sig siden 1930 paa det ydre Nørrebro. Amagerbrokvarteret var det københavnske Bykvarter, der sidst kom med i Udviklingen, endnu saa sent som i