København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

82

hindre, at der fremkommer Beboelser, der ikke stemmer med de Minimumskrav, der til enhver Tid maa stilles til Boligen, samt Forslag til Bestemmelser egnede til at fremme en Sanering afsaadanne nu eksisterende Kvarterer«1). Paa Grundlag af Kommissionens Forslag vedtog Rigsdagen Lov af 3 1. Maj 1939 om Boligtilsyn og Sanering aj usunde Boliger. I Erkendelse af, at effektive Indgreb overfor slette Boligforhold kræver et regelmæssigt sagkyndigt Tilsyn, indfører Loven dels et for hele Landet fælles Boligtilsynsraad, der skal føre Overtilsyn med Boligforholdene, dels stedlige Boligtilsyn, i de største Kom­ muner Boligkommissioner, der har det direkte Tilsyn med Kommunens Boligforhold. København nedsatte i 1939 umiddelbart efter Lovens Vedtagelse sin Boligkommission, hvis administrative Forretninger udføres af det bestaaende Boligtilsyns Personale. I Loven bestemmes det, at en Bolig for at kunne anses for sundhedsmæssig forsvarlig skal yde Beskyttelse mod Fugtighed, Kulde og Hede, give fyldestgørende Adgang for Dags­ lys, ved oplukkelige Vinduer direkte ud til det fri give forsvarlig Adgang til Fornyelse af Luften i samtlige Rum og yde Mulighed for tilstrækkelig Opvarmning. Endvidere skal de enkelte Lejligheder have Adgang til godt og tilstrækkeligt Drikkevand, have behørigt Afløb for Spildevand og have tilfredsstillende Adgang til W.G. eller, hvor W.C.-Indlæg ikke er paabudt, til forsvarlig indrettede Klosetrum og være tilstrækkelig brandsikret. Med Hensyn til Lejlighedsstørrelsernes Minimum pr. Boende opretholder Loven de samme Grænser som i den nugældende københavnske Sundhedsvedtægt, nemlig 12 mj for hver Beboer i en Kælder- eller Stuelejlighed og 10 m3 i andre Beboelseslejligheder. Skønner Boligtilsynet ved sin Inspektion, at en Bygning eller en Del af denne i væsent­ lig Grad afviger fra de her nævnte Krav, og Manglerne ikke vil kunne afhjælpes, kan Boligtilsynet nedlægge Lorbud mod, at Bygningen helt eller delvis anvendes til Beboelse eller Ophold. Som uafhjælpelige betragtes Manglerne, selv om Ændringer eller Istand­ sættelse vilde kunne afbøde de mest fremtrædende Ulemper, naar den paagældende Bygning eller vedkommende Rum dog iøvrigt vilde vedblive at være væsentlig ringere end de Bygninger eller Rum i Kommunen, der opfylder den gældende Bygge- og Sund­ hedslovgivnings Forskrifter. Boligtilsynet kan forlange Mangler, derunder Urenlighed, afhjulpet, oghvisPaabudet ikke efterkommes, forbyde Benyttelsen. Endelig kan Boligtilsynet træffe Beslutning om, at Bygninger, der i sundhedsmæssig Henseende maa anses for utidssvarende, og hvor Manglerne ikke kan rettes ved Ombygning, ikke maa benyttes til Bolig eller Opholds­ sted for Mennesker efter Udløbet af et nærmere fastsat Aaremaal, der dog ikke kan sættes til mindre end 12 Aar. Boligtilsynet skal indberette til Magistraten, hvis det kommer til Kundskab om, at Personer, der er under egentlig offentlig Forsorg, betaler en Husleje, der er urimelig høj i Forhold til det udlejedes Værdi. Magistraten kan i disse særlige Tilfælde, og for alle Lejemaal i Ejendomme, som Boligtilsynet har gjort tidsbegrænset, afæske henholdsvis Voldgiftsretten (i Henhold til Lov om Leje af 1 9 3 7 ) °§ Boligretten, en Udtalelse om, hvilken Husleje der maa anses for rimelig. Ejeren kan ikke betinge sig højere Leje end de af Retten fastsatte Beløb. — Hvis det københavnske Boligtilsyn kan faa Lov til at benytte de Vaaben, som Loven giver det i Hænde, vil det være muligt at faa Ram paa J) Saneringsudvalgets Betænkning, S. 77.