FraSadolinsFarver

M

591950584

FRA S A D O L I N S FARVER T I L S A D O L I N & H O L M B L A D

SADOL INS FARVER SADOL IN & HOLMBLAD

FRA FARVERIVNING TIL KEMI SK INDUSTRI

K Ø B E N H A V N

E G M O N T H. P E T E R S E N S KG L . H O F - B O G T R Y K K E RI

1 9 3 2

T E G N I N G , K L I C H É E R O G T R Y K S A M T E H A P A O F F S E T - B I L A G U D F Ø R T I E G M O N T H. P E T E R S E N S K G L. H O F - B O G T R Y K K E R I * B I L L E D E T A F » F A S A N G A A R D E N « U D F Ø R T I F R A E N C K E L D Y B T R Y K * P A P I R F R A D E F O R E N E D E P A P I R F A B R I K K E R * S A M T L I G E F A R V E R F R A S A D O L I N & H O L M B L A D

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

F o r o r d Side 7 I n d l e d n i n g .................................................................. - 9 S a d o l i n s F a r v e r .................................................. - 13 S a d o l i n & H o l m b l a d ....................................... - 29 P e r s o n a l i a ....................................................................... - 52 P r o d u k t i o n s o m r a a d e r .................................. - 59 L a b o r a t o r i e r o g F o r s ø g s a r b e j d e r .. - 65 E k s p o r t - 73 R e k l a m e ............................................................................ - 80 S l u t n i n g - 86

FORORD S a d o l i n & H o l m b l a d s H istorie deler sig i Aaret 1912 i to Grene. Den ene fører gennem det Holmblad’s k e Firma tilbage til G rund læggelsesaaret 1777, da J a c o b H o l m b l a d fik kgl. Privilegium paa Anlæg a f et Farveri i København . Den anden Gren har som Udgangspunkt Aaret 1907, da Fir­ m aet Sadolins Farver b lev stiftet den 30. September. Endnu et Aarstal har sat Skel i F irmaets Udvikling — 1819, da L a u r i t s H o l m b l a d paabegynd te Fremstillingen a f Maler­ farver. I 1919 udgav S a d o l i n & H o l m b l a d i Anledning a f Hundredaaret for Farvefabrikationens Optagelse et Festskrift, i hv ilket Folketingsmand P o v l D r a c h m a n n sk ildrede det gam le Holmblad'ske Firmas H istorie. Næ rvæ rende Skrift frem komm er i Anledning a f 25 Aarsdagen for Stiftelsen a f Sadolins Farver. Stoffets Sam ling og Bearbejdning er udført a f Sekretær i Industriraadet, Ingeniør, cand. polyt. A. R a n l ø v , i Samarbejde m ed Ingeniør, cand. polyt. L. M e i n e k e N i e l s e n .

København i S ep tem ber 1932.

S a d o l i n & H o l m b l a d A /S .

S A D O L I N & HOLMBLAD

m

S TÆ R K E R E end n o g en sind e før er det danske S am fund s øk on om isk e Velfærd knyttet til det indu strie lle P r od uk tion ss y stem . 1932 har set V e rd en sk risen s Kaos gaa h en o v er L and en e , og h e lle r ikke vort eget Land har undgaaet at mærke D ø nn in g e r n e af den Krisebølge, der har røvet L a n d e n e s Rigdom og taget Brødet ud af Munden paa Million er a f e n k e lte Borgere. Und e r saadann e Forhold , hvor Beskæ f­ tig e ls e sm om e n te t er draget frem i første Række b landt T id en s m ang e so c ia le P rob lem e r, er det naturligt, at Udvik lingen af D a n ­ marks Industri fø lges m e d a lm en In te re sse. Det, s om før var Fabrik­ ejeren s Sag, h an s V irk som h e d s Konkurren cedyg tigh ed , er i Dag et S am fund sspø r g smaa l, hv is L ø s n in g paakalder alle Kræfter. Kapital, D r iftsle d e lse og Arbejdere har i Dag fæ lle s I n te r e sse i at h o ld e H ju ­ le n e i Gang og i at skaffe Indu strien de bed st mu lig e Arbejdsvilkaar. D e 50 Aar, s om er gaaet, siden D anm a rk s virkelige Indu stria lise­ ring tog sin Begynd else, har ikke fo rm et sig saa gunstigt for den indu strie lle Udvikling, s om m an kund e h av e øn sket. Ikke d esm ind r e har Indu strien k un n e t op tage en væ sen tlig D e l af ogsaa Landb e fo lk ­ n ing en s F ød s e lso v e r sk u d g e n n em Udv ik ling en af gam le og F r em ­ væk sten af talrige n y e Produk tioner. S a a led es v iser Befolkn ings- statistiken, at det sam le d e Antal Menn esker, der fo rsø r g es ved Hjælp af Industri og Haandværk, sid en 1880 er tiltaget m e d 85 pCt., m e d e n s Landb ru g sb efo lkn in g en i det s amm e T id srum kun er forøget med 3 pCt. D e n n e Kend sgern ing bekræfter Rigtigheden af den Opfattelse, h v is T a lsm and fremfor alle var A l e x . FO SS , at Danmark har ud ­ mæ rk ed e Be ting e lse r s om Indu striland . E t af de b ed ste Bev iser herfor har man i den danske kem isk e Industri. D e n s T ilb liven og T ilvæ ren er kun i ringe Grad baseret paa h jem lig e Raastofforekomster; naar den ikke d esm ind r e har an ta ­

S A D O L I N & HOLMBLAD

get betydelige D im en sion e r , maa d enn e Udv ik ling tilskrives p erson lig Dygtighed h o s de Købmænd, Ingen iører og V id en skab smænd , for h v em Indu strien s Opbygn ing har været en Viljessag. S amm en lign er man paa Basis af de af Statistisk D e p a r tem e n t udgivne P roduk tion s­ oversigter F o rh o ld en e inden for den kem isk e Industri i 1905 og i 1930, vil man se, at den sam le d e Produk tion svæ rd i for en Række af de k em isk e Indu strier i L ø b e t af d isse 25 Aar er om tr en t tidoblet, en Stigning, der s e lv indenfor dette stærkt ek sp and er end e E rh v e rv er b emærk e lse svæ rd ig . Er nu end d isse Tal b elastet m ed en v is U sik ­ kerhed, saa v ise r de dog m ed um isk end elig Tyd elighed , hvad næ r ­ m e r e Eftertanke og Betragtning af en Række s p e c ie lle Indu strigrene iøvrigt vil gøre ind ly send e , at det sid ste Kvartsekel har væ re t V idn e til en over o rd en tlig livlig Udv ikling af den danske kem isk e Industri. En af de Grupper, s om inden for d en n e Industri for 25 Aar siden var sæ rd e le s b esk ed en af Omfang saav e l s om af P reten tion er, var Farve- og Lak indu strien. Ikke fordi An ta lle t af Fabriker i og for sig lod nog et tilbage at ønske. Tv e rtimod : Produk tionsstatistiken for 1905 om fattede h e le 36 V irk somh ed e r. Men d eres sam led e P roduk ­ tion androg kun en Værdi af lidt over 1 Million Kr. Og da F r em ­ skridt her s om i al anden Industri le ttest gøres dér, h vo r den øk o ­ nom isk e Bæ r e e vn e ikke bringes i Fare ved Forsøg og Ek sp er imen ter , var en vis Skep sis overfor d en n e Indu stris Fremtid ikke ganske uberettiget. At der im id lertid er naaet Resultater, og at sto re D e le af Danmark s Befolkn ing har faaet Øjnene op for den danske Farve- indu stris Ek sis te n s og d en s Varers høje Kvalitet, v iser den K end s­ gerning, at de 21 Fabriker, den officielle Statistik for 1930 omfatter, har en sam le t Produktion, h v is Værdi er 12 Gange saa stor som Værd ien af P roduk tion en i 1905. Aarsagerne til d enn e s e lv indenfor den k em iske Industri særlig stærke Fremgang er flere. Der m a le s m e r e og h ypp igere nu end i gam le Dage, d els af økonom isk e Grunde som Led i Kampen mod Rust og Raad, d els som en Tribut til vor Generation s u tv iv lsom t forøgede Glæde ov er L y s og Farver. Dertil k omm er endv idere Fa

b rikernes Op tag e lse a f n y e Produk tioner, s om f. Eks. a f Bogtryk ­ farver, der før i T iden ude lukk end e b lev h en te t fra Ud land et. Og andre ny inddragne P roduk tion som r aad e r har i hurtig Rækkefølge vist, at ikke T ilfæ ldet, m e n en m a a lb e v id st Ek sp an sion stran g har An sva r et for den b etyd end e Po sition , Farve- og Lak indu strien nu indtager i Danm a rk s Er hv e rv sliv . Om de Former, hv o rund e r d enn e Udv ik ling er sket, og om de Van sk eligh ed e r, en o p v o k se nd e Indu stri i D anmark har maa ttet kæmp e med, h and ler den fø lg end e Beretning. D e n skal vise, h v o r ­ le d e s en V irk somh ed , som b egynd te for 25 Aar siden , brød sig Vej und er Kamp og Besvær; m en den skal ogsaa vise, at dér, hvor tek ­ nisk V id en og Kunn en er Grund laget for en indu striel N yd an n e lse , er Chan cern e for en fortsat Opgang i rigt Maal til S tede. Da Sado lin s F a r v e r begynd te sin V irk somh e d i 1907, saa b esk ed en t og bramfrit s om v el tænkeligt, kunde de Mu ligheder, den unge Kun st­ m a le r s Farveriveri indebar, næpp e dann e Grundlag for store Fo r­ ven tn in g er ; og dog sku ld e det v ise sig, at de heri n ed lagte og v idere udv ik lede farvetekn iske Erfaringer i L ø b e t a f et kort Aaremaa l kunde tilføre et g amm e lt F irma ny Livskraft og i A /S S a d o l i n & HOLMBLAD skabe N o r d e n s stø rste Farvefabrik.

S A D O L I N &. HOLM BLAD

'

i

F R A E N C K E L D Y B T R Y K

SADOL INS FARVER D e n gam le rom an tiske Fasangaard i Frederiksberg H ave var den Gunnar A. 30. September 1907 Skuep ladsen for en Raadslagning m ellem fire ^dolms rarvetabrik Mænd — de tre Brødre, Læge F r o d e S a d o l i n , nuvæ rende Provst J. Th. S a d o l i n og Kunstmaler G. A. S a d o l i n sam t Læge O l a v H ø g s b r o , der havde lejet Fasangaarden a f Staten. Fasangaardens Stuer, som i Tidens Løb havde væ re t Vidne til saa m angen en Deba t om politiske, literæ re og kunstneriske Emner, b lev i dette m aask e enestaaende Til­ fæ lde Rammen om en forretn ingsmæ ssig Drøftelse, hv is Formaal var at klarlægge de Muligheder, m an var enige om m aa tte væ re til Stede i en a f G. A. SADOLIN opfundet og udarbejdet Farvetekn ik — Frem ­ stilling a f Voksfarver. Om Resultatet a f dette Møde beretter kort og klart et a f Deltagerne bekræ ftet Referat a f fø lgende Ordlyd:

Paa et con stituerende m øde paa Fasangaarden d. 30. sep tem ­ ber 1907 dannedes ak tieselskabet Gunnar A. Sadolins Farve­ fabrik. Ak tieselskabets even tu elle udby tte fordeles saa ledes, at G u n n a r A. S a d o l i n faar 3/6 og Dr. O l a v H ø g s b r o 1I6, Dr. F r o d e S a d o l i n V6 og Pastor J. Th. S a d o l i n ye. Fastsæ ttelse af ak tiekap ita lens størrelse sam t statutternes form vil der næ r­ m ere b live truffen b e stemm e lse om paa en efter pa ten tets er­ hv e rv e lse a fho ld t generalforsam ling. Til de foreløb ige drifts­ udgifter har Dr. O l a v H ø g s b r o , Dr. F r o d e S a d o l i n og Pa­ stor J. Th. S a d o l i n stillet hver indtil 100 Kr. til raadighed. J. T h . S a d o l i n , F r o d e S a d o l i n , O l a v H ø g s b r o , p . t. fmd. p. t. revisor. p. t. kasserer. G u n n a r A. S a d o l i n , p. t. teknisk leder.

G.A. Sadolin

G. A. S a d o l i n er født den 5. Februar 1874 i V a lløby som Søn a f Pa­ stor O. J. SADOLIN. Efter at have afsluttet sin Skolegang i K øbenhavn m ed Præ lim inæreksam en ved Un iversitetet gav den ham iboende Sans for Teknik sig Udslag i et halvt Aars Arbejde paa et m ekan isk Væ rk ­ sted. Men Kunstneren var stærkere end Teknikeren, og i Aarene 1890— 96 fik G. A. S a d o l i n L ov at følge sin Lyst til at m a le — ved Under­ visn ing paa Teknisk Skole, paa Kunstakadem iet og paa Zahrtmanns Skole. I flere Sam linger findes endnu anerkendte Malerier fra de næ r ­ m est følgende Aar, og man spaaede G. A. S a d o l i n en smuk Fremtid som Kunstner. Forskellige Omstændigheder førte im idlertid S a d o l i n s Interesser m ere og m ere hen im od Kunstnerfarvernes Teknik i Teori og Praksis — et Studium, han aldrig senere har sluppet, og som bl. a. har bevirket, at G. A. S a d o l i n i Dag er Indehaver a f formentlig Skan­ d inav iens største private Bibliotek om fattende Malerkunstens Teknik fra de æ ldste Tider til Nutiden. For en Kunstner, der søger Afløb for sine Interesser ved at b eskæ f­ tige sig m ed Maletekniken, maa Problemet om Maleriernes Holdbarhed nødvend igv is paa et eller andet Tidspunkt tone frem. Det skete ogsaa for G. A. S a d o l i n , og det beseg lede hans Fremtid. Forsaavidt var det ikke nogen Tilfældighed; thi netop i denne Periode, Tiden omkring Aarhundredskiftet, kulm inerede den Degeneration, som Malerkunsten eller rettere betegnet O liemaleriet havde ligget under for i lange Tider. Blandt Malerkunstens Udøvere havde der, set fra et stof-teknisk Stand­ punkt, udviklet sig, hvad Professor K a r l M e y e r engang har kaldt et »Skidt-være-med-det-System«. I kunstnerisk Overmod, der kun kræ ­ vede Respekt for Inspirationens Nedfæ ldning i et øjeblikkeligt Resultat, lod m an haant om al material-teknisk Uddannelse, og bedre b lev det naturligvis ikke derved, at hen syn slø se Fabrikanter tilbød og afsatte til Kunstnerbrug Mængder a f Farver, m ed hvilke det var umuligt at frem stille blot nogenlunde ho ldbare Malerier. Det var naturligt, at der under disse Om stændigheder rundt omkring b lev arbejdet ihærdigt paa at forbedre O liemaleriet, og inden længe skulde man jo iøvrigt ogsaa her i Landet med Held optage Bestræbel­ serne i saa Henseende; m en en saa fjerntliggende Omstændighed

Lr. a . saa on n som nogle Gravfund i Æ gyp ten i Slutningen a f det 19. Aarhundrede skulde dog for en Periode sam le Opmæ rksomheden hos Kunstnere saa- ve l som Farvetekn ikere om en forlængst g lem t og tildels ogsaa ukendt Teknik — det enkaustiske Vok sm a leri. I de næ vn te Grave fandt man nem lig nogle flere Tusinde Aar gam le Billeder, der havde bevaret en Friskhed, som var de m a lede i Gaar. Der var hertil anvendt Voksfarver, og dette Fund gav blandt andre ogsaa G. A. S a d o l i n Impulsen til For­ søg paa at genopfinde den Teknik, som m ed H en syn til Ho ldbarhed havde v ist sig saa overlegen . V el var det en gamm el Viden, at Vok set i den k lassiske Oldtid havde spillet en stor Rolle som Bindem iddel for Farver ikke blot til kunstnerisk , m en ogsaa til haandvæ rk smæ ssig An­ vendelse. Og i Tidens Løb har da ogsaa en Række Forsøg væ re t gjort

S A D O L I N & HO LMB L AD

P a le t o g F a rver til e n k a u stisk M aleri. paa at genop live den gam le Teknik, dels i Frankrig og dels i Tyskland , dog uden at Resultaterne nogensinde havde sa t sig dybere Spor. Nu gjorde de ægyp tiske Gravfund im idlertid Spørgsm aa let aktuelt paany, og det lykkedes G. A . S a d o l i n , der iøvrigt arbejdede under yderst prim itive Forhold i sine Væ relser hos Dr. H ø GSBRO paa Fasangaar- den, at naa til Fremstilling af Vok sfarver i en saadan Form, at deres Anvendelse ikke frembød større Vanskeligheder, end enhver Kunstner kunde overkomm e. D er b lev frem stillet tre Kvaliteter, Enkausto-Voksfarver, V ok s-L ak ­ farver og Voks-Temperafarver. Enkausto-Farverne, der havde Form a f faste Stænger eller Tabletter, skulde under Brugen ho ldes flydende, og S a d o l i n konstruerede hertil en m ed Sprit eller Petro leum sgas op-

I

varm et Palet. Malingen foregik endv idere un ­ der sam tid ig Anvendelse a f et særligt Male- m iddel til Forhindring af, at Farverne stivnede i Penslen, saa led e s at man undgik den til V ok s­ m a leriet tidligere kny ttede Efterbehand lingm ed varm e Jern. — En m ere m oderne Variation a f samm e Teknik er forøvrigt senere op staaet i Tyskland , hvor m an har varm et Palet og Pens­ ler ved Elektricitet. Noget længere bort fra Old­ tidens Teknik kom man ved Brugen a f den an­ den Farvekva litet — Vok s-Lak farverne. D isse, som S a d o l i n frem stillede i ha lv flydende Form, b lev fyldt paa Tuber, og ved Anvendelsen lod de sig fortynde m ed Olie, Petroleum , Terpen­ tin eller andre Malem idler. D e frembød ved Brugen en karakteristisk matb lank Overflade og adsk ilte sig fra O liefarverne dels ved ikke at slaa ind og dels ved ikke at virke tunge og overfede sam tid ig med , at de tillod Farverne at gøre sig gæ ldende i endog meget høj Grad. Og endelig fandtes, for Dyrkere a f den gam le T em ­ peratekn ik , de forho ld sv is hurtigere tørrende og noget haardere v irkende V ok s-T em p era ­ farver. D et siger sig selv , at disse Resultater ikke frem traadte paa een Gang. Men blandt S a d o - LINS Sam tidige, den Generation a f Kunstnere, hv is N avne for en stor D el har Klang den Dag i Dag, ryg tedes det hurtigt, at der paa Fasan- gaarden foregik noget, der havde Bud til dem alle, og som syn tes at im ød ekomm e den v ok s ­ ende Stemning for de ho ldbare Billeder. I Ung­ domm en s Optim isme og forhaabn ingsfu ldeTro paa, at Aarene vil bringe den Anerkendelse,

o ia v H øgsbro.

F rode S adolin .

J. Th. S adolin .

SADOL I N & HOLMBLAD

Sam tiden m aask e er noget sparsom med, m aatte Idéen om Billedernes Ho ldbarhed nødvend igv is fænge. Derfor kom den ene efter den anden og købte Farver hos S a d o l i n — P e t e r H a n s e n , S i g u r d W a n d e l , H e r m a n V e d e l , den sven ske Maler G u s t a v W o l m e r og den for­ længst afdøde H a n s S m i d t h . Her kom ogsaa M ø h l - H a n s e n , hv is Sig­ natur inden længe fandtes paa adskillige a f de Etiketter, Brochurer og andre Tryksager, det b lev nødvend igt at fremstille, da Fabrikationen antog mere rationel Form. Som et særligt Lyspunkt i T ilværelsen erin­ drer man endnu Ankom sten a f den am erikanske M aler-Professor E m i l C a r l s e n , der senere fra sin Læ resto l ved National A cad em y i N ew York karakteriserede de Sadolin’s k e Farver i begejstrede Vend inger — »pure and excellen t, o f great brillancy«. Ifølge Sagens Natur m aatte den V irksomhed , G. A. SADOLIN saa led e s drev paa Fasangaarden, give m ere Fornøjelse og Ø velse end egen t­ lig økonom isk Fordel. Men baade S a d o l i n og hans a llerede paa dette Tidspunkt utræ ttelige og forhaabningsfu lde Medarbejder, ESTHER SCHULTZ, var klare over de økonom iske Muligheder, der kny ttede sig til Fremstillingen a f gode og holdbare Farver, og de var fast beslu ttede paa, at en Udny tte lse a f de uom tv istelige tekn iske Resultater sku lde naas — komm e, hvad der vilde. Og en skønne Dag m eld te Skæbnen sig i Dr. H ø g s b r o s Skikkelse. Dr. O l a v H ø g s b r o , hos hvem S a d o l i n boede til Leje paa Fasangaarden, var en Broder til den davæ rende Trafikminister S v e n d HØGSBRO og ligesom denne i Besiddelse a f en udpræget V irksomhedstrang og en levende Interesse for de M ennesker, der kom indenfor hans Bekendtskabskreds. A llerede længe havde han fulgt det Sadolin’sk e Farveriveri, ha lvt m ed Skepsis, ha lv t som Mor­ skab. Han kom ofte og bankede paa Døren, naar S a d o l i n eller Frøken SCHULTZ rev Farver m ed deres prim itive G lasløber, og hans In teresse førte ham lidt efter lidt til den Overbevisning, at man her havde Spiren til en lønnende Fabrikation. D et gjaldt blot om at skaffe m ere gunstige Vækstbetingelser. D e mange Drøftelser, der fandt Sted m ed dette for Øje m ellem Dr. H ø g s b r o og G. A. S a d o l i n s to Brødre, Læge F r o d e S a d o l i n og Pastor J. T h . S a d o l i n , som begge var lige in teresserede i den paatænk te Udny ttelse, resu lterede da hin Septemberdag i 1907

Frk. E s th e r S ch u ltz p a a F a san gaarden . i den O veren skom st vedrørende D anne lse a f Ak tieselskabet Gunnar A. Sadolins Farvefabrik , som er geng ivet foran. For det beskedne Beløb, der var G. A. SADOLINS foreløb ige Drifts­ kapital, b lev der indkøbt Farver sam tid ig med , at m an arbejdede m ed Spørgsm aa let om Etiketter og Emballage. D et var i denne Periode, Frø­ ken E s t h e r S c h u l t z besørgede den lille Fabriks Indkøb a f Raastoffer paa den Maade, at hun køb te for 50 Øre K obo ltb laat i den ene og for 4 Kr. Kraprødt i den anden Butik i Byen — en besvæ rlig og forøvrigt ogsaa kostbar Fremgangsm aade, som im idlertid var dikteret a f Frygten for, at Byens Farvehand lere og Fabrikanter skulde blive opmæ rk somm e paa det Arbejde, der forbered tes paa Fasangaarden . Man b lev dog hur­ tigt klar over, at en forretn ingsmæ ssig Udvikling under disse Om stæn­ digheder laa længere ude i Fremtiden , end ønskeligt var, og det var der-

S A D O L I N & HOLM BLAD

19

for et stort Held for den spirende Fabrik, at den højtansete Forretnings­ mand, Grosserer G u s t a v H a g e , i Slutningen a f Aaret 1907, endnu inden det paatænkte Aktieselskab form elt var traadt ind i T ilværelsen , be ­ gyndte at in teressere sig for G. A. S a d o l i n og hans Farver. Tilknytningen m ellem G. A. S a d o l i n og G u s t a v H a g e kan som ad ­ skillige andre a f de første Aars Tildragelser føres tilbage til den senere Fru S a d o l i n s Person. Frøken ESTHER SCHULTZ var Datter a f Fyr­ m esteren paa Nakkehoved Fyr, og hendes Moder, Fru SCHULTZ, var opdraget hos en Slægtning a f GUSTAV H a g e . — Gennem Frøken S c h u l t z , der allerede i 1906 var b levet forlovet m ed G. A. S a d o l i n , hørte GUSTAV H a g e om det Arbejde, de to Unge m ed saa stor Energi og Overbevisning udfoldede paa Fasangaarden. Som adskillige andre a f den virkelige Storhandels Mænd var G u s t a v H a g e under et roligt og stille Ydre dog i Besiddelse a f en ikke ringe Sympati for forretn ings­ mæ ssigt V ovem od og Fantasi. Og en skønne Dag gav denne Sym pa ti sig Udslag i Dannelsen a f et ny t Konsortium , hvis primus m o tor var G u s t a v H a g e . Der b lev den 19. D ecem b er 1907 m ellem H a g e som Repræsentant for Konsortiet og G. A. S a d o l i n undertegnet en fo re ­ løbig Kontrakt, efter hvis Bestemm elser Konsortiet bl. a. overtog hele det forhaandenværende Lager a f Farver, Farvestoffer, Tuber, Tryk ­ sager og Redskaber til Fabrikationen m. m. Der blev dog ikke i første Omgang dannet noget A k tie se lsk ab ; m an ansaa det for mere fordelagtigt indtil videre at beny tte In teressen tskab s­ formen, bl. a. fordi man forudsaa og haabede paa, at endnu en Ud- Interessent- v idelse snart vilde blive nødvendig, en Formodning, hv is Rigtighed Ti- skabet ^ e n bekræfte. — Men i en kort Periode hed F irmaet nu Inter- oadolins Farver e ssen tskab e t Sadolins Farver. I mere end een H en seende betød den erfarne Forretningsmands Til­ knytning til S a d o l i n s V irksomhed en Gevinst for denne. Mange a f de praktiske Vanskeligheder, andre Begyndere har at kæm pe med , undgik man her, idet G u s t a v H a g e paa adskillige Omraader gjorde sig til Talsmand for en System atisering , hvis første Resultat b lev et ordnet Bogholderi. Nu var den Tid forbi, da Frøken SCHULTZ købte Farver rundt i Byen; man søg te og fandt sine egne uden landske For-

G ustav H age

S A P O L I N S F A R V E R

bindeiser —for v isse Raastoffers V edkomm ende F irmaer, m ed h v em S a d o l i n & H o l m b l a d endnu opre tho lder Sam hand e ­ len. Og sam tid ig var Forho ldene nu b levet for sm aa paa den Ejen­ dom , Fasangaarden , der ved en e jendomm elig Skæbnens Paral­ leldragning har sp illet en Rolle for det Sado lin 'ske Firma sv a ­ rende til den, Guldhuset i Sø lv ­ gade har sp illet for det nu ­ væ rende Ak tieselskab s anden K omponen t, Holmblads Farve­ fabrik. Først paa Aaret 1908 fly ttede S a d o l i n sin Fabrik ind i en T revæ re lsers Kvistlejlighed paa H jørnet a f Nordre Fasanvej og

G u sta v H age.

Mathildevej, lige overfor Frederiksberg Have. Andet Afsnit a f Sado- lins Farvers Tilbliven var begyndt. H aand løberen b lev a fskaffet til Fordel for en Farverivemask ine, og til dennes Pasning — foruden til alt andet forefa ldende Arbejde — b lev nu antaget en Medhjælper. Og m e ­ dens G. A. SADOLIN i Fasangaards-Perioden havde væ ret sin egen Fa­ briks A ltmuligmand , b lev nu ogsaa Salget a f Vok sfarverne skilt ud fra V irksomheden , idet det b lev overtaget a f den kendte Kunsthandler A r n b a k , som netop havde aabnet sin Forretning i Bredgade, og gen­ nem hv is Arbejde Kunstnere i endnu v idere Kredse end hidtil lærte at ska tte V ok sfarvernes rige Ud tryksmu ligheder og tekn iske Uangribe- lighed. Men sam tid ig v iste det sig dog, dels at der stadig var et endnu større Marked for O liefarverne, og dels at disse i teknisk H en seende lod en D el tilbage at ønske. G. A. S a d o l i n , d e r v a r b l e v e t l e t t e t f o r a d s k illig t a f d e t A r b e j d e , s om e f t e r h a a n d e n h a v d e f r a t a g e t h a m T i d e n til d e n E k s p e r im e n t e r i n g , h v o r -

Oliefarver

S A D O L I N & HO LMB L ÄP

21

m ed han helst vilde virke, og hvori han selv saa sin V irk somhed s Frem ­ tid, kunde nu genoptage Eksperimenterne, og som det første Objekt h er ­ for valgte han Olie- og Dekorationsfarverne. De m est betydende Anker mod Datidens O liefarver var, at de var overfede og ubehagelige at ar­ bejde med, at Billederne ret hurtigt tabte den oprindelige K larhed og eftermørknede. Nu begyndte en ny, lang og besværlig Række Forsøg m ed Olier og Bindemidler, Forsøg, der efterhaanden koncen trerede sig om v isse Sammensæ tn inger, med hv ilke det lykkedes at gøre Farverne »kortere« og derved lettere at arbejde m ed sam tidig med, at de, hvad Bindem idlernes Forandring under Luftens Indflydelse angik, b lev be ­ tydeligt forbedrede. Tilbage stod im idlertid endnu det lige saa vigtige Spørgsm aa l om se lv e Farvestoffernes Paavirkelighed, et Problem, der op gennem Tiderne havde dem onstreret sin Betydning i mangfoldige Eksempler paa sæ r ­ lig de gule, grønne og blaa Farvers sv igtende Holdbarhed , og hv is L ø s ­ ning efter Anilinfarvernes Fremkom st var b levet endnu m ere paa træn ­ gende. Efter at Interessen tskabet Sadolins Farver det paa fø lgende Aar b lev omdannet til et Aktieselskab a f samm e Navn, var en a f de Opgaver, man stæ rkest lagde an paa at faa løst, netop den at frem ­ stille O liefarver a f uangribelig Godhed, saave l hvad B indem id ler som Farveægthed angik. I Erkendelse a f den fundam entale Betydning, Raastoffernes Renhed har forenp aa lid e ligF a rv e fab r ika tion ,oga feg enU fu ldkomm enh edm edH en - syn til Kontrollen heraf, blev der a llerede i Juni 1909 truffet en O veren s­ kom st m ed Dethlefsen

faringer paa dette Omraade i et a f de Hefter, Selskabet begyndte at udg ive i 1911 under Fæ llestitlen »Farveteknik i lø se Blade«. Andre H efter i denne Serie b lev forfattet a f Pro fessor J o a k i m S k o v g a a r d og G. A. S a d o l i n . Ak tiese lskabe t Sadolins Farver b lev som næ vn t startet i Foraaret 1909; dets T ilvæ relse regnes for­ m elt fra den 18. Maj 1909. Det var et Selskab m ed faa Aktionærer, b estaaend e a f det hidtidige Inter­ essen tskab s Deltagere og nogle en ­ kelte nye tilkomne. Som i Inter­ e ssen tskab e t var ogsaa i Ak tiesel­ skabet G rosserer G u s t a v H a g e

Vagn A a g e se n . den, der over for de øvrige D eltagere sagde god for G. A. S a d o l i n og han s Farvers Frem tidsmuligheder. Og som et Bevis for, at G u s t a v H a g e ikke lov ed e m ere , end S a d o l i n kunde ho lde og Deltagerne væ re tilfredse med , har man sikkert L ov at frem hæ ve den Om stæn­ dighed, at flere a f det første Aars Ak tionærer endnu sidder i A/S S a d o ­ l i n & H o l m b l a d s Bestyrelse. I S a d o l i n & H o l m b l a d s Arkiv opbevares det originale Dokument, v ed hv ilk et en Række kendte Mænd giver G. A. SADOLIN Tilsagn om D e ltage lse m ed forskellige Beløb i Oprettelsen a f Ak tieselskabet Sado­ lins Farver. Øverst paa L isten staar som venteligt GUSTAV H a g e s Navn, m eden s Ingeniør A l e x . FOSS havde tegnet sig som Num er to — og for­ øvrigt m ed det største a f sam tlige Beløb. Blandt de øvrige Deltagere i denne første effek tive Aktietegning fandtes endvidere bl. a. Familien Hages L ega t og dettes Administrator, Godsejer J. H a g e , Nivaagaard, sam t nuvæ rende K amm eradvoka t VAGN A a g e s e n . Hver for sig har d isse Mænd gjort sig fortjent a f dansk Industri gennem deres Medvirken til at bringe Danm arks Farvefabrikation op over det ret beskedne Ni-

Aktie- selskabei Sadolins Farver

veau , hvorpaa denne Industri endnu for 25 Aar siden befandt sig. Men den største Del a f Æ ren for, at Sadolins Farver og senere S a d o l i n & H o l m b l a d fik saadanne Arbejdskaar, som tillod en Ekspansion langt ud over de Grænser, der for Offentlighedens Bevidsthed var sa t for denne Form for industriel Foretagsomhed i Danmark, tilkomm er dog den Mand, der frem for alle blev dansk Industris Bannerfører, og hv is Navn endnu i Dag, længe efter hans Bortgang, næ vnes med Beundring og Respekt — Ingeniør A l e x . FOSS. Oprindelig var det ve l A l e x . FOSS ’ stæ rke S lægtsfø lelse, som h en ­ vend te hans Opmærksomhed paa V irksomheden paa Mathildevej. Gen­ nem sin Hustru, MARGRETHE F o s s , født SCHULTZ, en Søster til den senere Fru G. A. SADOLINS Fader, havde FOSS først hørt om G. A. S a d o l i n s Arbejde m ed Voksfarverne. Og da senere G u s t a v H a g e gav Ud tryk for sin Interesse og Tiltro til de Muligheder, der laa for den nystartede Farvefabrik, var A l e x . F o s s straks parat til at gaa m ed i det lille Interessentskab , for hv is Regning der b lev arbejdet i Begyn ­ delsen a f 1908. Paa dette Stadium a f Fabrikens T ilværelse var ALEX. FOSS ’ Indsats endnu a f passiv Karakter; m en gennem H a g e og sin Hustru ho ld t han sig dog, trods den uhyre Optagethed hans eget Ar­ bejde og hans Firmas vo ld somm e Fremgang netop i disse Aar m aa tte give Anledning til, underrettet om Sagernes Gang paa Mathildevej. Da Udviklingen m ed førte Nødvend igheden a f yderligere Kapitaltilførsel, var A l e x . F o s s den første, som gav G u s t a v H a g e Tilsagn om Støtte til Oprettelse a f Ak tieselskabet Sadolins Farver, ligesom han ud fra sin velkend te og altid vaagne Interesse for at fremm e god dansk Indu­ stri straks indvilgede i at tage Sæde i den første B estyrelse. D erm ed var etab leret den Forbindelse, som skulde vare til FOSS ’ a ltfor tidlige D ød i 1925, og som blev a f den allerstørste Betydning for Sadolins Farver og for S a d o l i n & H o l m b l a d . I sikker Overbevisning om In­ dustriens Betydning for Danmarks Fremtid og m ed en aldrig sv igtende Evne til at vurdere de Muligheder, Varer og Markeder indebar, var ingen Mand bedre egnet til a tvæ r e Formand for et Fabrikationsselskab , hv is Fremtid i nøje Pagt m ed hans egen stæ rkeste Trang sku lde blive en fortsat Ekspansion, end netop ALEX. FOSS.

Alex. Foss

Som en ydre T ilkendeg ivelse a f Fremgangen var Lejligheden paa Mathildevej a llerede for­ ladt kort forinden Ak tiese lska ­ bets Dannelse, idet man havde se t sig nød sage t til at leje større L oka ler paa V esterbrogade 70 i M ellembygn ingen . Den sam ti­ dige Forøgelse a f D riftskap ita­ len fra In teressen tskabets 6000 Kr. til Ak tieselskabets 24 000 Kr. gj orde det muligt at indrette hele V irk som h ed en m ere rationelt, end T ilfæ ldet havde væ re t paa Mathildevej — den ene Rive­ m ask ine b lev til flere, og Per­ sona le t forøgedes efterhaanden til sy v Personer sam tid ig med, at G. A. S a d o l i n for første Gang fik et ordentligt Kontor og en Slags Begyndelse til det, han altid havde savnet, et Laboratorium . Resultatet blev, som Forudsæ tningerne berettigede, en baade kva litativ Trykfarver og kvan tita tiv Fremgang. Foruden Vok sfarverne fabrikerede m an nu Kunstner-O liefarver og D ekoration sfarver i Tuber og Daaser, og endelig optog Sadolins Farver under den trad itionelle H oved ry sten fra den altid skep tiske »Sagkundskab« Fremstillingen a f danske Bogtrykfarver, løvrig t kan det næ vnes, at den første Impuls til Optagelse a f Trykfarve­ fabrikationen i V irkeligheden ikke var SADOLINS; den var b levet givet ham a llerede paa Mathildevej a f en gamm el Bogtrykker J a n s e n , som hjalp lidt til i Fabriken — o ftest m ed at sæ tte forkerte Etiketter paa Tuberne og bringe Uorden i det, han pretenderede at ordne. Han be­ skæ ftigede sig om A ftenen m ed selvstænd igt Bogtrykkeri og udgød en Dag sin H arm e over de høje Priser paa Trykfarver til G. A. S a d o l i n m ed den Bemærkning, at det saamænd var en m eget bedre Forretning A le x . F oss.

S A D O L I N A HOLMBLAD

S A D O L I N S F A R V E R

R iv e lo k a le i F abriken p a a V esterb ro g ade. at lave den Slags end alt det andet, »vi« her gik og arbejdede med. Atter oprandt nu for S a d o l i n en Eksperimenternes Periode — fuld a f Spænding og Skuffelser, m en dog saa tilpas led saget a f opm un ­ trende Resultater, at Troen og Arbejdsmodet b lev bevaret. U tallige Forsøg afslørede, at der eksisterede saa m ange Muligheder for Fejl og Mangler ved Bogtrykfarver, som ingen havde forudset. Trods alt havde G. A. S a d o l i n dog en skønne Dag ogsaa sine Trykfarver færdige og kunde begynde den a f m egen Skepsis og Mistro vanskeliggjorte Ind­ arbejdning a f sine Varer blandt Bogtrykkerne. Som det næ sten altid gaar i saadanne Tilfælde, maatte der beta les endnu flere Lærepenge. De Bogtrykkere, som bedst kunde bruge de nye danske Farver, v iste sig nem lig i beklageligt Omfang at væ re dem , der daarligst kunde eller vilde betale. Men Arbejdet b lev ført igennem , og senere Om tale vil

S A DO L I N & HOLM BLAD

v ise, hvor gennem gribende Betydning Trykfarvernes Inddragning under Fabrikationen sku lde faa. D e t Arbejde, G. A. S a d o l i n i d isse Aar udførte, b lev a f A l e x . FOSS fulgt m ed den m est levend e Interesse og Sympati. Det var et Arbejde efter hans Hjerte, en Kamp mod den Bornerthed og Mistro til dansk Industri, det var hans L ivsm aa l at udrydde. Derfor glædede FOSS sig over hver t lille Fremskridt og opmuntrede til Fortsæ ttelse, hver Gang Sku ffelserne indtraf. Med sit sikre Instinkt for, hvad der havde Bære­ kraft, m isted e han ikke et Øjeblik Troen paa, at Anerkendelsen nok sku lde komm e. Netop i den Periode, da man stred m od de danske Bog trykkeres V edhængen ved det gam le og Skepsis overfor danske Farver, traad te Ingeniør K n u d S a d o l i n ind i Firmaets L edelse, og overfor en Bemærkning om disse Van skeligheder gav A l e x . FOSS U d ­ tryk for sin Opfattelse paa følgende karakteristiske Maade: »Det skal D e ikke væ re ked af, Ingeniør S a d o l i n . Da vi begyndte at lave Port- land-Cement, sagde man ogsaa, at det kunde aldrig gøres i Danmark. Og nu er det dog b levet en ganske god Forretning«. Ingeniør K n u d S a d o l i n , den yngste a f Brødrene S a d o l i n , var i 1904 Knud Sadolin b levet po ly tekn isk Kandidat som Bygningsingeniør. Efter i en Aar- række at have opho ldt sig i U. S. A. og paa Cuba, hvor han projek­ terede og ledede forskellige store Ingeniørarbejder, vend te Ingeniør SADOLIN i 1911 atter tilbage til Danmark og indtraadte i Efteraaret samm e Aar i Ak tieselskabet Sadolins Farver, hv is handelsmæ ssige Leder han b lev fra N y taar 1912. Som sædvan lig var G. A. SADOLIN ogsaa paa dette Tidspunkt beskæ ftiget med Forsøg — denne Gang paa Fremstilling a f Emaillelakker og Fernis. Arbejdet herm ed bød — ogsaa som sædvan lig — paa en Række ejendomm elige Overraskelser for S a d o l i n s autod idaktiske Kundskaber i Kem ien , Overraskelser, den k inesiske Træolie som Regel havde størst Andel i; m en ufortrødent gik Arbejdet v idere m ed Forsøg paa nye Felter og med Forbedring a f de a llerede indarbejdede Male- og Trykfarver. Man ansaa det nu for hen sig tsmæ ssig t at udbygge Salgsorgan isationen , en Tanke, A l e x . FOSS i høj Grad støttede, og man fandt i Ingeniør K n u d S a d o l i n en Med­ arbejder, hv is Kendskab til m oderne Forretningsmetoder i Amerika i

S A D O L I N S F A R 1 høj Grad kom Sadolins Farver til Nytte. Kundernes Antal forøgedes, Omsætningen steg, og inden længe maatte man paany til at overveje Mulighederne for yderligere Udv idelse a f Selskabet — herunder først og fremm est en Flytning til større Lokaler. Ved Overflytningen til Vesterbrogade havde man indrettet Fabriken saa godt, den til Raadighed staaende Kapital tillod. Efterhaanden som Om sæ tningen var steget, og Kravene til An lægets tekn iske Yd edyg tig ­ hed forstærkedes, var det im idlertid naturligt, at der v iste sig en Del Brist i Form a f tekn iske Mangler og følgelig i Rentabilitetsevne. Paa adskillige Omraader var det klart, at man producerede for dyrt, m en sam tidig øjensynligt, at en Billiggørelse a f Produktionen i tekn isk H en ­ seende ikke v ilde frembyde Vanskeligheder; den nødvend ige Basis h er ­ for — Salgets Stigning — var til Stede. Endvidere m aatte man regne med, at Salgets Tiltagen ogsaa vilde stille Krav om forøget Driftskapital. Overvejelserne m aatte m ed andre Ord naturligt sam le sig om Mulig­ heden for gennem en yderligere Kapitaltilførsel at ivæ rk sæ tte den Ra­ tionalisering og Kapacitetsforøgelse, hv is Nødvend ighed man erkendte. Det var for den unge V irksomhed s Fremtid et overorden tlig a lvo r ­ ligt Problem , der her trængte sig paa. Mange og lange Konferencer, utallige Overslag og Beregninger vedrørende Udsigterne for en større V irksomhed b lev Brødrene S a d o l i n s daglige Arbejde. Omsider naaede man herm ed saa vidt, at fuldt udform ede Forslag til Udv ide lser og Flytning a f hele Fabriken kunde forelægges Selskabets Bestyrelse. For­ handlingerne antog fastere Form og tilendebragtes foreløb ig derved, at Ingeniør A l e x . F o s s gav Brødrene S a d o l i n Tilsagn om at stille den nødvend ige Kapital, 50 000 Kr., til Raadighed. Atter havde Ingeniør FOSS v ist i Praksis det Storsyn og den klare Forudseenhed , han ønskede, at ogsaa andre skulde have overfor dansk industrielt Initiativ, og v ist sin Tillid til Brødrene SADOLIN og deres V irksomhed , i V irkeligheden uden anden Garanti end sin egen Tro paa Muligheden a f at skabe en dansk Farvefabrik i konkurrencedygtig Form. Og den nye Industri sv igtede ikke Tilliden. Den voksede, og den b lev i Løbet a f faa Aar til den største Farvefabrik i Skandinavien , A/S S a d o l i n & H o l m b l a d .

Efter M aleri af T hor B ø g e l u n d

Del af Fabriken i Holmbladsgade 1932.

SADOL IN & HOLMBLAD E n Dag i 1919 — efter at F irmaet S a d o l i n & H o l m b l a d i en Aar- Holmblads række havde væ re t en Kendsgerning — bragte et ejendomm eligt Farveiabnk Spil a f Skæbnen et i flere Maader in teressan t Fortidsdokument i Hæ n ­ derne paa Brødrene S a d o l i n . D irektør G. A. S a d o l i n sad ved sit Skrivebord op taget a f at søge K larhed over de Omstændigheder, under hv ilke den i dette Aar jubilerende Holmblads Farvefabrik havd e arbejdet, da Telefonen ringede. Fra V arehu set Røde L y g te i Skoubogade spurgte man, om en Lomm ebog , der bar Navnet P. L. H o l m b l a d og Aarsta llet 1846, havde Tilknytning til S a d o l i n & H o l m - BLAD. En ung Mand, ansat i Røde L yg te , havde i Sø lvgade fundet denne Lomm ebog , og man søgte nu dens re tmæ ssige H jemsted. Efter at D irektør S a d o l i n havde indfriet det a f gam le P. L. H o l m b l a d i 1846 afgivne Løfte om , at »Finderen erho lder Duceur«, overgik Bogen i S a d o l i n & H o l m b l a d s Eje. Her fandtes netop, hvad man saa ivrigt havde søgt, V idnesbyrd om den Fabrikationsv irksomhed , der a llerede i Midten a f forrige Aarhundrede havde væ ret drevet a f den Holm- blad’s k e Fabrik. Og som et næ sten usandsyn ligt Varsel om senere Tiders Beg ivenheder fandt man paa en a f Bogens første Sider det ikke m indst den Gang saa sjeldne Navn S a d o l i n . Men ogsaa m ere reelle Fakta gav den gam le Fabrikants pertentlige Notater. D e i det foregaaende næ vn te Planer til Udv idelse a f Sad olins Farver Sammenslut­ var ret uven te t b levet ændrede, idet Grosserer GUSTAV H a g e en Dag i nmgen 1912 1912 frem sa tte Forslag om en Sammenslutning m ed Holmblads gam le Farvefabrik, hv is Indehaver, Fabrikant L. FRIIS, iøvrigt var Medlem a f B estyrelsen for Sadolins Farver. Paa dette Tidspunkt var Holmblads Fabrikationsom raade i V irkeligheden forho ldsv is snevert. De Optegnel­ ser, som sy v Aar senere gennem P. L. HOLMBLADS L omm ebog kom for Dagen, bekræ fter overfor Nutiden, at V irksomheden s Fabrikation

spændte over færre Varegrupper i 1912 end omkring 1850. Da havde P. L. H o l m b l a d drevet en virkelig kem isk Fabrikation a f tørre M ine­ ralfarver; foruden at slemm e og pulverisere Kridt og andre Jordfarver havde han — i hvert Fald i m indre Stil — fæ ldet saadanne e lem en tæ re Farver som Kromgult, Zinkgult og Pariserblaat sam t Blandingsfarverne a f disse, Kromgrønt og Zinkgrønt. Dertil havde han haft en veritabel Lakfabrikation, hvortil han ifølge Optegnelserne foretog Indkøb a f L in­ olie og Kopaler. Men Udviklingen havde m edført, at det Holmblad’s k e Firma lidt efter lidt var gaaet over til at drive G rossistv irk som hed paa Bekostning a f Fabrikationen, og paa det Tidspunkt, da Samm enslu tn ingen m ed Sa- dolins Farver fandt Sted, var det v igtigste Fabrikationsemne o lierevne Farver i Pasta til Brug for Malere. Tørfarvefabrikationen havde m an helt opgivet, og Fremstillingen a f Lakker og Tørrelser var indskrænket til nogle faa Kvaliteter. Trods denne Simplifikation i Fabrikv irk som ­ heden var dog Firmaets Produktion saav e l som dets Om sæ tning steget ievnt under Fabrikant F r i i s ’ L edelse i de sidste 20 Aar. F r i i s havde

ogsaa Æ ren for, at de tid­ ligere paa forskellige S te ­ der i Byen in sta llerede Af­ delinger — Farveriveriet og L ak fab r ik en—var b le ­ ve t sam le t i H o lm b lad s­ gade under rumm elige P ladsforhold, som tillod yderligere Udv idelser. Mere pessim istisk an­ lagte Naturer end A l e x . F o s s og G u s t a v H a g e v ilde m aaske h av e næ ret uoverv indelige Betænke­ ligheder ved at etab lere Samarbejde m e llem L e ­ derne a f de to i Væ sen

R e c e p te r i P. L . H o lm b la d s L om m eb o g . vidt forskellige V irksomheder, den unge, til et hastigt Tempo og stadig Forsøgsv irk som hed tilvante Sado lin ’s k e Fabrik, og den m ere kon ­ serva tiv e , trad itionsbundne Holmblads Farvefabrik. Men Forsøget b lev gjort, og Sadolins Farver fly ttede til Fabriken i Holmb ladsgade. Forsigtigvis ind ledede m an m ed at lade de to Afdelinger arbejde hver under sin oprindelige L ede lse i de første Par Aar; m en det v iste sig dog hurtigt, at en fuldstændig Samm ensm eltn ing var baade gennem ­ førlig og fordelagtig. Med Udgangen a f Februar 1914 skete den endelig Sammenslutn ing a f de to Afdelinger, og sam tid ig fordeltes L ede lsen a f S a d o l i n & H o l m b l a d saa ledes, at G. A. S a d o l i n og K n u d S a d o l i n b lev h en ­ ho ld sv is tekn isk og merkantil D irektør for hele Firmaet, m eden s dettes Pengeadm in istration b lev varetaget a f Fabrikant FRIIS, indtil denne m ed Udgangen a f 1917 trak sig ud a f det aktive Arbejde i Fabriken. Fabrikant F r i i s har dog stad ig Sæde i Selskabets B estyrelse.

Omlægning af Ledelsen 1914

S A D O L I N & HO LMB L AD

Brødrene SADOLINS m ange Pla­ ner om produk tionstekn iske For­ bedringer og Optagelse a f nye Fa­ brikationer kunde tilsyne ladend e nu im ødese deres snarlige Rea lisa­ tion. Da indtraf i hastig Række­ følge et Antal Begivenheder, hv is langtrækkendeV irkninger en Over­ gang truede m ed at ku ldkaste alle Beregninger og Forventninger. — Sam tidig m ed den forannævn te Omlægning a f L edelsen var Fabri­ kant F r i i s ’ Kompagnon, den h an ­ delsmæ ssige Leder a f det Holm- blad’s k e Firma, M. d e l a L a i n g , udtraadt a f Firmaet. I Betragtning a f de Aftaler, der ved denne Lej­

lighed var truffet, vakte det hos SADOLIN & H o l m b l a d Forundring og en ikke ringe Æ ngstelse, da man i Dagene um iddelbart efter DE LA L a i n g s Ud træden m od tog en Række Opsigelser fra de m est betroede a f Fabrikens Funktionærer. Firmaets R epræ sen tationsv irksomhed var b levet varetaget a f DE LA L a i n g og en Rejsende; nu fulgte denne sid ste DE LA L a i n g ud a f Firmaet sam tidig med, at baade Forvalteren , to For- mænd og Kontorets Førstemand gik over til den a f DE LA L a i n g star ­ tede Farvefabrik i Knippelsbrogade. Ja, endog blandt Fabrikens Ar­ bejdere havde han udsøgt sig en lille Stab a f de bedste. Stillet overfor dette tilsyneladende katastrofa le fait a ccom p li — en Fabrik berøvet sine m est nødvend ige Medarbejdere — antog Brødrene SADOLINS Arbejde pludselig en ny Karakter. Man skulde nu til at op ­ drage og instruere et delvis ny t Driftspersonale til Erstatning for de bort- gaaede sam tidig med, at man stod overfor et velorgan iseret Forsøg paa at fratage Selskabet dets egen gam le Kundekreds. Det, der var tænkt at skulle væ re en Fortsæ ttelse a f de to indarbejdede V irksomheders Resul­ tater, v iste sig nu at blive et Opbygningsarbejde paa helt ny t Grundlag.

Det b lev en haard, m en ikke langvarig Kamp; DE LA L a i n g s Kon­ kurrence b lev tvunget i Knæ og betød efterhaanden m indre og m indre, indtil den i 1925 bragtes endeligt til Ophør ved DE LA L a i n g s Død og S a d o l i n & H o l m b l a d s Overtagelse a f hans Firma. Men i de første Aar havde Situationen flere Gange tegnet sig m eget a lvorligt; adsk il­ lige Funktionærer og Rejsende b lev prøvet og gik ud a f Fabrikens H i­ storie igen, før man fandt de Medhjælpere, som hver paa sit Omraade har yd e t Firmaet frem ragende Hjælp i de første Aars sejge Slid for at sikre Afsæ tningen a f Fabrikens Produktion. Endnu en Om stænd ighed havde i Foraaret 1914 bidraget til at skabe U tryghed indenfor Selskabet. En Del a f de Aktiver, som gennem det Holmblad'ske Firma var indbragt i S a d o l i n & H o l m b l a d , bestod i V ek se ltilgodehavender, delv is h idrørende fra tidligere Byggeengage­ menter. Til Udligning a f en Række Tab, som e fterhaanden kon sta ­ teredes paa d isse Poster, an saa man det i Juli 1914 for rigtigst at ned ­ skrive de Holmblad'ske Aktiver til H a lvde len a f den Værdi, hvorm ed de indgik i Ak tiekapitalen, som derefter atter udv idedes m ed et til­ svarende Beløb. D et økonom isk e Grundlag for Fabrikens V idereførelse var nu til Verdens­ bragt i Orden, udbrød Verdenskrigen i August 1914. Den ty sk e Mobi­ lisering bev irkede, at Trykfarveafdelingen s ty sk e Væ rkm ester lod F irmaet i Stikken. Ikke efter Varsel og A ftale — m en ganske stille og dulgt; og det væ rste a f det hele var, at han tillige ansaa det for nød ­ vendigt eller rigtigt at m ed tage sam tlige Fabrikens originale Recept­ bøger fra saav e l Trykfarve- som Lakfabriken. Føjes dertil de øvrige Be­ sværligheder, Krigens Kaos bragte over Farve- og Lakindustrien, hv is Varer saa godt som a lle var Krigskontrabande, vil m an forstaa, at de unge D irektørers første Aar som ansvarlige Ledere a f den haardt anspændte Fabrik ikke var nogen Dans paa Roser. De første Dages Krigsfeber stilnede af, og Erhvervslivets Puls be ­ gyndte endnu inden Udgangen a f 1914 atter at arbejde normalt. Au­ gustdagenes Panik og kao tiske H andelsforho ld om sa ttes i en hurtigt tiltagende Aktivitet og E fterspørgsel efter Varer a f enhver Art. Senere Stede, m en a llerede forinden Forho ldet til Fabrikens Kundekreds var krigens Ud­ brud 1914

udv ik lede Forho ldene sig som bekendt saa ledes, at Efterspørgslen v ed ­ blev eller snarere tiltog, m eden s Mulighederne for at frem ska ffe de for Fabrikationen nødvend ige Raavarer efterhaanden skrum pede ind i en for Leveringsdygtigheden og Kvalitetsstandarden højst b e tæ nk e ­ lig Grad. Som i andre Industrier maatte ogsaa Farveindustrien reducere sine Krav om tilvante Raastoffer og tage baade Fantasi, tekn isk V iden og købm and smæ ssig Dygtighed i Brug for at omdanne a llehaand e ejen­ domm elige Raastoffer og Surrogater herfor til anvendelige Farver og Lakker. Naturligvis m aatte ogsaa de ofte rent fan tastiske Priser paa Raavarer faa en v is Betydning; men i det store og he le var Priserne under den umæ ttelige Varehunger et Spørgsmaal, der rangerede efter Leveringsevnen . Og Resultatet hera f maatte da nødvend igv is blive, at F irmaets økonom iske Forhold i Løbet a f kort Tid tillod Ivæ rk sæ tte lse a f en Række a f de allerede før 1914 tiltrængte Udv idelser og Moderni­ seringer. Til Gavn for den komm ende Tids Konkurrence- og Produk­ tion sevne blev der da ogsaa i disse Aar, da mange andre Selskaber ube tænk som t lod de indtjente Kapitaler forsvinde i store Udbytter, Friaktier og andre uproduktive Investeringer, raadet Bod paa tekn iske Mangler i den gam le Fabrik i Holmbladsgade. A llerede i 1914 havde Emaillelakker man begyndt Fremstilling a f baade hvide og kulørte Emaillelakker, og da Kravene til Leveringsevnen hurtigt voksede, b lev det et Par Aar efter nødvend igt at indrette et fuldstændigt Specia lan læ g til denne Fabrikation. I det hele taget udfo ldedes i d isse Aar en m ege t stæ rk Aktivitet indenfor sam tlige Afdelinger, og det kan næ vnes, at f. Eks. de senere ret betydende Produktioner a f Ru stbesky ttelsesfarver og Skibsbundfarver første Gang blev optaget i 1917. Paa den anden Side kan man i Dag, da man har de sid ste Krigsaars Griinderperiode paa tilpas Afstand, kun anerkende det M aadeho ld , L ede lsen netop i disse Aar under Markedets forcerede Krav om Varer for enhver Pris udv iste m ed H en syn til Udv idelser. Thi vel begyndte S a d o l i n & H o l m b l a d saa ledes efterhaanden en Række nye Fabrikationer, m en man gik stadig frem paa den Maade, at der indenfor de eksisterende Rammer skab tes Sikkerhed for, at m an

m ag tede de ny e Opgaver, før der b lev bundet Penge i dyre Anlæg. Denne Leveregel, ikke at slaa større Brød op end man kunde bage, b lev ogsaa i denT id , da D an sen om Guldkalven gik v ildest, fulgt m ed m egen Sam ­ v ittighed sfu ldhed hos S a d o l i n & H o l m b l a d . — Og tog man m aask e ikke de saaka ld te store Chancer, saa undgik m an til Gen­ gæ ld de store Tab. Det v iste sig bl. a. derigennem , at se lv i det Aar efter Krigen, 1921, da alle Priser, ikke m indst indenfor Ke­ m ika liebranchen , faldt, ofte til en ringe Brøkdel af, hvad de havde væ ret Maaneder i For­ vejen, kunde S a d o l i n & H o l m ­

G. A . S adolin .

b l a d uan fægtet a f Krise og D erou te beta le Udby tte til sine Aktionærer. Sam tidig kunde m an m ed en v is berettiget S to lthed frem hæ ve, at S a d o l i n & H o l m b l a d , hv is H andelsom raade unægtelig hørte til de i saa H en seende abso lu t farligste, ikke paa noget Punkt havde væ re t i Kollision m ed de a f Den overorden tlige Komm ission fastsa tte Regler. Krigens Ophør bragte ikke den økonom isk e Fred, man havde haabet Efterkrigs- paa; i Stedet for G enop livelsen a f norm a le H andels- og Sam fundsfor­ ho ld b lev den danske Industri Vidne til og Offer for en Række nye ka tastro fa le Foreteelser indenfor Evropas Erhvervsliv. Prisfald og sv ig ­ tende K øbeevne, Va lu taderou te og Dump ingkonkurrence paa praktisk ta lt alle Omraader rettede det ene a lvorlige Stød efter det andet mod Danm arks Industri. Nu kom det S a d o l i n & H o l m b l a d til gode, at man i Pengerigelighedens Tid havde tænkt m ere paa Konsolideringen og Produktionens Rationalisering end paa Udbeta ling a f store Udbyt- fide

S A D O L I N & HO LMB L AD