SådanBoedeVi

Indledning.

Det er blevet hævdet, at menneskene har fire grundlæggende behov: Føde, bolig, arbejde og kærlighed. Det er ikke utænkeligt, al nogle vil sætte spørgsmålstegn ved de to sidste, men det er givet, at alle vil betragte de to første som fundamentale. I denne afhandling er det alene boligforholdene, der undersøges, og det kun for de faglærte arbejdere - repræsenteret af smede og maskinarbejdere - i København. Det er altså en højst begrænset del af den danske befolknings boligforhold for ça. 100 år siden, der her bliver redegjort for. På den anden side er byarbejdernes - herunder de københavnske arbejderes - lejligheder i industrialismens tidsalder før århundredskiftet et forsømt kapitel. Der foreligger ikke for dette tidsrum nogen systematisk undersøgelse af de københavnske arbejderes boligforhold. Interessen har hidtil været koncentreret om bøndergårde og husmandsbrug. At det forholder sig således kan give grund til undren. Udgifterne til føde og bolig har alle dage været de tunge poster på byarbejderens budget. Det er tilfældet i dag, og var det i langt højere grad før århundredskiftet. Byarbejderens tanker har i væsentlig grad været præget af overvejelser over, hvad han kunne tillade sig at betale i husleje, og hans tilværelse af den lejlighed, som dannede rammen om hans og hans families dagligliv. Hvis vi vil have kendskab til byarbejdernes lejligheder i årene fra omkring 1850, hvor den industrielle udvikling i byerne så småt begyndte at ændre deres livsbetingelser, er vi henvist til samtidens litteratur. Og denne er ganske righoldig. Men den er også ganske ensidig, for så vidt som den fortrinsvis beskæftiger sig med de dårligste og de bedste boliger. Forklaringen på dette tilsyneladende paradoks er i væsentlig grad den, at det var de samme forfattere, der skildrede såvel de dårligste som de bedste arbejderlejligheder. Forfatterne var ofte læger, som var toneangi­ vende i den filantropisk prægede bevægelse for bedre arbejderboliger, og denne bevægelse var særdeles aktiv fra midten af 1800-tallet. De velgø­ rende foreningers nybyggede mønsterlejligheder blev i skrift og tale fremhævet som modstykke til de københavnske slumlejligheder, som i

9