SådanBoedeVi

sundhedsmæssig henseende var en fare for beboerne i særdeleshed og for stadens befolkning i almindelighed, da de ofte var arnested for de hærgende epidemiske sygdomme. De filantropiske foreningers indsats var i øvrigt imponerende. Intet viser det tydeligere end at de ejendomme, som navnlig en enkelt af disse foreninger byggede, den dag i dag indeholder eftertragtede boliger også for et mere velstående klientel. Det ensidige udvalgskriterium, som karakteriserede datidens litteratur om arbejderboliger, er i øvrigt også et velkendt fænomen i dag. Den beskrivelse af den nuværende københavnske arbejderbefolknings bolig­ forhold, som f.eks. tager sit udgangspunkt i arbejderkvartererne på Nørrebro, står ofte i skarp modsætning til den, der finder sit væsentlige grundlag i f.eks. Brønshøj. Og ensidighed udgør unægtelig også en fare for den, der forsøger på en mere systematisk redegørelse for de køben­ havnske arbejderlejligheder omkring 1880, idet ikke mindst det utrykte arkivmateriale i væsentlig grad koncentrerer sig om en beskrivelse af den egentlige slumbebyggelse. Der tænkes i denne forbindelse på det righol­ dige materiale, som henligger i sundhedspolitiets arkiv. Det omhandler i første række de sundhedsfarlige og overbefolkede lejligheder. Blandt andet for at undgå en sådan ensidighed lægger nærværende afhandling hovedvægten på den faglærte arbejders boligforhold. Den. faglærte arbejder boede mere undtagelsesvis i de sletteste ejendomme; disse var navnlig forbeholdt de ufaglærte arbejdere, som ofte gik arbejds­ løse en større del af året, enligtstillede kvinder med børn, fattiglemmer o.l. Og det alt overvejende flertal af arbejderne - såvel faglærte som ufaglærte - boede i det almindelige udlejningsbyggeri, ikke i de filantropi­ ske foreningers mønsterboliger. Det skal tilføjes, at afhandlingen i særlig grad koncentrerer sig om arbejdernes boligforhold på Christianshavn og på Vesterbro omkring 1880. Når netop 1880 er udgangspunktet, er forklaringen den, at den første egentlige boligtælling fandt sted i dette år, og først med denne fremlægges et righoldigt materiale til belysning af boligforholdene. Når tyngdepunktet er henlagt til Christianshavn og Vesterbro, er en medvir­ kende årsag hertil, at det er af særlig interesse at konfrontere disse to bydele: Christianshavn som den ældre bydel, der tilmed var blevet forskånet for de ildebrande, der tidligere havde hærget store dele af hovedstaden, Vesterbro som den nybyggede bydel, fremstået først efter 1850 og i vid udstrækning bestemt for den hurtigt ekspanderende indu­ striarbejderklasse .

10

Made with