SådanBoedeVi

De problemer, som afhandlingen søger at belyse, er bl.a. spørgsmålet om arbejderlejlighedernes størrelse (antal værelser), beboelsestætheden pr. værelse, huslejens højde og huslejens andel af den faglærte arbejders årsfortjeneste. Med hensyn til lejlighedernes størrelse er det velkendt, at f.eks. en toværelses lejlighed kan være af højst ulige omfang. Spørgsmålet om lejlighedernes areal har hidtil stort set været ubesvaret. Det gælder ikke alene dansk, men også udenlandsk litteratur. Det danske kildemateriale omkring 1880 giver imidlertid særlige og vistnok enestående muligheder for en redegørelse for lejlighedernes indvendige areal, og denne redegø­ relse må betragtes som en af afhandlingens tyngdepunkter. Derimod er der et andet forhold, som forbigås i tavshed, nemlig spørgsmålet om arbejderlejlighedernes møblering. Det omtales ikke af den simple grund, at der så at sige helt mangler kilder til belysning heraf. Med hensyn til afhandlingens disposition kan der måske være grund til at anføre, at kap. I som hovedsageligt grundlag har den officielle trykte boligstatistik for 1885, idet denne er langt mere udførlig end forgængeren for 1880. 1885-tællingen benyttes til at fremhæve hovedtræk i boligstruk­ turen og har i øvrigt væsentlig interesse for den følgende fremstilling, idet den danner grundlaget for en sammenligning mellem den officielle stati­ stiks resultater og de resultater, som fremgår af en registrering af de utrykte folke- og boligtællingsskemaer for 1880. Denne registrering og de på denne hvilende resultater omtales i kap. II, hvorimod kap. III forsøger at indkredse størrelsen af den faglærte arbejders årsfortjeneste i 1880 for dermed at skabe grundlag for en beregning af, hvor stor en del af arbejdsfortjenesten, den faglærte arbejder måtte betale for en lejlighed. Kap. IV behandler det i afhandlingen overordnede spørgsmål om lejlighedernes areal udtrykt i kvadratalen og kvadratmeter. Undersøgel­ sen af dette vigtige spørgsmål er ikke begrænset til Christianshavn og Vesterbro, men omfatter hele staden omend med særlig vægt på de to stadsdele. De resultater med hensyn til den gennemsnitlige husleje, som er fremgået af kap. II, er anvendt som ledetråd ved udvælgelse af en række arbejderlejligheder på Christianshavn og Vesterbro, og disse kan derfor i alle tilfælde i væsentlige henseender anses som typiske for de faglærte arbejderes boliger. Disse lejligheder og de derboende smede- og maskin­ arbejderfamilier er i plancherne bagest i bogen beskrevet så detailleret som materialet tillod. Resultaterne af denne specielle undersøgelse fore­ ligger i kap. V.

11

Made with