SådanBoedeVi

Kap. II 1. På grundlag af Tabel XIV i Tabelværk til Københavns Statistik nr. 9. 2. P. Knudsen: Oversigt over dødeligheden og befolkningstætheden i København 1855- 64,13. Nationaløk.T. 1899,108. 3. Det økonomiske Råd. Formandskabet: Boligmarked og boligbyggeriet 1970,19. 4. Tabelværk til Københavns Statistik nr. 9,6. 5. Sammesteds nr. 11,149, nr. 13,30 6. Københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 1892/93, 725ff. 10. Tabelværk til Københavns Statistik nr, 9,28f. Det fremgår af tabellen, at det spillede en vis, men ikke meget betydelig rolle for huslejeniveauet, om der var tale om forhuslejlig­ hed, eller om den var placeret i side- eller baghus. Det må bemærkes, at ingen af maskinarbejderne boede i kælderlejligheder. 11. På Christianshavn var der tale om gaderne: Dronningensg. og Prinsesseg., på Vester­ bro: Absalongsg., Saxog. og Vesterbrog. Tabelværk til Københavns statistik nr 6., i tabel 8. 12. De her fremlagte resultater stemmer ganske vel overens med professor Scharlings konstatering i 1880, hvorefter den almindelige husleje for en lejlighed på to værelser med køkken i forstæderne var 150-200 kr. årlig (Nationaløk.T. 1881, 220). Derimod kom Jørgen Pedersen på grundlag af en gennemgang af annoncer i Adresseavisen til et noget højere niveau, nemlig 215 kr. årligt. (Arbejdslønnen i Danmark 1930,312). Til slut kan anføres, at Kjeld Johansen i København 1840-1940, 1940,99 angiver den årlige husleje for en to-værelses lejlighed til 160-200 kr. 13. Anf. værk, 312. 14. Statistisk oplysning om staden København 111,6. Tabelværk til Københavns Statistik nr. 10,150. 15. Tabelværk til Københavns statistik nr. 10,150. 16. K. Dalgaard i Nationaløk.T. 1926,154, København 1840-1940,99. 17. For eks. var der i Dronningensg. 5 tale om en stigning for et-værelses lejligheder fra 32 til 42 kr. halvårligt, for to-værelses fra 72 til 78 kr., i nr. 11 for et-værelses fra 34 til 36 kr., i nr. 49 for en tre-værelses fra 76 til 84 kr., i nr. 77 for en to-værelses fra 96 til 104 kr. 18. Jvf. at mellem 1885 og 1890 var huslejen nedadgående i de fleste bydele med undtagelse af Christianshavn, se Tabelværk til Københavns Statistik nr. 10,145f. Kap. III 1. Vedrørende forholdet mellem mandens og husstandens indkomst kan det anføres, at i den offentlige budgetundersøgelse af 1897 indgik også en smedesvends husholdnings­ regnskab. Hans indtægt ved hovederhvervet blev angivet til 1607 kr. Herudover havde han en biindtægt på 400 kr. og familien desuden 250 kr. Biindtægter af en sådan størrelse er formentlig atypiske (St.Medd. 6 bd.h.2, 60f.). 2. Tabelværk til Københavns Statistik nr. 7, 159, anm. 3. I et par enkelte tilfælde angives B&W som arbejdsplads i folketællingslisteme for 1880. 4. Anførte værk 46. 5. Anførte værk 162. 6. J. Pedersen: Arbejdslønnen 335. 7. Se note 5. Jvf. for en senere tid: Fagblad for smede og maskinarbejdere 1900, nr. 12, 114. 7. Se bl.a. Tabelværk til Københavns Statistik nr. 20,28. 8. Der er i tabellen også medtaget andre grupper end lejere. 9. Tabelværk til Københavns Statistik nr. 7,18f.

138