SådanBoedeVi

blev folketællingslisternes spørgeformular udvidet bl.a. med særlige spørgsmål vedrørende boligforhold, herunder spørgsmål om den halvår­ lige leje, antallet af værelser med vinduer, incl. værelser til logerende og tyende. Men desværre blev der ikke ved denne lejlighed ønsket oplysning om køkkenfaciliteterne. Først fra og med boligtællingen 1885 skulle der redegøres for, om der til lejligheden fandtes selvstændigt køkken eller om faciliteterne indskrænkede sig til fælleskøkken eller kogekakkelovn i et værelse. Boligtællingen af 1880 (såvel som de følgende tællinger) blev offentliggjort i Tabelværk til Københavns Statistik. Publikationen for 1880 bar præg af at være kommet til verden under tidspres. Bearbejdel­ sen af det store materiale var ufuldstændig og usystematisk. Den næste boligtælling fandt som antydet sted 5 år senere, i 1885, idet skattekontoret og det i 1883 oprettede Københavns statistiske Kontor - hvis ledelse som en selvfølge blev overdraget M. Rubin - fremhævede det ønskelige i, at kommunen fik en folke- og boligtælling hver femte år, selvom Det kgl. statistiske Bureau (Danmarks Statistik) fra og med 1860 begrænsede sig til 10-årige folketællinger. Beslutningen om at foranstalte en kommunal folke- og boligtælling i 1885 skabte for så vidt præcedens som der til og med 1916 fandt kommunale tællinger sted hvert femte år. F ra 1895 omfattede disse tællinger ikke alene Københavns kommune, men også nabokommunerne.1 De københavnske boligtællinger fra 1880 var noget specielt for hoved­ staden. En officiel boligtælling for provinsbyerne lod vente på sig - den første blev foranstaltet i 1911.2 Takket være den københavnske boligstatistik har vi en efter danske forhold enestående mulighed for at redegøre for væsentlige sider af boligforholdene i København fra og med 1880, og i særdeleshed fra 1885. Boligtællingen i 1885 var nemlig langt fastere opbygget og mere alsidigt orienteret end 1880-tællingen. Den betegnes da også som »det første forsøg på at give en alsidig og fuldstændig redegørelse angående stadens boligforhold, og resultatet må - trods nogle mangler ved og lakuner i materialet - betegnes som fuldt tilfredsstillende«. (Ordene er Kjeld Johansens, mangeårig leder af Københavns statistiske Kontor).3 Bolig- tællingen i 1885 var i sine grundtræk mønstergivende for de følgende fremstillinger. Arbejderboliger og arbejdernes boliger. Selvom hovedstrukturen i den officielle statistik så at sige blev fastlagt med boligtællingen i 1885, blev de senere fremstillinger ofte suppleret med specialundersøgelser af stor

13