SådanBoedeVi
synspunkt kunne kalde akceptable boligforhold i 1880’ernes København. Men man må være opmærksom på, at de anførte talstørrelser er gennem snitstal, og at der bag disse kan skjule sig store variationer i beboelses- tætheden. At dette faktisk var tilfældet fremgår af den kendsgerning, at der i 57 ét-værelses lejligheder og i 738 to-værelses lejligheder fandtes 8 beboere og flere. For så vidt understreger tabel I 2 hvor forsigtig man skal være med kritikløst at godtage den officielle statistiks gennemsnits beregninger. Endelig kan der være grund til at fremdrage den relativt store betyd ning som kælderlejlighederne havde o. 1880. I 1885 fandtes der lidt over 3.000 kælderlejligheder, hvad der var ensbetydende med, at ca. 4,5 pct. af samtlige lejligheder var placeret i kælderen.8 Christianshavn og Vesterbro. Befolknings- og beboelsestæthed. Som det vil fremgå af det følgende, er jeg særlig interesseret i boligforholdene på Christianshavn og på Vesterbro i 1880. Og det falder derfor naturligt på grundlag af den trykte statistik at fremdrage nogle hoved- eller særtræk i disse bydeles beboelsesforhold, træk der senere vil blive suppleret med oplysninger fra andet materiale. Der kan måske i denne forbindelse være grund til først at anføre, at Christianshavn i 1880 var en befolkningsmæs sig stagnerende bydel. Dens befolkning udgjorde i 1880 ca. 17.000 og havde holdt sig nogenlunde konstant gennem den sidste snes år. Vester bro var derimod en bydel i dynamisk ekspansion, og bebyggelsen var for størstepartens vedkommende helt eller næsten helt ny, idet få bygninger var mere end en snes år gamle. Befolkningen var i 1880 ca. 50 pct. større end Christianshavns, nemlig ca. 25.000. Et vist indtryk af bygge- og boligforholdenes forskellige karakter i de to kvarterer får man ved at betragte dels Saabyes kort, dels nedenstående oversigter over ejendommenes beboelsestæthed i 1885 i henholdsvis Frelsers Kirkes og Frederiks Kirkes rode (begge på Christianshavn) og Skydebanens rode på Vesterbro. Når forholdene er søgt belyst netop med udgangspunkt i disse roder er forklaringen den, at Skydebanens rode i 1885 stort set var udbygget, omfattede 60% af befolkningen på Vesterbro og i indbyggertal lå nær de to christianshavnske roder.9 Med hensyn til befolkningstætheden — hvorved man forstår antal personer pr. ha. —giver Saabyes kort klar besked om, at denne var meget større i Skydebanens rode end på Christianshavn - skønsmæssigt ca. 3 gange så stor. Anderledes med beboelsestætheden. Herved forstår man det lejlighedsareal, der står til rådighed pr. beboer. At dette gennemsnit-
17
2 Sådan boede vi
Made with FlippingBook