SådanBoedeVi

synspunkt kunne kalde akceptable boligforhold i 1880’ernes København. Men man må være opmærksom på, at de anførte talstørrelser er gennem­ snitstal, og at der bag disse kan skjule sig store variationer i beboelses- tætheden. At dette faktisk var tilfældet fremgår af den kendsgerning, at der i 57 ét-værelses lejligheder og i 738 to-værelses lejligheder fandtes 8 beboere og flere. For så vidt understreger tabel I 2 hvor forsigtig man skal være med kritikløst at godtage den officielle statistiks gennemsnits­ beregninger. Endelig kan der være grund til at fremdrage den relativt store betyd­ ning som kælderlejlighederne havde o. 1880. I 1885 fandtes der lidt over 3.000 kælderlejligheder, hvad der var ensbetydende med, at ca. 4,5 pct. af samtlige lejligheder var placeret i kælderen.8 Christianshavn og Vesterbro. Befolknings- og beboelsestæthed. Som det vil fremgå af det følgende, er jeg særlig interesseret i boligforholdene på Christianshavn og på Vesterbro i 1880. Og det falder derfor naturligt på grundlag af den trykte statistik at fremdrage nogle hoved- eller særtræk i disse bydeles beboelsesforhold, træk der senere vil blive suppleret med oplysninger fra andet materiale. Der kan måske i denne forbindelse være grund til først at anføre, at Christianshavn i 1880 var en befolkningsmæs­ sig stagnerende bydel. Dens befolkning udgjorde i 1880 ca. 17.000 og havde holdt sig nogenlunde konstant gennem den sidste snes år. Vester­ bro var derimod en bydel i dynamisk ekspansion, og bebyggelsen var for størstepartens vedkommende helt eller næsten helt ny, idet få bygninger var mere end en snes år gamle. Befolkningen var i 1880 ca. 50 pct. større end Christianshavns, nemlig ca. 25.000. Et vist indtryk af bygge- og boligforholdenes forskellige karakter i de to kvarterer får man ved at betragte dels Saabyes kort, dels nedenstående oversigter over ejendommenes beboelsestæthed i 1885 i henholdsvis Frelsers Kirkes og Frederiks Kirkes rode (begge på Christianshavn) og Skydebanens rode på Vesterbro. Når forholdene er søgt belyst netop med udgangspunkt i disse roder er forklaringen den, at Skydebanens rode i 1885 stort set var udbygget, omfattede 60% af befolkningen på Vesterbro og i indbyggertal lå nær de to christianshavnske roder.9 Med hensyn til befolkningstætheden — hvorved man forstår antal personer pr. ha. —giver Saabyes kort klar besked om, at denne var meget større i Skydebanens rode end på Christianshavn - skønsmæssigt ca. 3 gange så stor. Anderledes med beboelsestætheden. Herved forstår man det lejlighedsareal, der står til rådighed pr. beboer. At dette gennemsnit-

17

2 Sådan boede vi