SådanBoedeVi

Det første skridt mod dette mål vil bestå i at bearbejde den officielle statistiks grundmateriale: folke- og boligtællingerne af 1880. Et sådant arbejde er imidlertid uhyre omfattende. Der fandtes i København ca. 50.000 beboelseslejligheder. At gennemføre en detailleret registrering og senere bearbejdelse af dette vældige materiale ligger langt ud over en enkelt persons arbejdsevne. En begrænsning bliver som følge af stof­ mængden faktisk påtvunget forskeren. Jeg har i denne situation valgt udelukkende at behandle boligtællingsmaterialet ud fra synspunktet: Hvordan boede den faglærte arbejder. Yderligere har jeg ladet den faglærte arbejder være repræsenteret af smede og maskinarbejdere. Smede- og maskinarbejdere - man skelnede dengang ikke nøje mellem de to grupper - var et fag i stærk udvikling, og smedene og maskinarbej­ derne udgjorde en væsentlig del af de københavnske faglærte - vel omkring 15 pct. i 188024. Yderligere ser det ud til, at smede og maskinar­ bejderne den gang som senere lønningsmæssigt har ligget nogenlunde omkring de faglærtes gennemsnit25, hvilket er forklaringen på, at man også i nutiden med en vis forkærlighed har ladet smede og maskinarbej­ dere repræsentere de faglærte arbejderes gruppe.26 Ud over denne begrænsning har jeg foretaget en geografisk, idet jeg udelukkende beskæftiger mig med smede og maskinarbejdere på Christi­ anshavn og på Vesterbro. Som det fremgår af det foregående var begge bydele udprægede arbejderkvarterer, idet ét- og toværelses lejligheder her var fremherskende - men hvor Christianshavn boligmæssigt i påfal­ dende grad var præget af den førindustrielle tid, var Vesterbro en aldeles ny bydel, i væsentlig grad bygget netop til den nyfremkomne industris arbejdere. En yderligere grund til at vælge disse to bydele er at B & W, landets største industrivirksomhed, havde hjemsted på Christianshavn. På Vesterbro fandtes en efter tidens forhold ret anselig bedrift: Eickhoffs Maskinværksted, hvis arbejderstab vi har et indgående kendskab til.

31