SådanBoedeVi

størstedelen af alle lejligheder på et- og to-værelser var på 64 kv.alen og derunder (se nærmere s. 76ff.) og af den kommunale statistik blev betragtet som hørende til en og samme kategori. Anvendes datidens norm på tabel 11,3 kommer man til det resultat, at kun for 8 lejligheders vedkommende var der tale om et »krast udtryk for overbefolkning«. Overbefolkningsnormens drastiske ændring i løbet af knapt 100 år - fra otte til to og i Danmark til en person pr. værelse - er iøvrigt et talende vidnesbyrd om det svælg i kravene til en bolig af »rimelig« størrelse, som adskiller nutidens Danmark fra 1880-ernes. Der er yderligere en ting af en vis interesse, som det kan være rimeligt at fremdrage i forbindelse med tabel 11,3. Af samtlige 300 et- og to­ værelses lejligheder var der kun 7 - nemlig 6 på ét værelse og en på to værelser - som blev beboet af en enkelt person. Det er vanskeligt at give en rimelig forklaring herpå. Det kunne måske være en nærliggende tanke, at udbuddet af lejligheder var så småt, at de ledige blev forbeholdt familier. Dette kan have været tilfældet i de mere filantropisk indstillede arbej­ derforeningers ejendomme. Således erklærede »Foreningen for Tilveje­ bringelse af Arbejderboliger« som i 1865 byggede arbejderboligkomplek­ set i Suensonsgade og Gernersgade, at man ved udlejningen ofte gav familier med et stort antal børn fortrin fremfor andre med mindre antal6. Men foreningens holdning har næppe været typisk for den almindelige private husejer. Der fandtes dengang et frit boligmarked, således at husejerne kunne udleje til hvem de ville. Og husejerne har vel alle dage foretrukket at udleje til enlige fremfor til familier, og navnlig da familier med børn. Man tør derfor nok antage, at der fra enlige arbejdere kun har været ringe efterspørgsel efter selvstændige lejligheder. De unge lærlinge og svende boede enten hjemme eller som logerende hos andre familier, måske p.g.a. traditionen, men sandsynligvis først og fremmest fordi det var økonomisk fordelagtigt. Der er i materialet kun ganske få eksempler på, at flere unge har slået sig sammen om leje af en lejlighed. Lejlighedens beboere var i helt overvejende grad kærnefamilien, eventuelt suppleret med en eller flere logerende eller familiemedlmmer. Et- og toværelses lejligheder dominerende. Det er tidligere blevet oplyst - se tabel 1,1 - at de et-værelses lejligheder i 1885 i særlig grad var repræsenteret på Christianshavn, hvorimod de to-værelses var den frem­

39