SådanBoedeVi

Vesterbro, og at de to-værelses lejligheder - som gennemsnitlig havde samme beboertal i begge bydele - i højere grad var præget af logerende på Vesterbro. Dernæst tyder det betydelige antal logerende allerede i to­ værelses lejligheder måske på, at smedene og maskinarbejderne på Vesterbro var mindre velstillede end deres kolleger på Christianshavn. Arbejdere fra provinsen præger Vesterbro. Spørgsmålet om maskinarbej­ dernes årsfortjeneste på Christianshavn og på Vesterbro skal vi senere komme tilbage til. I nærværende sammenhæng er det ikke uden interesse at fremhæve, at rekrutteringsgrundlaget for Smede og maskinarbejdere var forskelligt i de to bydele. På Vesterbro blev de i højere grad rekrutteret fra provinsen.8

Tabel II 7. Smedenes og maskinarbejdernes fødesteder (1880)

Vesterbro

Christianshavn

pct.

Antal

pct.

Antal

43% 36%

50% 64 30% 54 5,5% 16 14,5% 16

198 116

Født i København

Født på øerne (udenfor Kbhvn.)

10,5% 10,5%

21 53

Født i Jylland

Født i udlandet (incl. Slesvig)

100,0%

100,0% 150

388

I alt

Medens halvdelen af smedene og maskinarbejderne på Christianshavn var født i København, var det på Vesterbro kun tilfældet med 43 pct. Omvendt var her 46,5 pct. født i provinsen, hvorimod det på Christians­ havn kun var tilfældet med 35,5 pct. Det var tilsyneladende navnlig tilflyttere fra provinsen, som slog sig ned i det nybyggede Vesterbro. Endelig kan vi tilføje, at de udenlandske arbejdere - herunder dem, der var født i Slesvig - spillede en større rolle på Christianshavn end på Vesterbro. Ikke mindst B&W var en arbejdsplads, som tiltrak arbejdere også udenfor landets grænser. Det var navnlig de større virksomheder, der beskæftigede udenlandsk arbejdskraft. Det ses klart af følgende tabel, som anfører fødesteder for medhjælpere ved jernstøberier og maskinfabrikker p .d.e.s. og hos sme­ demestre p.d .a.s i København i 1882.9

42