SådanBoedeVi

Christianshavn. Dette er sandsynligvis tilfældet for en del af boligmassen i denne bydel. Det var ikke tilfældigt, at samtiden ofte betonede kvarte­ rets dårlige boligforhold. På den anden side var det ikke de faglærte arbejdere, som fortrinsvis boede i de dårligste lejligheder, men ufaglærte, enligstillede mødre, invalider o.l. (se kap. V, s. 93). Jeg vil i et følgende kapitel forsøge at sammenligne lejlighedsstandar­ den for udvalgte faglærte arbejdere på Christianshavn og på Vesterbro, men det er på forhånd tydeligt, at det er vanskeligt at komme med generelle udsagn. Hvad vi derimod kan fastslå med sikkerhed er, at de filantropiske foreningers boliger spillede en betydningsfuld rolle på Chri­ stianshavn. Af de 262 registrerede ét-, to- og tre-værelses lejligheder var de 37 - eller hele 14 pct. - bygget af filantropiske foreninger. Noget tilsvarende var ikke tilfældet for Vesterbro. Og det, der i denne forbin­ delse er af interesse er, at huslejen i disse boliger var betydeligt lavere end for de almindelige udlejningsejendomme, dog bortset fra de ét- værelses lejligheder. For de to-værelses lejligheder i »boligforeningerne« var den gennemsnitlige halvårlige husleje 69.50 kr., medens gennemsnits­ lejen for samtlige 118 registrerede to-værelses lejligheder var ca. 79 kr. Af de 61 registrerede tre-værelses lejligheder lå de syv i »Friboliger for Enker« - som altså også husede smede- og maskinarbejderfamilier - og for disse var den gennemsnitlige halvårlige husleje 78 kr., hvorimod den gennemsnitlige husleje for samtlige tre-værelses lejligheder var 100 kr. Forholdet turde altså være det, at en medvirkende årsag til det relativt lave huslejeniveau for to- og tre-værelses lejligheder på Christianshavn må søges i de filantropiske foreningers lave takster. For de i snævrere forstand private udlejningsejendomme har der for disse lejlighedskatego­ rier ikke været tale om større lejeforskel på Vesterbro og Christianshavn. Resultatet af vore undersøgelser i dette kapitel bliver da følgende: Den faglærte arbejder boede i 1880 som regel i en et- eller to-værelses lejlighed. Den halvårlige leje for en et-værelses lejlighed var i gennemsnit ca. 55 kr. på Christianshavn og ca. 60 kr. på Vesterbro. For en to­ værelses lejlighed var den halvårlige leje i snit henholdsvis ca. 80 og ca. 85 k r.12 Ser vi imidlertid bort fra det filantropiske byggeris lejligheder på Christianshavn var den gennemsnitlige leje for en to-værelses bolig også her ca. 85 kr. halvårligt. Huslejeniveauet i 1880. Der kan i forbindelse med redegørelsen for huslejerne i 1880 være grund til at overveje, om lejeniveauet i 1880 adskilte sig væsentligt fra de nærmest forudgående og efterfølgende års

46

Made with