SådanBoedeVi

Lønoplysningerne for Jernindustriens arbejdere i undersøgelsen for 1882 er spaltet op på minimurns-, maksimums og den gennemsnitlige løn, hvor man dog ved gennemsnitlig forstår »den almindelige løn, som størstedelen erholder«4 Det er denne sidste vi er interesseret i, og den almindelige dagløn og den beregnede årsløn i 1882 var for formere, metaldrejere og maskinarbejdere følgende:

Tabel III 1. Den almindelige dagløn og konstruerede årsløn hos B&W i 1882

Årsløn Dagløn x 300

Dagløn

j

1.041,00 kr. 862,00 kr. 915,00 kr.

3,47 kr.

Formere

2,84 kr. 3,05 kr. /

Maskinarbejdere

Metaldrejere

I tabellen er foruden maskinarbejdere også medtaget formere og metal­ drejere, da det er vanskelig at skelne de tre professioner fra hinanden. Som det vil ses, er årslønnen konstrueret ved at multiplicere den almin­ delige dagløn med 300 ud fra den antagelse, at året rundt regnet havde 300 arbejdsdage, og at den fuldt beskæftigede arbejder arbejdede samt­ lige 300 dage. Det burde imidlertid være ret indlysende, at en sådan elementær konstruktion næppe kan give et realistisk billede af maskinarbejdernes indkomstniveau. Der tages bl.a. ikke hensyn til følgende faktorer, der må have haft en vis, måske gennemgribende, betydning for årsfortjenestens størrelse: 1. Søndags- og overarbejdets omfang. 2. Akkordlønningerne og akkordandelen, hvorved forstås det antal timer eller dage, hvor arbejdet blev udført i akkord. 3. Arbejdsløshedsperioder. 4. Sygdomsperioder, udebliven fra arbejde af andre grunde, arbejds­ standsning bl.a. som følge af strejke eller lockout. Medens de under punkterne 1 og 2 anførte faktorer: søndagsarbejde og overarbejde vil hæve årsfortjenesten op over den konstruerede årsløn, vil arbejdsløshed, sygdom m.m. (punkterne 3 og 4) have den modsatte virkning, altså reducere årsfortjenesten.

50