SådanBoedeVi

det ikke niveauet, men tendensen, der er det afgørende. Men i nærvæ­ rende sammenhæng, hvor det centrale problem er at fastlægge indkomstniveauet, er abstraktionen: den fuldt beskæftigede arbejder af mindre betydning. Spørgsmålet er altså: hvordan kan vi finde frem til en bestemmelse af indkomstniveauet omkring 1880, når tabelværket ikke giver oplysninger om akkordarbejdets, arbejdsløshedens og sygedagenes betydning for for­ tjenesten? Det er så heldigt, at vi ikke står ganske uden holdepunkter for en vurdering af disse faktorer. Akkordarbejdets betydning for fortjene­ sten fremgår af nogle oplysninger fra slutningen af året 1882 vedrørende den gennemsnitlige timefortjeneste og timeløn på B&Ws centrifugeværk­ sted. Fortjenesten angives til 38,01 øre, hvorimod lønnen kun var 26,15 ø re .6 Det store interval mellem timeløn og -fortjeneste indicerer, at akkordarbejdet spillede en betydelig rolle på fabrikens afdeling, hvilket stemmer godt overens med den viden vi har andetsteds fra.7 På grundlag af timefortjenesten kan vi beregne såvel dags- som årsfortjenesten for den fuldt beskæftigede arbejder.

Tabel III 2. Time-, dag- og (konstrueret) årsfortjeneste i 1882

Time­ fortjeneste 38,01 øre

Fortjeneste pr. dag 4,00 kr.

Fortjeneste pr. år 1.200,00 kr.

I tabel 111,1 blev maskinarbejderes årsløn beregnet på grundlag af time­ lønssatsen og sat til 862 kr., og her opererer vi med hele 1.200 kr. i årsfortjeneste. Hvilket af tallene giver det rigtigste billede af indkomstni­ veauet? Der kan næppe være tvivl om, at det sidste tal - de 1.200 kr. - er at foretrække, for så vidt som dette inkluderer merfortjeneste ved akkord, der som nævnt spillede en betydelig rolle for fabrikens arbejdere. På den anden side har de 1.200 kr. kun gyldighed for den abstraktion, vi kalder den fuldt beskæftigede arbejder, en robot som hvert år arbejder hver eneste arbejdsdag og hver arbejdsdag det normerede antal timer. Vore muligheder for at reducere abstraktionen: den fuldt beskæftigede arbejder til om man så kan sige menneskelige mål, til en almindelig smed eller maskinarbejder med arbejdsløshedsperioder, fravær som følge af pjæk, snue, sygdom m.m. er små, når virksomhedens lønningsbøger ikke

52