SådanBoedeVi

indkom st.18 Desværre gives der heller ikke her oplysning om lejligheder­ nes størrelse. Endelig har jeg for året 1901 undersøgt huslejerelationen for de tidli­ gere omtalte eickhoffske smede og maskinarbejdere, og kom til det resultat, at huslejens andel af årsfortjenesten lå på 20 pct. Af de 32 arbejdere boede 13 i to-værelses lejligheder, de resterende 19 i lejligheder på tre værelser og mere. Ingen boede i et-værelses lejligheder.19 Det kan ikke andet end mane til eftertanke, at huslejeandelen både i 1872, i 1895 og i 1901 er angivet til 19 til 20 pct., hvorimod den i 1880 skulle være 15 til 17 pct. for en to-værelses lejlighed. Yderligere var det nok allerede i slutningen af 1800-tallet en udbredt opfattelse, at en normal huslejeandel var 20 pct. I alle tilfælde taler J. Dalhoff og M. Mackeprang i deres skrift om de bedre stillede familiers udgifter i 1905 om de 20 pct.s huslejeandel som en gammel regel.20 Og mærkværdigvis møder vi den samme opfattelse i nutiden. Lad mig begrænse mig til at nævne to eksempler. Da man i 1966 ved huslejeforliget gennemførte boligsikrings­ ordningen var filosofien bag denne, at en huslejeandel over 18 til 20 pct. af husstandsindkomsten var for høj og burde reduceres ved offentlig støtte.21 Også i almindelige borgeres bevidsthed er de 20 pct.s huslejean­ del mere eller mindre fast forankret. I den såkaldte Sorte Firkant på Nørrebro - som boligmæssig ikke er nær så »sort«, som da kvarteret blev bygget i 1870’eme - udgjorde huslejen minus boligsikring i 1973 10 pct. af den disponible husstandsindkomst, dvs. indkomsten efter at de person­ lige skatter er betalt. På forespørgsel forklarede beboerne imidlertid, at de ved en eventuel flytning betragtede 20 pct. af den disponible indkomst som en akceptabel husleje.22 Det er klart, at den omstændighed, at man gennem lange tider har opfattet 20 pct. af husstandsindkomsten som den rimelige husleje - en slags pretium justum eller rimelig pris - ikke vejer tungt i denne sammen­ hæng. Thi hvad dækker begrebet husleje i den almindelige bevidsthed - er det den nøgne husleje: nettohuslejen, eller er det denne plus udgift til varme og eventuelt belysning? Og er de 20 pct. beregnet af bruttoindtæg­ ten eller den disponible indkomst? Og hvor det drejer sig om huslejeande­ len i 1880 sammenlignet med den tilsvarende for Eickhoffs arbejdere i 1901, (på begge tidspunkter var bruttoindtægt og disponibel indkomst identiske, da disse arbejdere normalt ikke betalte indkomstskat i 1880 og kun et uanseligt beløb i 1901), da må man have in mente, at størstedelen af lejlighederne i 1901 bestod af tre værelser og mere, medens de 17 pct. huslejeandel på Vesterbro i 1880 alene omfattede to-værelses lejligheder.

58