SådanBoedeVi

Det er bemærkelsesværdigt, at alle disse relativt vellønnede arbejdere boede i to-værelses lejligheder - dog med en enkelt undtagelse. Der er tale om Ohmsen, som på folketællingsliste kalder sig fabriksbestyrer - senere benævnes han støbemester. Han er den eneste af de anførte arbejdere, der er fast lønnet, og han er den eneste, som sidder i en tre­ værelses lejlighed. Huslejeandelen for de syv arbejdere svinger mellem 12 og 21 pct., men for hele fem arbejdere er den 17 pct. og derunder. For de seks arbejdere, som boede i to-værelses lejligheder, var den gennem­ snitlige lejeandel 15,7 pct. Sammenlign denne procent med de 17 pct. for to-værelses lejligheder på Vesterbro i Tabel 111,4, og man må indrømme, at de 17 pct. næppe er sat for lavt. Udgifterne til belysning og varme. Når man her i landet i statistiske fremstillinger giver oplysning om husleje i almindelighed, forstår man nettohuslejen, altså huslejen uden tillæg for belysning og varme. Det burde stå klart, at det er af stor interesse at få kendskab til posten: belysning og varme i den københavnske arbejders budget i 1880. Men de samtidige oplysninger om varme- og belysningsudgiften er få og virker til dels mindre tilforladelige. I indenrigsministeriets publikation om arbej­ dernes økonomiske vilkår i Danmark i 1872 anføres således fire arbejder­ budgetter med oplysning om bl.a. husleje samt brændsels- og belysnings­ udgifter. Disse sidste udgør i de fire budgetter mellem 50 og 100 pct. af boligudgiften, og det turde være tvivlsomt, om dette var normen. Et af budgetterne giver iøvrigt den interessante oplysning, at belysningskilden var petroleum, som netop i årene omkring 1870 vandt indpas her i landet.23 Lægen og forfatteren Th. Sørensen, hvis bøger og artikler om arbejder­ forholdene navnlig i provinsen er en af de væsentligste kilder til beskri­ velse af datidens sociale forhold, skriver i 1891 i Nationaløkonomisk Tidsskrift, at den billigste leje for en et-værelses lejlighed er 60 kr. halvårlig, og brændselsudgiften kan som et minimum sættes til 40 kr., altså en tredjedel af årslejen.24 Relationen: en tredjedel af huslejen til brændsel og belysning er der også ganske godt belæg for andetsteds. P. Sveistrup anfører således i sin grundlæggende undersøgelse af syerskers og småkårsfamiliers udgifter 1891-92, at hans undersøgelse »peger i retning af en udgift af 26 pct. til husleje og 9 pct. til lys og brændsel« for eneboende syersker.25 Og i Dalhoffs og Mackeprangs ovennævnte under­ søgelse fra 1906 over bedre stillede familiers udgifter udgør brændsels- og belysningsudgifterne ca. 30 pct. af huslejen.26

61