SådanBoedeVi

beviser, at fritagelsen med sit fulde beløb kommer lejerne til gode«.38 Det kan nok synes, at bestemmelserne i loven af 16. april 1873 er blevet gengivet nok så omstændeligt. Grunden hertil er, at disse bestem­ melser er af vigtighed, når det drejer sig om at vurdere de statistiske oplysninger fra årene 1875 og 1878 vedrørende lejligheder på mellem 64 og 80 kv.alen. Antallet a f lejligheder på under 64 og mellem 64 og 80 kvadratalen. Hvor mange smålejligheder - lejligheder under 64 og mellem 64 og 80 kvadrat­ alen eller under 25 og mellem 25 og 31,5 m2 - fandtes der i København o. 1880? Dette spørgsmål er af central betydning for os, og man skulle synes, at det samme var tilfældet for datiden, da både stat og kommune var finansielt involveret. Det var derfor rimeligt at forvente, at der fandtes gode, tilgængelige kilder til at besvare spørgsmålet. Det modsatte er tilfældet. Lad os først se på problemet vedrørende lejlighederne på 64 kvadrat­ alen og derunder. Hvor dårligt orienteret datiden var om antallet af smålejligheder af denne kategori, fremgår klart af Rigsdagstidende for 1856. Det hedder her, at folketingsudvalget i anledning af lovforslaget om skattefritagelsens ophør har henvendt sig både til indenrigsministeriet og Københavns magistrat for at få oplysning om antallet af lejligheder under 64 kvadratalen, men »på grund af mangel på det fornødne materiale har vedkommende ikke kunnet give sådanne oplysninger«.39 At folketings­ udvalget ikke kunne få den ønskede information understreger, at under­ retninger om antallet af smålejligheder i bedste fald var vanskelige at fremskaffe. Dog er der noget, der tyder på, at indenrigsministeriet - bevidst eller ubevidst - har forholdt folketingsudvalget de ønskede meddelelser; de fandtes nemlig. Thi i 1849 sendte stadskonduktøren en oversigt til indenrigsministeriet over antallet af lejligheder på under 64 kvadratalen. Denne er anvendt i nedenstående tabel.40 Først i 1865, i forbindelse med behandling af lovforslaget om at genindføre skattefri­ hedsreglen (se ovenfor s. 75) lykkedes det folketinget at få en oversigt over antallet af smålejligheder. At stadskonduktøren nu kunne give den ønskede oversigt skyldtes, at bygningsafgiften i begyndelsen af 1860’erne var blevet revideret, at hvilken årsag der fandtes tegninger over disse lejligheder, »og ved at gennemgå alle dise tegninger er de anførte talstørrelser fremkommet«.41 Disse to kilder er de eneste angivelser over antallet af lejligheder under 64 kvadratalen, som det har været mig muligt at finde. Men et holdepunkt

76